Kristeligt Dagblad mener: Særinteresser bør ikke definere vores sprogbrug

At sproget er i forandring, betyder ikke automatisk, at al forandring er til det bedre

På kort tid er pronominer blevet et hedt emne i samfundsdebatten. Langt flere mennesker end de trods alt relativt få, der ønsker at omtales som andet end ”han” eller ”hun”, er engageret i debatten, for der er meget på spil, skriver kulturredaktør Michael Bach Henriksen.
På kort tid er pronominer blevet et hedt emne i samfundsdebatten. Langt flere mennesker end de trods alt relativt få, der ønsker at omtales som andet end ”han” eller ”hun”, er engageret i debatten, for der er meget på spil, skriver kulturredaktør Michael Bach Henriksen. Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Sproget er altid i forandring. Lige nu går det stærkt. På kort tid er pronominer blevet et hedt emne i samfundsdebatten. Langt flere mennesker end de trods alt relativt få, der ønsker at omtales som andet end ”han” eller ”hun”, er engageret i debatten, for der er meget på spil. Det er i sproget, vi mødes med andre mennesker, så når reglerne for sprogbrug søges ændret, påvirker det i princippet alle. At sproget er i forandring betyder ikke automatisk, at al forandring er til det bedre. Sproget er en kampplads, siger man undertiden, og dermed også sagt, at det ikke er givet, hvem der ”vinder”. Groft sagt: Vil det også fremover være gængs praksis at sige eksempelvis ”han elsker hende”, eller skal alle tage hensyn til andres foretrukne stedord, så ”han elsker hende” i visse tilfælde bliver til ”de elsker dem”?