Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Kristeligt Dagblad mener: Sundhedsaftale er et lille fremskridt, men ikke "historisk"

Det er uhyre positivt, at samtlige partier i Folketinget bakker op, men at kalde den nye sundhedsaftale "historisk" er falsk markedsføring

Aftalen formår næppe at løse det store problem med en grundlæggende mangel på læger, sygeplejersker, sosuer, jordemødre og lægesekretærer, skriver Morten Rasmussen.
Aftalen formår næppe at løse det store problem med en grundlæggende mangel på læger, sygeplejersker, sosuer, jordemødre og lægesekretærer, skriver Morten Rasmussen. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Hvad er et hospital? Ja, ifølge Den danske ordbog er det en "større bygning eller bygningskompleks, hvor syge og i reglen sengeliggende personer kan opholde sig og få behandling og pleje af læger, sygeplejersker m.m.".

Tager man afsæt i ordbogens forklaring, som formentligt harmonerer ganske godt med de fleste menneskers opfattelse, kan man spørge sig selv, om ikke Folketingets partier overdriver en smule, når det af en netop indgået sundhedsaftale fremgår, at der nu skal oprettes "op til" 25 nærhospitaler. For ganske vist lægges der op til, at disse steder skal tilbyde "sygehusfunktioner, som er koblet op på det nærmeste akutsygehus som en fremskudt funktion", men sengepladser bliver dog ikke en del af tilbuddet.

At tale om en reform vil være en udvanding af begrebet

Morten Rasmussen

Nyhedsredaktør

I det hele taget ligner de bebudede nærhospitaler nok mere de eksisterende sundhedshuse med deres begrænsede ekspertise og begrænsede åbningstid.

En tilsvarende overdrivelse ser man i den såkaldte "praksispligt", der nævnes i aftalen. Den socialdemokratiske regering har tidligere ønsket at løse det voksende problem med lægemangel med en "tjenestepligt", hvor yngre læger skulle sendes i obligatorisk tjeneste i især yderområderne. Dette er nu ændret til, at uddannelsen i almen medicin forlænges med et halvt år i en lægepraksis og tilsvarende kortere tid på et sygehus. Det er ikke en dum idé, men som borger i et område med lægemangel - hvilket ses både på landet og i byerne - skal man ikke forvente mirakler.

I det hele taget er det tæt ved, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og den socialdemokratiske sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff gør sig skyldige i falsk markedsføring, når de betegner aftalen som henholdsvis en "reform" og "historisk". Det er uhyre positivt, at samtlige partier i Folketinget står bag aftalen, men det er også kun sket, fordi regeringen rensede aftalen for en række omdiskuterede tiltag mod rygning og alkohol - de måske største sundhedsudfordringer i det danske samfund.

At tale om en reform vil være en udvanding af begrebet, og selvom aftalen dog er mere end "en lille prut", som Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund beskriver den, formår den næppe at løse det store problem med en grundlæggende mangel på læger, sygeplejersker, sosuer, jordemødre og lægesekretærer.

Trods de åbenlyse mangler er der dog grund til at glæde sig over, at et samlet folketing nu står bag arbejdet med at styrke det danske sundhedsvæsen. Det skal ikke være en selvfølge, at man som borger i et yderområde skal leve med markant dårligere lægebetjening, og i den forstand er aftalen trods alt udtryk for en politisk enighed, man ikke tidligere har kunnet tage for givet.