Danmark har et ansvar for de afghanere, der nu formentlig er i livsfare, fordi de har hjulpet de danske tropper under krigen i Afghanistan. Derfor er det godt, at regeringen har meldt sig klar til at hjælpe nogle af dem.
Tolkene har sat livet på spil ved at gå på patrulje med danske soldater, og mange af dem har gjort det med Dannebrog syet på skulderen af deres uniform. De skal ikke lades tilbage på slagmarken.
Men tolkene er den mindste del af udfordringerne. Mange spørgsmål melder sig nu. Hvor går grænsen for, hvor meget man skal have hjulpet danskerne for at komme til Danmark? Hvad med afghanske leverandører til de vestlige hære? Og offentligt kendte sympatisører?
Det bliver hurtigt klart, at de vestlige lande kun kan tilbyde ophold til en brøkdel af de trængende. Langt hovedparten af de afghanere, der har støttet Vestens kamp mod islamismen, risikerer at blive taget af Taleban, uanset hvad vi gør med tolke og ambassadeansatte. Men ni tiendedele af isbjerget, som er under vandet, diskuteres kun lidt.
Islamisterne indtager by efter by i øjeblikket. Borgerkrigen er i fuld gang, selvom mange af uransagelige grunde undgår ordet. Slå op i en hvilken som helst ordbog under borgerkrig, og definitionen vil passe på de grupper, der nu bekæmper hinanden i Afghanistan. Der er ingen grund til at tale uden om: 20 års vestlig intervention er endt med en borgerkrig. Ligesom det skete i Irak.
Afghanistan kommer nu til at hjemsøge Vesten. Ikke bare som påmindelse om, at huleislamisterne ikke kunne besejres af verdens mest avancerede militære alliance. Men også som drøftelse af, hvad vi skylder et invaderet land. Det stopper ikke ved beskyttelse af tolke. Dertil kommer den militære og økonomiske støtte fra Vesten, som vil indgå i den moralske kalkulation.
Den militære udvikling vil stille os over for store flygtningestrømme. Her vil vi høre det argument, at Danmark har været med til at gøre de flygtende til flygtende. Men igen har den rationelle hjernehalvdel også sin plads i overvejelserne: Afghanistan-krigen har ikke skabt problemet. Der var mange Taleban-truede allerede før 2001, hvor en alliance af lande gik ind i landet. Hvis nogen skulle have glemt det, gik man i krig mod en terrorrede, hvor islamister gravede kvinder ned i et hul og kastede sten på dem, til de var døde.
Tolkedebatten er en miniudgave af den store diskussion om, hvem der skal til Vesten. Den har de samme problemer som debatten om de danske kvinder, der var rejst til Syrien for at støtte Islamisk Stat. Vi viser vores gode vilje ved at diskutere noget, der berører særtilfælde. Men der lyder omvendt kun ganske få svar på de store spørgsmål om, hvordan vi håndterer de bølger af migranter, der må ventes i fremtiden som følge af nye krige, fattigdom og befolkningsvækst. Det aspekt hører med i samtalen om, hvilke afghanere der skal tilbydes asyl i Danmark.