Det her skal handle om paragraffer og mæslingevaccine, men lad os først lige stikke hovedet forbi et dansk ridestævne.
Her vajer Dannebrog over ridebanen, rytterne har hvide handsker og jakkesæt på, og man kan næsten se hestenes puls under den glatstriglede pels. Men før konkurrencerne går i gang og hestemule møder hestemule, skal dyrenes vaccinationskort kontrolleres. Er de ikke korrekt vaccineret, eller er vaccinationen mere end 6 måneder og 12 dage gammel, kommer hesten ikke ind. Punktum. Alt sammen for at beskytte de andre dyr.
Så stramme regler har vi ikke i en helt almindelig dansk vuggestue. Her er der ingen kontrol. Her er der ingen krav om vaccination.
Men det burde der måske være?
Spørgsmålet om mæslingevaccinen er igen blevet aktuelt, efter WHO i sidste uge kritiserede den danske indsats mod den meget smitsomme sygdom. Tal fra Statens Serum Institut viser nemlig, at kun 88 procent af danske småbørn fik MFR1-vaccinen i 2011-2013, som er de tre senest opgjorte årgange. Og det er uacceptabelt, mener WHO, som anbefaler en vaccinedækningen på 95 procent, som flokimmunitet kræver.
Vaccinedebatten har fået mange danskere til at diskutere moral, pligt og tvang på Facebook.
Da Kristeligt Dagblad på Facebook spurgte: "Bør vaccinen mod mæslinger være lovpligtig?" blev debatten splittet i to.
En læser ved navn Karina Moestrup Rasmussen skriver:
”Det skal vedtages ved lov, at man skal vaccinere sine børn. I hvert fald hvis man ønsker at gøre brug af offentlige instanser så som venteværelse hos læge, børnehave og vuggestuer”
En anden læser, Pernille Jeppsson, skriver:
”Nej. Men at informere om mulige bivirkninger, tilbyde tests for at se, om individer kan tåle indholdsstofferne i vaccinen samt behandling for vaccineskader bør være lovpligtig.”
Og blandt eksperterne er der heller ikke et entydigt svar.
Thomas Søbirk Petersen, professor i straf og etik ved Roskilde Universitet, peger på, at der er meget, som taler for, at staten som sidste udvej blander sig i det mest private, vores immunforsvar, hvis vi får et mæslingeudbrud, der kan koste mennesker livet eller førligheden.
”Det er jo ikke et helt privat spørgsmål, for det er ikke kun ens eget barn, man skader, men også andres børn. Særligt sårbare børn eller flygtningebørn, som har en meget lav grad af vaccinedækning,” siger han.
Han mener ikke, at tanken om sanktioner er urimelig i Danmark.
”Der er masser af ting, som staten siger, vi skal. Vi skal give vores børn skolegang, og vi skal køre med sikkerhedssele.”
Men er det rimeligt at indføre sanktioner, hvis nogen ikke gør noget, og det har om end få, så alvorlige bivirkninger?
”Der er masser af evidens for, at det er mere skadeligt at vaccinere sit barn end ikke at vaccinere sit barn. Sikkerhedsselen i bilen har også bivirkninger. Der er masser af folk, som sidder fast i sikkerhedsselen og brænder ihjel - på grund af sikkerhedsselen,” siger Thomas Søbirk Petersen.
Men, tilføjer han, så kan et vaccinepåbud få den modsatte effekt og styrke modstanden.
Og det standpunkt indtager også formanden for Etisk Råd og børnelæge, Gorm Greisen.
”Hvis man gjorde mæslingevaccinen tvungen, så tror jeg, det ville sparke baglæns i andre vaccinationskampagner. Hvis vaccinationen bliver italesat som noget, man skal gøre for andres skyld, vil man opleve en modstand mod de vaccinationer, som ikke er tvungne," siger Gorm Greisen, som personligt er modstander af tvungen vaccination.
Det ville simpelthen gribe ind i vores motivationsfølelse og fornemmelse for frihed for rigtig mange mennesker alene for at få vaccineret de sidste procent.
”Og så har tvangsbehandling i sundhedssystemet jo en kedelig historie med tvangssterilisation og det hvide snit.”