Prøv avisen

Er den danske pride-parade blot en ligegyldig folkefest?

Copenhagen Pride-paraden begynder i dag sit optog ved Frederiksberg Rådhus og slutter på Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus. Foto: Foto: Jakob Jørgensen, ritzau

Den beskyldes for kun at være fest og ballade. Men i modsætning til pride-festivaler i udlandet fylder rettighedskampen ved Copenhagen Pride mere i dag end tidligere, mener kønsforsker

I dag danser Copenhagen Pride-paraden sig gennem hovedstaden. Det farverige optog er kulminationen på en uge med fokus på blandt andre homoseksuelle og transkønnedes rettigheder.

Ugen op til paraden har fordret debat om, hvorvidt paraden har sin berettigelse i Danmark.

Når logo-flag fra politiske partier, virksomheder og offentlige institutioner ivrigt vejrer side om side med regnbueflaget, mener flere, at det er relevant at spørge, om det overhovedet er muligt eller nødvendigt for køns- og seksualitetsminoriteter at demonstrere mod systemet og for ligestilling i den ramme, som Copenhagen Pride stiller til rådighed.

Kort sagt: Er de politiske budskaber gledet helt ud af priden til fordel for fest, glimmer og farverige kostumer?

Det mener Michael Nebeling ikke.

Han er kønsforsker og lektor i Kulturstudier ved Syddansk Universitet. På Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus har der i denne uge været adskillige debatter, og selvom der også er mulighed for at købe øl til arrangementet, er det stadig debatten, der er i højsædet, mener han.

”Copenhagen Pride er i dag også en politisk manifestation, der især sætter fokus på menneskerettigheder, hverdagsdiskrimination, transkønnedes manglende rettigheder i sundhedssystemet og international solidaritet,” siger Michael Nebeling.

Det er dog en ny udvikling for den danske pride, der kort efter sin oprettelse i 1996 blev overtaget af turistorganisationen Wonderful Copenhagen. Derfor var Copenhagen Pride i begyndelse mest af alt ”for sjov, for alle og især for turisterne”, forklarer han. 

Andre læser lige nu