Biskop tager kirkens Koran-debat op på Facebook

Blandt kirkefolk er der stor uenighed om, hvorvidt gæster må læse islamiske tekster i danske kirker

Biskop Steen Skovsgaard og lektor Mogens Mogensen er i facebook-debat om brugen af korantekster i kirken. Arkivfotos.
Biskop Steen Skovsgaard og lektor Mogens Mogensen er i facebook-debat om brugen af korantekster i kirken. Arkivfotos. Foto: Ib Geertsen/Privatfoto

Bør imamer have lov til læse op fra Koranen ved særlige gudstjenester i danske kirker?

Det er et spørgsmål, der diskuteres blandt kirkelige aktører, efter en mindegudstjeneste for terrorofre fandt sted i Københavns Domkirkes i sidste uge. Til gudstjenesten fremførte en repræsentant fra Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse suraen ”al-Fathia”, og blandt fremtrædende personer fra det kirkelige miljø er der stor uenighed om, hvorvidt der er plads til, at gæster læser op af muslimske hellige skrifter i kristne kirker.

Debatten fortsætter nu på det sociale medie Facebook, hvor Lolland-Falsters Stifts biskop Steen Skovsgaard stiller følgende spørgsmål til ekstern lektor Mogens Mogensen:

”Kære Mogens. Mener du at muslimer og kristne - i særlige tilfælde - kan/bør holde gudstjenester sammen? Og i givet fald: hvorfor? Mvh Steen”
 
Biskoppen mener ikke, at andre trossamfund skal inviteres til at tale under gudstjenester i kirken, mens Mogens Mogensen mener, at kirken skal kunne invitere gæster til at bringe hilsener ved særlige lejligheder. Det forklarer han i sit svar til biskoppen.
 
”Nej, men efter min mening kan man invitere jøder, buddhister, muslimer, ateister og politikere til at bringe en hilsen ved gudstjenester ved katastrofer og andre særlige begivenheder ligesom man kan afholde særlige tværreligiøse arrangementer ved særlige lejligheder, men ikke tværreligiøse gudstjenester,” skriver Mogens Mogensen på Facebook.

Han uddyber sit svar.
 
”Hvis jeg blev bedt om at bringe en hilsen i en moske ville jeg naturligvis citere noget fra Bibelen og helt principielt noget om/af Jesus Kristus. Noget tilsvarende forventer jeg af en muslim der ved særlig gudstjeneste eller andet arrangement bliver bedt om at bringe en hilsen.”
 
Flere følger med i debatten mellem de to. Nana Hauge, der er præst i Høve og Havrebjerg valgmenigheder på Sjælland, deltager også. Hun mener, at en gudstjeneste skal koncentreres omkring Kristus og er ikke fortaler for, at Koranoplæsning finder sted i kirken.
 
”Så der er ikke grænser for, hvad der kan bringes af budskaber i en kirke? Det er ligegyldigt at budskabet direkte undsiger kristendommen?” spørger Nana Hauge, rettet til Mogens Mogensen.
 
Hans svar lyder, at ”hvis man inviterer en person til at bringe en hilsen, så må man naturligvis leve med den risiko, at hun siger noget man ikke bryder sig om”.

Mogens Mogensen skriver desuden, at budskabet fra gæster fra andre religioner ikke skal undersøges inden gudstjenesten, da han ikke går ind for censur. Både Steen Skovsgaard og Mogens Mogensen møder opbakning til deres holdninger i debatten. Lars Ulrik Jensen, der er præst i Boholte Kirke ved Køge, har også bidraget til kommentarsporet.

”En hilsen er en gestus, der tjener til at vise et fælles ønske om fredelige hensigter, en slags håndtryk. Hvis en muslim, jøde, politiker eller ateist bringer en hilsen, er det dog forventeligt, at det til en vis grad kan modsige kristendommen med citater fra Koranen, Talmud, partiprogram eller Feuerbach. Det må da være præstens rolle, at sørge for den overgribende - kristne - tolkningsramme, så menigheden kan gå hjem uden at være i tvivl om, at værten i forkyndelse og liturgi pegede på Kristus. Liturgien tilhører under alle omstændigheder kirken og er præstens ansvar,” skriver han i Facebook-tråden.