Teologi-lektor på festival: Alt er ved det gamle i ”Camp Senildemens”

Roskilde Festival åbnede i går, og 53-årige lektor i teologi Søren Holst er en af de mange faste gæster. I dag er ølbong udskiftet med stærk kaffe, for her er plads til alle, skriver den ”gamle” festivalgænger fra teltlejren

"Camp senildemens" bliver lektor i teologi Søren Holst og vennernes Roskildelejr kaldt. Fra venstre ses Anne Louise Bang, Garbi Schmidt, Mich Bruus Pedersen og lektor i teologi Søren Holst.
"Camp senildemens" bliver lektor i teologi Søren Holst og vennernes Roskildelejr kaldt. Fra venstre ses Anne Louise Bang, Garbi Schmidt, Mich Bruus Pedersen og lektor i teologi Søren Holst. Foto: Privat.

For et par år siden stod jeg i køen til Roskilde Festival og faldt i snak med et ungt lyshåret muskelbundt med en rygsæk på størrelse med et køleskab. Da han hørte, at vi er en lille håndfuld venner fra gymnasietiden og årene lige efter, som fortsat mødes til musik på dyrskuepladsen, sagde han venligt, at han syntes det var fint, at der også kommer ældre mennesker til festivalen: "Men", tilføjede han efter at have tygget lidt på tanken, "når vi selv bliver 30, tror jeg nu nok, vi lejer en autocamper; så er vi nok blevet for gamle til at bo i telt".
 
Jeg sagde, at det lød som en dejlig idé og lod være at fortælle ham, at min 30-års fødselsdag lå en snes år tilbage i tiden. Det havde måske alligevel været for voldsomt.

Det er en lille håndfuld år siden. Jeg er nu på Roskilde Festival for 28. gang. Og nu sidder vi her igen mellem vores telte med græs mellem tæerne og musikken spillende fra fem forskellige retninger og bladrer forventningsfuldt i festivalens program.

"Drikker I ølbong?", spurgte Kristeligt Dagblads medarbejder over telefonen. Her bør vi nok indskyde en forklaring for de ikke-indviede. Øl-bong er et populært ritual blandt nogle af festivalens yngre deltagere: Man hælder en øl op i en god, stor tragt, der er forbundet med en slange, som hovedpersonen får i munden. Så er der to muligheder: at drikke det hele i én slurk eller spilde og blive til grin.

Formålet er enkelt: at opnå en festlig kæfert hurtigst muligt. "Gud har skabt vinen for at gøre menneskets hjerte glad", står der i Bibelen, og nogle vil gerne nå frem til resultatet i en fart.
 
Men, nej, vi drikker ikke ølbong i Camp Senildemens – som vores lejr ind imellem er blevet kaldt. I vores yngre dage gik vi ikke af vejen for at lægge nakken tilbage og lade et par Bjørnebryg fra Netto (den billigste stærkøl) løbe forbi drøbelen med samme hast som i et nedløbsrør, hvis det skulle gå stærkt med at komme i stemning.

Med tiden er vi blevet mindre utålmodige. Det meste af holdet sætter pris på at nyde deres øl i et mere adstadigt tempo og gerne i en bedre kvalitet. Og for mit eget vedkommende er det en snes Roskilde-festivaler siden, jeg holdt helt op med at drikke noget stærkere end sort kaffe. Den går godt til det meste musik.

Det fine ved Roskilde er, at der er plads til det hele. Måderne at holde fest på er lige så forskellige som aldersspredningen lægger op til. Og vi kan jo altid overveje det med autocamperen om 10-15 år, når vi rammer pensionsalderen.