Anders-Christian Jacobsen, professor i teologi på Aarhus Universitet, hvor alvorligt er det, at en præst inviterer en dyreclairvoyant til telepati med døde dyr i kirken?
"Det er alvorligt på flere niveauer. Der står af gode grunde ikke noget i Bibelen om clairvoyance og telepati med afdøde dyr. Men det, der er problemet, er, at præsten åbenbart ikke er i stand til at fastholde det nødvendige fokus i en generel kristen sammenhæng, som netop er, at det er Kristus, der er vores adgang til viden om det, der rækker ud over vores umiddelbare, fysiske tilværelse. Det er også alvorligt, at det her eksempel kommer oveni bunken med reinkarnationssagen om sognepræst i Vig Sogn på Sjælland Annette Berg, der udtalte sig om tro på reinkarnation, og det kommer til at beskrive kirken som et samlingssted for alternativt tænkende. Det er en trussel mod folkekirken, for det kan blive et identitetsløst fællesskab, hvor Kristus ikke er det centrale."
Men kan man definere en grænse for, hvor meget folkekirken kan tillade?
"Det er selvfølgelig nødvendigt med en vis fortolkningsfrihed, det ligger også i den lutherske tradition. Men her vil jeg vende tilbage til det centrale fortolkningsprincip i luthersk teologi, som jo er Kristus. Det må være det kriterium, man udfolder sin teologi på. På den anden side skal man ikke sætte grænsen for restriktivt, men det kan ikke inkludere det, der er foregået her med hestetelepati eller reinkarnation for den sags skyld."
Hvordan rangerer denne sag i forhold til Annette Bergs tidligere udtalelser om reinkarnation?
"Jeg synes sådan set, det er meget sammenligneligt. Det er det samme tankesæt, der ligger bag. Den clairvoyante til arrangementet giver udtryk for, at den hest, hun kommer i kontakt med, møder hun i form af en prins. Det er en typisk reinkarnationsforestilling. Det bygger på en lidt ubestemmelig karakter, så indholdsmæssigt er det det samme. Begge præster afslører en fundamental mangel på viden om, hvad kristendommen er."
Sognepræst og initiativtager Dorthe Thaulov siger, at det ikke er en gudstjeneste, men et foredrag holdt om aftenen. Kan du følge det argument?
"Jeg mener ikke, den skelnen giver nogen mening. Hun er altid præst. Det er hun også, når hun inviterer til foredrag. Det kan godt være, man teoretisk set kan opretholde en skelnen mellem, hvad der foregår til gudstjenesten om søndagen, og hvad der foregår til foredrag om torsdagen. Men det er et identitetsproblem, og derfor må spørgsmålet altid være: Er det noget, der er med til at forme en kristen identitet i folkekirken?"
Hun er nu blevet indkaldt til en samtale, hvor arrangementet skal drøftes. Hvad kan konsekvenserne af samtalen blive?
"Jeg kan gætte ud fra, hvad der har været af tidligere sager. Mit bud er, at hun får en påmindelse og en belæring om den rimelige fortolkning af luthersk teologi og får at vide, at hun skal stoppe med den slags arrangementer. Måske får hun en tænkepause, hvor hun bliver tjenestefritaget. Vil hun komme med indvendinger, kunne man selvfølgelig godt forestille sig, at det kunne føre til skrappere sanktioner. Men et andet problem ligger i, at i og med at hun siger i interviewet, at hun er overbevist om, at telepati kan lade sig gøre, vil alle vide, at præsten har den her overbevisning. Det er et stort troværdighedsdilemma."
Hvordan kan det påvirke hendes troværdighed?
"Der er sået tvivl om, hvorvidt den præst kan levere troværdig kristendomsformidling fremover, når vi ved, hun opererer med et helt andet tankeunivers. Det kan godt være, at hun følger instrukserne fra biskoppen, det gør hun jo sikkert nok. Men forstår hun også, at det grundlæggende er forkert, og bliver hun stærkere i sin teologi? Hun har helt sikkert haft et ærligt ønske om, at kirken også må hjælpe mennesker, så jeg kan sagtens forestille mig den oprigtighed, der ligger bag. Men det er stadigvæk efter min mening en forkert konsekvens, hun drager af det."