De tre råd er udarbejdet af chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler, der også har en baggrund som rådgiver i Børnerådet.
1. Skab et frirum for barnet
Sæt barnet eller den unge i centrum og fokuser på det, dit barnebarn fortæller dig.
Lyt til det, men forsøg også at forstå dets opførsel og dets signaler. Gør det samtidig klart for dit barnebarn, at du godt kan rumme og dele dets bekymringer.
På den måde skaber du et fortrolighedsrum, som kan være med til at bryde den isolation og ensomhed, barnet eller den unge kan befinde sig i.
2. Værn om barnets fortrolighed
Et barns eller ungt menneskes fortrolighed er en skrøbelig ting, som du skal værne om.
Pas derfor på, at forældrene ikke opfatter barnet som en ”overløber” eller ”stikker”, som betror sig til dig, men ikke til dem. Det gælder om ikke at hænge dit barnebarn ud overfor forældrene.
At videregive ”ubearbejdet” til en forælder, hvad dit barnebarn har sagt til dig i fortrolighed i en trængt situation, kan skabe sår og revner, som er svære at reparere.
3. Øv dig foran et spejl
Når du på et tidspunkt frem til, at du må sige noget til forældrene, for eksempel fordi de er alt for optaget af deres egne problemer, eller fordi du oplever, at dit barnebarn står med problemer, som det har brug for forældrenes hjælp til at løse, så gå forsigtigt og velovervejet frem.
En god, men enkel øvelse er at øve sig foran et spejl. Overbring budskabet til dit eget spejlbillede og se på dig selv med de kritiske øjne, som du må forvente dine voksne børn har. Hvordan vil du selv have det med, at disse ord bliver sagt til dig?