Se billederne: Omfattende ødelæggelser efter jordskælv i Pakistan og Afghanistan

Der indsættes helikoptere for at nå ud til alle afkroge af de områder, der er ramt af det kraftige jordskælv. Alligevel frygter myndighederne, at det nuværende dødstal på cirka 300 vil stige.

Afghanske mænd bærer kisten med et offer for jordskælvet i byen Behsud i Nangarhar-provinsen.
Afghanske mænd bærer kisten med et offer for jordskælvet i byen Behsud i Nangarhar-provinsen.

Antallet af omkomne efter det kraftige jordskælv i Asien var tirsdag morgen nået op over 300, oplyser myndighederne. Tallet ventes at stige yderligere, efterhånden som redningsarbejdere når frem til de vanskeligt tilgængelige ramte bjergområder.

Antallet af omkomne er størst i Pakistan, hvor der ifølge myndighederne er 229 døde. Det betyder, at det samlede antal døde i Pakistan, Afghanistan og Indien var nået op på 306, mens søgningen efter overlevende fortsatte tirsdag.
Tusindvis af indbyggere sov natten til tirsdag under åben himmel af frygt for, at de mange efterskælv ville få deres hjem til at kollapse over dem. Temperaturen var ikke meget over frysepunktet i det bjergrige område.

-Redningsarbejdet fortsætter, og vi bringer telte, tæpper og sovemåtter ud," siger Latif ur Rehman fra de pakistanske redningsmyndigheder til Reuters.

Landets militær og civile myndigheder har indsat adskillige helikoptere for at nå ud til alle afkroge af det berørte område. Jord- og mudderskred forårsaget af kraftigt regn- og snevejr i det nordlige Pakistan gjorde ikke opgaven lettere.
 I Afghanistan, hvor redningsindsatsen risikerer at blive forsinket på grund af sikkerhedstruslen fra oprørsbevægelsen Taliban, har mindst 50 personer mistet livet ved mandagens jordskælv.

Jordskælvet mandag, der blev målt til 7,5, minder meget om et lignende jordskælv på 7,6 i det nærliggende Kashmir i 2005, som kostede 80.000 mennesker livet. Men i modsætning til skælvet for 10 år siden fandt det aktuelle sted i 223 kilometers dybde.
Ifølge USA's geologiske tjeneste, USGS, forårsager jordskælv i denne dybde mindre skader end mere overfladiske jordskælv. Det i Kashmir indtraf kun 10 kilometer nede i undergrunden og omkring 100 kilometer fra den pakistanske hovedstad, Islamabad.

Epicentret for mandagens jordskælv var tæt på den afghanske by Jarm, der ligger i et afsides og tyndt befolket område. Mange mennesker i dette distrikt bor i huse opført i ubrændte mursten. Husene er i stor risiko for at styrte sammen.

Foto: Reuters
Foto: Reuters
(151026) - - KOHAT, Oct. 26, 2015 (Xinhua) - - A Pakistani boy stands on the debris of a fallen house after a severe earthquake, in northwest Pakistan's Kohat, on Oct. 26, 2015. The Pakistani government and army has kicked off a rescue and relief operation in the areas where an earthquake measuring 8.1 on the Richter Scale played havoc, reportedly killing over 220 people and injuring 1, 200 others on Monday, officials said. (Xinhua/Stringer) (Photo by Xinhua/Sipa USA)
(151026) - - KOHAT, Oct. 26, 2015 (Xinhua) - - A Pakistani boy stands on the debris of a fallen house after a severe earthquake, in northwest Pakistan's Kohat, on Oct. 26, 2015. The Pakistani government and army has kicked off a rescue and relief operation in the areas where an earthquake measuring 8.1 on the Richter Scale played havoc, reportedly killing over 220 people and injuring 1, 200 others on Monday, officials said. (Xinhua/Stringer) (Photo by Xinhua/Sipa USA) Foto: Xinhua
Foto: Reuters
Foto: Reuters