I dag blev spændingen udløst for de 5.034 fotografer, der har indsendt fotos til World Press Photo i Amsterdam i håb om at vinde en pris.
Organisationen har siden 1955 uddelt forskellige priser til verdens pressefotografer, hvoraf hovedprisen er ”Årets Pressefoto”.
Den første person, der vandt "Årets Pressefoto" i 1955 var danske Mogens von Haven, og siden har yderligere tre danskere vundet prisen.
Senest i 2015, hvor Mads Nissen vandt med et intimt billede af et homoseksuelt par i Rusland.
Krige og konflikter dominerede mange af årets vinderbilleder i kategorier som "Mennesker, enkeltbilleder" og "Generelle Nyheder, billedserier".
Der er billeder af bådflygtninge på Middelhavet, brændende oliefelter i Irak, sårede næsehorn i Sydafrika og et smadret Aleppo i Syrien.
For mange rimer det forgangne års nyhedsdækning måske på Donald Trumps karakteristiske orange hårpragt ved det amerikanske præsidentvalg, terrorangrebene i Nice og Bruxelles og ”vote leave”-skiltene fra Storbritanniens Brexit-afstemning. Men de glimrede alle ved deres fravær, da den prestigefyldte fotokonkurrence World Press Photo i går kårede de bedste billeder fra 2016.
”Det var en intens, nærmest brutal diskussion,” siger jurymedlem Tanya Habjouqa om udvælgelsen af vinderbillederne.
”Jeg synes, vi var modige i vores valg. Jeg tror, de valgte billeder vil skabe debat, og det er er en debat, der er essentiel at have,” siger hun ifølge en pressemeddelelse.
De 45 vinderbilleder taget af fotografer fra 25 forskellige lande skildrer nogle af et nyhedsmættet års vigtigste begivenheder:
Krigen mod Islamisk Stat i Irak fortælles blandt andet med billedet af en lille piges støvede ansigt på en madras i et modtagecenter uden for Mosul. Protester mod dræbende politiskud mod sorte i USA fortælles med billedet af en kvinde, der nægter at flytte sig for politiet under en demonstration i Louisiana. Og dødsfaldet af Cubas revolutionsleder Fidel Castro fortælles med billedet af en frisørsalon i Havanas gader.
Og så skildrer den et dødsfald. Blandt de 80.408 fotografier indsendt til konkurrencen af 5034 fotografer fra 125 lande, blev billedet af mordattentatet på den russiske ambassadør i Tyrkiet vurderet til at være årets bedste.
Det er taget af nyhedsbureauet AP’s fotograf Burhan Ozbilic i øjeblikket efter, at den 22-årige politibetjent Mevlüt Mert Altintas ved et terrorangreb sidste år skød og dræbte ambassadør Andrej Karlov på et kunstgalleri i Ankara. På billedet ligger den dræbte ambassadør med ansigtet vendt mod gulvet, mens hans morder står med en pistol løftet i den ene hånd og en finger pegende triumferende mod himlen.
Det er et billede, der i et flygtigt, men afgørende øjeblik portrætterer både en enkelt mands fanatisme og et helt samfunds voksende had og desperation, siger Mary F. Calvert, fotograf og medlem af juryen, til Time Magazine. Og det afspejler en verden på kanten af en afgrund, mener en anden af juryens medlemmer, den prisbelønnede fotograf João Silva.
”For mig fortæller billedet historien om alt det, der foregår lige nu i Europa, USA, Fjernøsten, Mellemøsten og Syrien: Sådan ser hadets ansigt ud,” siger han ifølge pressemeddelsen fra World Press Photo om kåringen.
Vinderbilledet, der blev kåret af en ni mand stor jury, vandt ifølge Time Magazine med det mindst mulige flertal på fem ud af ni af juryens stemmer.
”Det var en meget tæt afstemning. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg ikke, at det skulle have været året pressefoto,” siger Stuart Franklin, Magnum-fotograf og formand for dette års jury, til magasinet.
Kristeligt Dagblad har valgt ikke at bringe dette billede.
Læs chefredaktør Erik Bjeragers begrundelse herfor i bunden af artiklen.
Derfor bringer Kristeligt Dagblad ikke verdens bedste pressefoto:
- Af adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Bjerager
Da juryen bag World Press Photo i går offentliggjorde årets vinderbilleder, tilfaldt titlen som årets bedste pressefoto et foto af en tyrkisk terrorist, der netop har likvideret Ruslands ambassadør ved et arrangement i Ankara.
Kristeligt Dagblad har valgt ikke at bringe dette billede, da avisen som udgangspunkt ikke bringer billeder af døde eller lemlæstede mennesker eller mennesker i situationer, der kan opleves som krænkende.
Kristeligt Dagblad publicerer alene denne form for billeder, hvis de er afgørende for den journalistiske dokumentation. Det konkrete billede dokumenterer ikke noget, der ikke er kendt i forvejen, og derfor fraviger avisen ikke sine etiske retningslinjer.
Vinderbilledet, som kun vandt titlen som årets bedste pressefoto med et snævert flertal på fem ud af juryens ni medlemmer, kan desuden ses som et udtryk for propaganda fra drabsmandens side, da han var fuldt bevidst om og ønskede den mediedækning, attentatet ville få. Man risikerer dermed at gå terroristens ærinde ved at publicere billedet.
Endeligt oplever vi i disse år en form for effektjageri og æstetisering af døden i de billeder af dræbte, herunder ofre for likvideringer af Islamisk Stat, som går deres sejrsgang verden rundt. Det sås senest med billedet af den lille, syriske dreng, der druknede og blev skyllet op på Tyrkiets kyst. Det billede valgte Kristeligt Dagblad i modsætning til næsten alle andre medier ikke at bringe. For både billedet af den druknede dreng og den dræbte ambassadør gælder, at de er potentielt krænkende, at de er med til at forhærde os, og at de ikke tilfører den konkrete begivenhed eller den større sammenhæng en dokumentation, som ikke eksisterer på anden vis.