Verden er som en vase: Hvis man smadrer den, dør blomsterne i den

Der er stadig håb for verden, men der skal gøres noget nu. Sådan lød det i går fra 15 unge, der som en del af kampagnen ”Verdens Bedste År” mødtes med Mogens Lykketoft (S) og Mimi Jakobsen

I Danmark er Red Barnet en af initiativtagerne til arrangementet. Derfor deltog blandt andet generalsekretær Mimi Jacobsen. Det samme gjorde nyvalgt formand for FN’s generalforsamling i New York, Mogens Lykketoft.
I Danmark er Red Barnet en af initiativtagerne til arrangementet. Derfor deltog blandt andet generalsekretær Mimi Jacobsen. Det samme gjorde nyvalgt formand for FN’s generalforsamling i New York, Mogens Lykketoft. Foto: Anne-Sofie Helms/Red Barnet.

2015 bliver verdens vigtigste år.

Sådan lyder i hvert fald budskabet for kampagnen ”Verdens Vigtigste År”, som blev skudt i gang i går. Som en del af den internationale kampagne action/2015, der vil sætte fokus på global udvikling og fattigdom i 2015, har Verdens Bedste Nyheder som led i de danske udviklingsorganisationers arbejde valgt at udråbe 2015 til verdens vigtigste år hidtil. Et år, som bliver året for to vigtige FN-topmøder. I september skal verdens ledere vedtage nye verdensmål for alle lande, og det andet møde, COP21, bliver det første klimatopmøde med udsigt til en bindende aftale siden 2009.

Derfor var 15 unge fra forskellige skoler i Danmark i går samlet på Christiansborg kl. 15.15, præcis som unge i 10 andre lande var det, blandt andet ved møder med Erna Solberg i Norge og David Cameron i Storbritannien. 

De 15-årige blev født, da de første FN udviklingsmål for verden blev vedtaget i 2000 og vil være 30 år gamle, når de kommende mål for 2030 udløber. Derfor har man valgt, at det i går var 15-årige unge, som skulle give deres bud på, hvilken verden de ønsker sig i fremtiden. 

I Danmark er Red Barnet en af initiativtagerne til arrangementet. Derfor deltog generalsekretær Mimi Jacobsen sammen med Folketingets formand og nyvalgt formand for FN’s generalforsamling i New York, Mogens Lykketoft. Sidstnævnte fik æren af at åbne mødet.

”Jeg har ikke nogen illusioner om, at jeg kan lave verden om, men jeg håber på, at den måde, som vi arbejder på i Danmark, kan være med til at gøre en forskel. Vi har nogle gode erfaringer med at bygge et samfund. Det siges jo, at vi er verdens lykkeligste folk og verdens mindst korrupte land. Det er da meget godt. Mon ikke, at vi kan bruge det til noget ude i verden,” sagde Mogens Lykketoft, som hurtigt blev suppeleret af Mini Jacobsen med en opfordring til de unge:

”Husk, at der stadigvæk er tid til at gøre noget ved det! Det er ikke for sent – endnu.”

AFSNIT

2015 bliver verdens vigtigste år.

Sådan lyder i hvert fald budskabet for kampagnen ”Verdens Vigtigste År”, som blev skudt i gang i går. Som en del af den internationale kampagne action/2015, der vil sætte fokus på global udvikling og fattigdom i 2015, har Verdens Bedste Nyheder som led i de danske udviklingsorganisationers arbejde valgt at udråbe 2015 til verdens vigtigste år hidtil. Et år, som bliver året for to vigtige FN-topmøder. I september skal verdens ledere vedtage nye verdensmål for alle lande, og det andet møde, COP21, bliver det første klimatopmøde med udsigt til en bindende aftale siden 2009.

AFSNIT

Derfor var 15 unge fra forskellige skoler i Danmark i går samlet på Christiansborg kl. 15.15, præcis som unge i 10 andre lande var det, blandt andet ved møder med Erna Solberg i Norge og David Cameron i Storbritannien. 

AFSNIT

De 15-årige blev født, da de første FN udviklingsmål for verden blev vedtaget i 2000 og vil være 30 år gamle, når de kommende mål for 2030 udløber. Derfor har man valgt, at det i går var 15-årige unge, som skulle give deres bud på, hvilken verden de ønsker sig i fremtiden. 

BANNER
Kommercielt indhold
AFSNIT

I Danmark er Red Barnet en af initiativtagerne til arrangementet. Derfor deltog generalsekretær Mimi Jacobsen sammen med Folketingets formand og nyvalgt formand for FN’s generalforsamling i New York, Mogens Lykketoft. Sidstnævnte fik æren af at åbne mødet.

”Jeg har ikke nogen illusioner om, at jeg kan lave verden om, men jeg håber på, at den måde, som vi arbejder på i Danmark, kan være med til at gøre en forskel. Vi har nogle gode erfaringer med at bygge et samfund. Det siges jo, at vi er verdens lykkeligste folk og verdens mindst korrupte land. Det er da meget godt. Mon ikke, at vi kan bruge det til noget ude i verden,” sagde Mogens Lykketoft, som hurtigt blev suppeleret af Mini Jacobsen med en opfordring til de unge:

”Husk, at der stadigvæk er tid til at gøre noget ved det! Det er ikke for sent – endnu.”

AFSNIT

Men hvad skal der så egentlig gøres? Det fik de unge gruppevis lov til at give deres bud på. 

”Vi har valgt, at der skal sættes fokus på skolegang. Det er ligesom at bygge et hus. Der skal være et godt fundament. Derfor har vi valgt, at skolegang til alle skal være et mål for 2013,” lød det fra gruppen, der forinden havde fået til opgave at forberede deres bud på de største sociale udfordringer frem mod 2015.

Især løsninger på klimaproblemer, flygtningestrømme og sult stod højt på de unges ønskelister.

”Det kan ikke være rigtigt, at der bliver overproduceret mad i den vestlige verden, mens at mennesker i andre lande sulter. Samtidig er den måde, som vi laver vores fødevarer på, nok ikke særlig holdbar i længden. Verden er ligesom en vase – hvis vi smadrer den, dør blomsterne, og så kan vi ikke bruge den igen. Derfor bør vi værdsætte vores miljø og skabe en bæredygtig udvikling,” lød det blandt andet fra gruppen, der havde miljøproblemer på deres dagsorden.

INDHOLD
Id377534
Typeartikel
TitelKirker kan bruges til at opfylde 2015-målene
Viewmodeembed

AFSNIT

”Der er ikke længere  tvivl om, at menneskets brug af ressourcer påvirker vores grundvilkår for at leve. Hvis vi ikke ændrer kurs, så vil der være flere hundrede mennesker, som drives på flugt i jeres levetid. Derfor er det tid til en opbremsning nu,” sagde Mogens Lykketoft.

Hvordan det så skulle ske, ville flere af de unge gerne have et konkret svar på.

”Hvis kinesere levede, ligesom vi gør her i Danmark, ville vi have brug for tre jordkloder. Er det os, der er problemet? Og hvad man kan så gøre i FN-regi?," ville en dreng gerne vide.

”Det er afgørende, at der bliver vist vilje til handling fra de tre hovedkræfter, nemlig USA, Europa og Kina. Det er en stor omstilling, men der er grund til optimisme. Når et land som Kina nu er på vej, så er det jo også fordi, at de efterhånden selv mærker konsekvenserne af forurening hver dag,” lød svaret fra Lykketoft.

”Når nu et af 2015-målene var at halvere fattigdom, og det ikke blev nået, er det så realistisk, at det kommer til at ske i 2030?”, spurgte en pige med lettere skeptisk mine.

”Flere siger, at det er indenfor rækkevidde denne gang. Vi kan ikke alle blive superrige, men at få udryddet sult og få givet rettigheder til skole og vand, det er bestemt realistisk,” lød svaret fra Mimi Jacobsen.

BANNER
Kommercielt indhold
AFSNIT

Tror de unge så på, at det kan lade sig gøre at udrydde sult og fattigdom verden over i løbet af de næste femten år? To af de unge mødedeltagere, Olivia Bung Brick og Silke Sørensen fra Hillerød, var i hvert fald efter mødet optimistiske.

”Helt sikkert!  Hvis alle arbejder sammen om det, så burde det kunne lade sig gøre. Der var et mål om at udrydde halvdelen af sultproblemerne, og det skete allerede i 2010. Det viser jo, at noget kan lade sig gøre,” siger Olivia Bung Brinck.

”Jeg tror, at politikerne bliver nødt til at få øjnene op og se ud over sig selv, hvis de faktisk skal have gjort noget ved klimaproblemerne i fremtiden, og der håber jeg, at vi som unge kan være med til at råbe dem lidt op,” siger Silke Sørensen.

”Jeg er ikke sikker på, at alle danskere er villige til at gå lidt på kompromis med, hvor meget de selv skal have, men jeg håber det. I hvert fald er det fedt, at der i dag er nogle politikere, der faktisk tager sig tid til at lytte til unge,” siger Olivia Bung Brinck.

Men hvad skal der så egentlig gøres? Det fik de unge gruppevis lov til at give deres bud på.

”Vi har valgt, at der skal sættes fokus på skolegang. Det er ligesom at bygge et hus. Der skal være et godt fundament. Derfor har vi valgt, at skolegang til alle skal være et mål for 2013,” lød det fra gruppen, der forinden havde fået til opgave at forberede deres bud på de største sociale udfordringer frem mod 2015.

Især løsninger på klimaproblemer, flygtningestrømme og sult stod højt på de unges ønskelister.

”Det kan ikke være rigtigt, at der bliver overproduceret mad i den vestlige verden, mens at mennesker i andre lande sulter. Samtidig er den måde, som vi laver vores fødevarer på, nok ikke særlig holdbar i længden. Verden er ligesom en vase – hvis vi smadrer den, dør blomsterne, og så kan vi ikke bruge den igen. Derfor bør vi værdsætte vores miljø og skabe en bæredygtig udvikling,” lød det blandt andet fra gruppen, der havde miljøproblemer på deres dagsorden.

AFSNIT

2015 bliver verdens vigtigste år.

Sådan lyder i hvert fald budskabet for kampagnen ”Verdens Vigtigste År”, som blev skudt i gang i går. Som en del af den internationale kampagne action/2015, der vil sætte fokus på global udvikling og fattigdom i 2015, har Verdens Bedste Nyheder som led i de danske udviklingsorganisationers arbejde valgt at udråbe 2015 til verdens vigtigste år hidtil. Et år, som bliver året for to vigtige FN-topmøder. I september skal verdens ledere vedtage nye verdensmål for alle lande, og det andet møde, COP21, bliver det første klimatopmøde med udsigt til en bindende aftale siden 2009.

AFSNIT

Derfor var 15 unge fra forskellige skoler i Danmark i går samlet på Christiansborg kl. 15.15, præcis som unge i 10 andre lande var det, blandt andet ved møder med Erna Solberg i Norge og David Cameron i Storbritannien. 

AFSNIT

De 15-årige blev født, da de første FN udviklingsmål for verden blev vedtaget i 2000 og vil være 30 år gamle, når de kommende mål for 2030 udløber. Derfor har man valgt, at det i går var 15-årige unge, som skulle give deres bud på, hvilken verden de ønsker sig i fremtiden. 

BANNER
Kommercielt indhold
AFSNIT

I Danmark er Red Barnet en af initiativtagerne til arrangementet. Derfor deltog generalsekretær Mimi Jacobsen sammen med Folketingets formand og nyvalgt formand for FN’s generalforsamling i New York, Mogens Lykketoft. Sidstnævnte fik æren af at åbne mødet.

”Jeg har ikke nogen illusioner om, at jeg kan lave verden om, men jeg håber på, at den måde, som vi arbejder på i Danmark, kan være med til at gøre en forskel. Vi har nogle gode erfaringer med at bygge et samfund. Det siges jo, at vi er verdens lykkeligste folk og verdens mindst korrupte land. Det er da meget godt. Mon ikke, at vi kan bruge det til noget ude i verden,” sagde Mogens Lykketoft, som hurtigt blev suppeleret af Mini Jacobsen med en opfordring til de unge:

”Husk, at der stadigvæk er tid til at gøre noget ved det! Det er ikke for sent – endnu.”

AFSNIT

Men hvad skal der så egentlig gøres? Det fik de unge gruppevis lov til at give deres bud på. 

”Vi har valgt, at der skal sættes fokus på skolegang. Det er ligesom at bygge et hus. Der skal være et godt fundament. Derfor har vi valgt, at skolegang til alle skal være et mål for 2013,” lød det fra gruppen, der forinden havde fået til opgave at forberede deres bud på de største sociale udfordringer frem mod 2015.

Især løsninger på klimaproblemer, flygtningestrømme og sult stod højt på de unges ønskelister.

”Det kan ikke være rigtigt, at der bliver overproduceret mad i den vestlige verden, mens at mennesker i andre lande sulter. Samtidig er den måde, som vi laver vores fødevarer på, nok ikke særlig holdbar i længden. Verden er ligesom en vase – hvis vi smadrer den, dør blomsterne, og så kan vi ikke bruge den igen. Derfor bør vi værdsætte vores miljø og skabe en bæredygtig udvikling,” lød det blandt andet fra gruppen, der havde miljøproblemer på deres dagsorden.

INDHOLD
Id377534
Typeartikel
TitelKirker kan bruges til at opfylde 2015-målene
Viewmodeembed

AFSNIT

”Der er ikke længere  tvivl om, at menneskets brug af ressourcer påvirker vores grundvilkår for at leve. Hvis vi ikke ændrer kurs, så vil der være flere hundrede mennesker, som drives på flugt i jeres levetid. Derfor er det tid til en opbremsning nu,” sagde Mogens Lykketoft.

Hvordan det så skulle ske, ville flere af de unge gerne have et konkret svar på.

”Hvis kinesere levede, ligesom vi gør her i Danmark, ville vi have brug for tre jordkloder. Er det os, der er problemet? Og hvad man kan så gøre i FN-regi?," ville en dreng gerne vide.

”Det er afgørende, at der bliver vist vilje til handling fra de tre hovedkræfter, nemlig USA, Europa og Kina. Det er en stor omstilling, men der er grund til optimisme. Når et land som Kina nu er på vej, så er det jo også fordi, at de efterhånden selv mærker konsekvenserne af forurening hver dag,” lød svaret fra Lykketoft.

”Når nu et af 2015-målene var at halvere fattigdom, og det ikke blev nået, er det så realistisk, at det kommer til at ske i 2030?”, spurgte en pige med lettere skeptisk mine.

”Flere siger, at det er indenfor rækkevidde denne gang. Vi kan ikke alle blive superrige, men at få udryddet sult og få givet rettigheder til skole og vand, det er bestemt realistisk,” lød svaret fra Mimi Jacobsen.

BANNER
Kommercielt indhold
AFSNIT

Tror de unge så på, at det kan lade sig gøre at udrydde sult og fattigdom verden over i løbet af de næste femten år? To af de unge mødedeltagere, Olivia Bung Brick og Silke Sørensen fra Hillerød, var i hvert fald efter mødet optimistiske.

”Helt sikkert!  Hvis alle arbejder sammen om det, så burde det kunne lade sig gøre. Der var et mål om at udrydde halvdelen af sultproblemerne, og det skete allerede i 2010. Det viser jo, at noget kan lade sig gøre,” siger Olivia Bung Brinck.

”Jeg tror, at politikerne bliver nødt til at få øjnene op og se ud over sig selv, hvis de faktisk skal have gjort noget ved klimaproblemerne i fremtiden, og der håber jeg, at vi som unge kan være med til at råbe dem lidt op,” siger Silke Sørensen.

”Jeg er ikke sikker på, at alle danskere er villige til at gå lidt på kompromis med, hvor meget de selv skal have, men jeg håber det. I hvert fald er det fedt, at der i dag er nogle politikere, der faktisk tager sig tid til at lytte til unge,” siger Olivia Bung Brinck.

”Der er ikke længere tvivl om, at menneskets brug af ressourcer påvirker vores grundvilkår for at leve. Hvis vi ikke ændrer kurs, så vil der være flere hundrede mennesker, som drives på flugt i jeres levetid. Derfor er det tid til en opbremsning nu,” sagde Mogens Lykketoft.

Hvordan det så skulle ske, ville flere af de unge gerne have et konkret svar på.

”Hvis kinesere levede, ligesom vi gør her i Danmark, ville vi have brug for tre jordkloder. Er det os, der er problemet? Og hvad man kan så gøre i FN-regi?," ville en dreng gerne vide.

”Det er afgørende, at der bliver vist vilje til handling fra de tre hovedkræfter, nemlig USA, Europa og Kina. Det er en stor omstilling, men der er grund til optimisme. Når et land som Kina nu er på vej, så er det jo også fordi, at de efterhånden selv mærker konsekvenserne af forurening hver dag,” lød svaret fra Lykketoft.

”Når nu et af 2015-målene var at halvere fattigdom, og det ikke blev nået, er det så realistisk, at det kommer til at ske i 2030?”, spurgte en pige med lettere skeptisk mine.

”Flere siger, at det er indenfor rækkevidde denne gang. Vi kan ikke alle blive superrige, men at få udryddet sult og få givet rettigheder til skole og vand, det er bestemt realistisk,” lød svaret fra Mimi Jacobsen.

Tror de unge så på, at det kan lade sig gøre at udrydde sult og fattigdom verden over i løbet af de næste femten år? To af de unge mødedeltagere, Olivia Bung Brick og Silke Sørensen fra Hillerød, var i hvert fald efter mødet optimistiske.

”Helt sikkert! Hvis alle arbejder sammen om det, så burde det kunne lade sig gøre. Der var et mål om at udrydde halvdelen af sultproblemerne, og det skete allerede i 2010. Det viser jo, at noget kan lade sig gøre,” siger Olivia Bung Brinck.

”Jeg tror, at politikerne bliver nødt til at få øjnene op og se ud over sig selv, hvis de faktisk skal have gjort noget ved klimaproblemerne i fremtiden, og der håber jeg, at vi som unge kan være med til at råbe dem lidt op,” siger Silke Sørensen.

”Jeg er ikke sikker på, at alle danskere er villige til at gå lidt på kompromis med, hvor meget de selv skal have, men jeg håber det. I hvert fald er det fedt, at der i dag er nogle politikere, der faktisk tager sig tid til at lytte til unge,” siger Olivia Bung Brinck.