Prøv avisen

”Vi fejrer den virkelighed, vi oplever hver dag”

Præst i Stefanskirken, Thomas Høg Nørager, var vært til aftenens ramadanmiddag, hvor kristne og muslimer mødtes i anledning af ramadanen. Der var taler, sang i kirken og bøn ved en imam ved fastens brydelse klokken 21.56 hvorefter, der var fællesspisning Foto: Jens Panduro/Ritzau Foto

Stefanskirken i København markerede ramadanen fredag aften med middag og koncert. Vi fejrer en virkelighed, hvor indbyggerne på Nørrebro hver dag taler sammen på kryds og tværs af religioner og kulturer, siger kirkens præst, Thomas Høg Nørager

Karima Fatour Boulaid troede, det var en fejl, da hun gik forbi Stefanskirken i sidste uge. Foran kirken, som ligger på Nørrebro i København, hang et banner, hvor Karima på både dansk og arabisk kunne læse, at kirken indbød til ramadan-middag for at markere, at muslimerne nu har fastet sig igennem det halve af den månedlange højtid. 

”Jeg vidste ikke, at en kirke sådan kunne holde et arrangement for et ritual, der ikke er en del af den kristne tro,” fortæller 44-årige Karima Fatour Bolaid, der bor i nabolaget. Hun har sat sig på pladsen foran kirken, hvor personalet har båret stole og borde frem og hejst en pavillon for at skærme for regnen.

For det er ikke en misforståelse, at kirken inviterer kvarteret til ramadan-middag, fortæller præsten Thomas Høg Nørager i sin velkomsttale til de godt 70 fremmødte gæster. Håret er højt og kortklippet, så man kan se ringene i hans ører, og under præstekjolen bærer han sorte Converse-gummisko.

”Vi har sat borde og stole frem for at skabe et rum, hvor vi kan mødes. Vi fejrer den virkelighed, vi lever i hver dag, hvor indbyggerne på Nørrebro taler sammen på kryds og tværs af religioner og kulturer,” siger Thomas Høg Nørager og giver sig til at fortælle om sine to døtres første møde med bydelen.

Indtil for tre år siden boede familien i en lille by i Søhøjlandet i Jylland, hvor Thomas Høg Nørager arbejdede som præst. I begyndelsen var han bekymret for at lade sine piger begynde i skole på Nørrebro, der udover kulturel diversitet også har et ry for at være et af de mere barske områder af København. 

”Men mine døtre oplevede hurtigt den naturlige nysgerrighed, som folk på Nørrebro opdrages til at få. Det er en kæmpe gave at se dem være sammen med børn fra forskellige kulturer og religioner. Og når børn kan, så kan vi voksne naturligvis også,” fortæller præsten, der betegner sig selv som grundtvigianer. 

”Mine kritikere vil nok kalde mig venstre-grundtvigianer,”siger 40-årige Thomas Høg Nørager, som i løbet af aftenen må lægge øre til, at ikke alle deler hans forhold til mangfoldighed.

”Det er ikke naturligt. De to religioner skal holdes adskilt,” fortæller to forbipasserende ham.

Præsten er godt klar over, at den opfattelse findes rundt omkring i landet, men han oplever, at kritikerne er i mindretal. 

”I den offentlige debat får kritiske røster ofte spalteplads, men det er vigtigt at have for øje, at flertallet altså gerne vil være med til at skabe et fællesskab. Det kommer bare ofte til at se ud, som om den kritiske gruppe er en lige så stor gruppe, og det er ikke tilfældet,” siger Thomas Høg Nørager, inden de fremmødte bevæger sig ind i Stefanskirken. 

Det er nemlig blevet tid til underholdning af koret fra Goldschmidts Musikakademi, som om noget symboliserer den mangfoldighed, som Stefanskirken arbejder for. Børnekoret og musikanterne består af jøder, muslimer og kristne fra forskellige kulturbaggrunde, og undervejs synger de blandt andet somaliske og rumænske sange.

Blandt tørklæder og kasketter, muslimer og kristne har Mehmet Ali Kizilkaya taget plads på en kirkebænk. 

Den 21-årige brandmand bor i Kokkedal og bryder som regel fasten med venner og familie, men besøger Stefanskirken i aften for at bryde fasten i selskab med nye ansigter.”For mig er ramadanen et tidspunkt, hvor familien samles, og hvor man har mulighed for at fordybe sig i religionen. Det er også et tidspunkt, hvor man reflekterer over tilværelsen,” siger Mehmet Ali Kizilkaya. 

Han mener, at han som muslim har en vigtig opgave i at møde danskerne ved denne type arrangementer. Det kan være svært at skabe dialog på sociale medier som Facebook, hvor debatten hurtigt bliver skinger. 

”Der burde være flere af de her arrangementer, både i København og generelt i Danmark. Især efter de seneste måneder, hvor Europa igen har været plaget af terrorangreb. Det er vigtigt, at vi muslimer nuancerer vores medborgeres opfattelse af os, og det gør vi bedst ved at møde mennesker i virkeligheden. Ikke på internettet,” siger Mehmet Ali Kizilkaya.

Klokken nærmer sig 21.56, som er det tidspunkt, hvor fasten brydes. Uden for kirken slæber Cömert Kücükakin sølvpapirsfade med ris, salat og gryderet frem på pladsen. Han er bestyrelsesmedlem i Dialog Forum, som sammen med foreningen Danske Farver har været med til arrangere middagen. 

Cömert Kücükakin håber, at ramadan-middagen kan være med til at mindske den kløft mellem muslimer og kristne, som efter hans mening er vokset og vokset stort set siden terrorangrebene i New York i 2001. 

”Generelt har vi bare en mistillid til mennesker med en anden tro og kultur end os selv. Det er ikke danskernes skyld, at de bekymrer sig over muslimerne tilstedeværelse i landet. Det skyldes bare, at vi ikke kender hinanden godt nok. Jo mere vi mødes på tværs af religioner, jo mere finder vi ud af, hvor ens vi er,” siger Cömert Kücükakin, der efterlyser, at også moskeerne i København begynder at holde tværreligiøse arrangementer. 

Klokken er 21.56. Foran de fyldte borde på kirkepladsen fremsiger muslimerne først en bøn, og efterfølgende beder Thomas Høg Nørager Fadervor.Det er blevet tid til at spise, også for Karima Fatour Boulaid, som øser ris på sin datters tallerken. 

Hun håber, at fremtiden vil byde på mere samhørighed på Nørrebro. I dag arbejder hun som social- og sundhedshjælper i Lyngby, fordi hun opgav ambitionen om et job som kontorassistent. 

”Det var ikke muligt for mig at få en praktikplads, og jeg tror, det har noget med min religion at gøre,” fortæller Karima Fatour Boulaid, der er flyttet til Danmark fra Marokko for 17 år siden.

”I arbejdslivet har jeg ikke altid følt mig velkommen i Danmark. Når muslimer kritiseres for ikke at arbejde, synes jeg, man også skal tænke på, at muslimer på grund af deres religion nogle gange bliver valgt fra til fordel for danskere,” siger Karima Fatour Boulaid, som dog føler sig fint hjemme på Nørrebro. 

”Det er selvfølgelig svært for de forskellige kulturer at leve sammen, men jeg tror på, at det bliver bedre, som tiden går. Jeg tror på, at de næste generationer vil have nemmere ved at leve sammen, fordi de har gjort det hele livet. Ikke ligesom mig, der er kommet til landet senere.” 

Foto: Jens Panduro/Ritzau Foto
Foto: Jens Panduro/Ritzau Foto
Foto: Jens Panduro/Ritzau Foto
Foto: Jens Panduro/Ritzau Foto