Historie

Kristeligt Dagblad er i dag landets hurtigst voksende avis, og tillige blandt de mest citerede. Men det har ikke altid været uden problemer - få hele historien siden avisen blev søsat i 1896.

1893-1896
I 1893 druknede et halvt hundrede fiskere ud for den jyske vestkyst. Begravelsesprædikenen af Pastor Moe blev efterfølgende angrebet voldsomt i både Berlingske Tidende, Politiken og Dagens Nyheder. Aviserne hævdede, at han havde udlagt drukneulykken som Guds straf over de ”ugudelige” fiskere.

Pastor Moe og de indre missionske kredse omkring ham følte sig misforstået og fejlagtigt gengivet af københavnerpressen. Behovet for en sober kristelig avis var klarere end nogensinde før, hvilket blev begyndelsen på Kristeligt Dagblad, der kom på gaden første gang d. 1. oktober 1896. Og skal man tro den begravelsestale, der i dag foreligger på skrift fra Pastor Moes hånd, var det sandt: Pressen overdrev.

De tre grundlæggere var C.B. Kjær, udgiveren og pengemanden bag avisen, N.Th. Jerne, avisens første ansvarshavende redaktør og Harald Jensen, den anden af avisens redaktører. Sidstnævnte var ikke glad for navnet, Kristeligt Dagblad. Kunne man det i Søren Kierkegaards hjemland?

I et klima og en tid med et glødende had til Indre Mission traf bevægelsens stærke leder, Vilhelm Beck, beslutningen: ”Hold fanen højt, det skal hedde Kristeligt Dagblad.”

1896-1936
På grund af et underskud på 28.000 kr. det første år måtte Indre Mission fra oktober 1897 overtage bladet i form af et aktieselskab. I 39 år bevaredes den nære forbindelse til et Indre Mission, der perioden igennem blev mere og mere svækket. I 1936 var man igen i økonomiske vanskeligheder, og Indre Mission hverken ville eller kunne føre avisen videre.

1911 var et historisk år for Kristeligt Dagblads forhold til ytringsfriheden. Chefredaktør H. I. F. C. Matthiesen blev dømt og fængslet for at have udbredt ærekrænkende ytringer mod et medlem af Kongehuset. ”Er der sket en tilsidesættelse af loven og et brud på retten, så lad de skyldige få deres straf, hvor højt på strå de end mulig er,” skrev redaktøren, der insisterede på at afsone sin straf trods adskillige opfordringer til at søge benådning.

I 1917 erhvervede Kristeligt Dagblad sit eget bladhus i Frederiksborggade lige ved Nørreport i København.

1936-1945
Efter bruddet med Indre Mission blev Kristeligt Dagblad et uafhængigt dagblad, der opprioriterede det almene nyhedsstof. I overensstemmelse hermed ændrede redaktør Gunnar Helweg-Larsen kurs til fordel for den friere og bredere journalistik.

Det er denne form for journalistik, som avisen siden har udviklet, og har som sit kendemærke idag.

Under krigen blev Helweg-Larsens daglige spalte, ”Døgnet”, fulgt med stor opmærksomhed fra både dansk og tysk side. Han beskrev her ”Borebillen”, en metafor for besættelsesmagten, som langsomt men sikkert fortærede og udhulede alt hvad den kom i nærheden af.

Helweg Larsen markerede i det hele taget et vendepunkt og en journalistisk kulmination for avisen, der i kølvandet på hans redaktørtid ”i 1948 - nåede et rekordstort oplag på 23.200 eksemplarer.

1945-1974
Her fortsattes den i 1960 påbegyndte linie med opdyrkelse af nye emner - som ulandsstoffet ”samtidig med at stilen blev livligere uden at Kristeligt Dagblad af den grund gik på kompromis med sin udpræget sobre nyhedsdækning.

Trods generøs læserstøtte og den særlige lex Kristeligt Dagblad blev det for krævende økonomisk at drive eget trykkeri. Så avisen solgte trykkeriet og senere bygningen i Frederiksborggade for at flytte til Fanøgade til et lejemål i ”mere formålstjenlige lokaler.”

Et markant standpunkt var det i forhold til avisens indre missionske fortid, at Kristeligt Dagblad tog stilling for ordination af kvindelige præster i 1947. Professor N. H. Søe var bladets kirkelige lederskribent på den tid, og det var ham, der lagde linien i det spørgsmål.

En anden vigtig tendens i tiden var det voksende økumeniske samkvem på tværs af både nationale og konfessionelle grænser, som Kristeligt Dagblad valgte at dække lige fra begyndelsen. Således kunne man i avisens nye ”grundlov” fra 1974 placere sig som ”evangelisk-luthersk med økumenisk åbenhed”, da man skulle definere et ståsted for den kirkelige orientering fra ind- og udland.

At satsningen på det globale perspektiv var rigtig, vidnede avisens ulandsfokus, Den tredje Verden, om, som nød stor anerkendelse blandt læsere, der gerne vil vide mere om udviklingen i Afrika og Asien.

Samme nye vedtægter markerede også på ny og klarere måde bladets uafhængighed. Kristeligt Dagblad har altid været politisk uafhængig, men fra 1974 blev det slået fast med en ny paragraf, der siger, at ”Kristeligt Dagblad kan aldrig knyttes til noget politisk parti eller nogen kirkelig organisation”.

1974-1994
I disse år blev strukturen af bladets tekniske fremstilling ændret. Den klassiske sammenhæng mellem avis og civilt bogtrykkeri var ikke længere en holdbar økonomisk basis for et blad. En svær overgang til ny teknik - brutalt sagt en avis uden typografer - måtte gennemleves.

Avisens nye chefredaktør fik dog godt greb om udfordringerne, og fra 1976 til 1983 gik oplaget pænt fremad og nåede op over 19.000 - et tal, der ikke var set siden bladets søndagsudgave blev opgivet i 1951.

Med berettiget stolthed modtog Kristeligt Dagblad i disse år også den meget prestigefyldte Thorkil Kristensen-pris for soberhed og bredde i sin dækning. Det var Thorkil Kristensens eget udtrykkelige ønske, at Kristeligt Dagblad skulle være den første modtager ved prisens indstiftelse i 1979.

Sidst i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne ramte en almindelig afmatning dansk dagspresse, og for Kristeligt Dagblad blev krisen stadig mere akut.

I år 1994 var oplagstallet det laveste siden Anden Verdenskrig, og en uomgængelig rekonstruktion måtte forudses. Efter svære overvejelser valgte chefredaktøren at fratræde.

1994-nu
Det sværeste punkt i bladets historie – krisen i 1994 – formåede Kristeligt Dagblad i de følgende år at vende til en stabil fremgang. Stillet over for lukning iværksatte avisens nyansatte chefredaktør og direktør, den dengang 35-årige Erik Bjerager, sammen med bestyrelsen en omfattende aktietegning og kapitalrejsning. Næsten 3000 abonnenter tegnede aktier og mange forærede avisen penge. Med 11 millioner kroner i ny egenkapital, kunne avisen begynde på et nyt kapitel. Kristeligt Dagblad blev relanceret i nyt design og blev flyttet til nye lokaler i det indre København.  
 
Siden avisens relancering i 1995 har oplag og læsertal været stigende år for år. Kristeligt Dagblad er blandt de få aviser, der løbende kan notere en fremgang, og Kristeligt Dagblad indtager i dag positionen som Danmarks bedste kultur- og eksistensavis.

Journalistisk har et af de væsentligste nybrud i avisens nyere historie været udviklingen af avisens fokus på eksistensen. Den har især fået udtryk i den ugentlige Liv&Sjæl-sektion om livets store spørgsmål og tendenser i tiden. Tanken er, at avislæsning ikke kun skal tale til intellektet, men også give mennesker perspektiv på deres egen tilværelse. Mennesket søger ikke kun faktuel information, men også store forklaringer.
 
Sideløbende har etikstoffet gjort avisen til forum for mange af tidens store etiske debatter.
 
Med Bøger&Kultur er kulturen over det seneste tiår også blevet udviklet til et bærende stofområde, der om lørdagen har sin egen sektion. I 2008 etableredes Kristeligt Dagblads Forlag, der årligt udgiver omkring 20 bøger om tro, eksistens og historie.
 
Den løbende udvikling af avisen har også medført en markant satsning på værdidebat og kvalificeret samfundsdebat i bredere forstand, ligesom avisen til stadighed introducerer nye vinkler på avisens kerneområder med specialsider om alt fra kulturhistorie til tro og spiritualitet. Fra 2021 er Perspektiv kommet til, hvor redaktionen flere gange ugentligt behandler de væsentligste samfunds- og værdipolitiske forskydninger i tiden.

Efter en spæd begyndelse på nettet ved årtusindeskiftet er Kristeligt Dagblad også som digitalt medie vokset konstant. Avisens journalistik udkommer nu blandt andet som e-avis, podcast, video og nyhedsbreve. Avisens indhold deles på sociale medier og diskuteres til online læserarrangementer. I dag har avisen stor brugeraktivitet på K.dk, og en hastigt voksende del af abonnenterne foretrækker at læse deres avis digitalt.
 
Sammen med en løbende satsning på specialhistorier – digitale fortællinger med vægt på fordybelsen og læseoplevelsen – er Kristeligt Dagblad i dag et af landets mest offensive mediehuse, også digitalt.
 
Samtidig driver avisen en række vidensites som Kristendom.dk og Religion.dk, der er blandt de mest besøgte på deres respektive områder. I 2018 blev mediehusets portefølje udvidet med det selvstændige nichemedie Kirke.dk, der med egen redaktion i avisens hus på Vimmelskaftet 47 i København henvender sig til folk, der arbejder med og i kirkelivet.
 
Ved indgangen til 2021 havde Kristeligt Dagblad et gennemsnitligt oplag på mere end 30.000 solgte eksemplarer (digitalt og print) og 130 medarbejdere. Avisen kunne den 1. oktober 2021 fejre sin 125 års fødselsdag i bedre form end nogensinde. Jubilæet blev blandt andet med markeret med udgivelsen af den pressehistoriske bog ”Livtag med tidsånden – Kristeligt Dagblad gennem 125 år” skrevet af historiker, dr.phil., lektor ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller.

I anledning af jubilæet lod chefredaktør Erik Bjerager sig også interviewe til en særudgave af Kristeligt Dagblads podcast "Tro Om". Lyt til afsnittet, der handler om avisens op- og nedture i Bjeragers tid, her. Ønsker du at dykke yderligere ned i avisens historie, kan denne interaktive tidslinje med nedslagspunkter anbefales. 

Avisens chefredaktører:
1896: C.B. Kjær, N. Th. Jerne og Harald Jensen (senere Harald Kent) i fællesskab 
1897: N. Th. Jerne og Harald Kent
1898-1904: Peter Christian Dyekjær
1904-1913: H. I. F. C. Matthiesen
1913-1914: Johannes Vibe-Petersen
1914-1932: Ernst Kjærgaard
1932-1936: Edvard Pedersen (en tid sammen med Christian Holt)
1936-1941: Gunnar Helweg-Larsen
1939-1941: Povl Helweg-Larsen, titulær chef, reelt kirkeredaktør
1942-1945: J. Th. Thomsen
1945-1959: Edvard Petersen
1959-1971: Bent A. Koch
1971-1994: Gunnar Rytgaard
1994 - : Erik Bjerager