Kristendemokraterne: Tre værdipolitiske mærkesager
Formanden for Kristendemokraterne, Stig Grenov, forklarer partiets tre vigtigste værdipolitiske mærkesager til valget 2019
Kristendemokraterne blev stiftet i 1970 med kampen mod fri abort og frigivelsen af pornografi som nogle af deres mærkesager. I 1973 kom Kristendemokraterne i Folketinget med syv mandater, men siden 1994 har partiet kæmpet for at komme over spærregrænsen. Kristendemokraternes ideologi er bundet op på grundprincipper om det kristne livs- og menneskesyn, omsorg for andre, og at familien er grundlaget for stat og samfund.
Af værdipolitiske sager har partiet argumenteret for hårdere straffe, imod adskillelse af kirke og stat og for et mere bæredygtig miljøpolitik.
Partileder: Stig Grenov
Pladser i folketinget: 0
Medlemstal: 2072
Stiftet: 1970
Listebogstav: K (tidligere Q)
Isabella Arendt kaldte comebacket for ”historisk” og talte om en ”magisk aften”, da Kristendemokraterne stod til at lande et vestjysk kredsmandat. Men i sidste ende kom De Radikale og omkring 200 manglende krydser i vejen for partiet
Det har været en travl valgkamp for den 26-årige, midlertidige formand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, der har mere erfaring end de fleste og trives med travlheden. Kristeligt Dagblad fulgte hende en dag i valgkampen i Aarhus
Finansminister Kristian Jensen (V) langer pludselig ud efter kristendemokraten Kristian Andersens modstand mod fri abort. Venstre ser nu Kristendemokraterne som en trussel og vil ramme, hvor de er svagest, siger politisk kommentator. Finansministeren afviser taktiske overvejelser
Der er et hul lidt til højre for midten i dansk politik, som teoretisk kunne give plads til Kristendemokraterne i Folketinget. Men partiet døjer med at placere sig tydeligt, især i værdidebatten, hvor Kristendemokraterne kritiserer regeringens politik, men samtidig vil begrænse indvandringen
I denne weekend forbereder Kristendemokraterne sig til et kommende valg på årets landsmøde. I front for partiets politiske linje står den 25-årige næstformand Isabella Arendt. Mange af hendes jævnaldrende undrer sig over hendes valg af parti, men hun føler sig hjemme i Kristendemokraterne, fordi hun oplever, at der er plads til alle holdninger
Selvom det ikke er lykkedes ved de seneste fire folketingsvalg, sætter Kristendemokraterne igen partiet på stemmesedlen til næste valg. Formand Stig Grenov vil arbejde hårdt på, at den almene dansker kommer til at kende partiet
Da Kristendemokraterne i weekenden holdt landsmøde for sine delegerede, var biskop Steen Skovsgaard en af hovedtalerne, og et af emnerne var forholdet mellem politik og religion. Men er det en biskops opgave at tale ved et politisk landsmøde?
I vestjyske Rækker Mølle fik liste K 14,4 procent af stemmerne mod 0,8 på landsplan. Det undrer folk i byen, at partiet heller ikke denne gang nåede over spærregrænsen: ”Vi siger, vi er et kristent land, men hvorfor er der så ikke plads til Kristendemokraterne,” lyder det fra en af vælgerne i byen
Det blev heller ikke ved dette valg, at Kristendemokraterne kom på tinge. Muligheden for et kredsmandat holdt håbet i live til det sidste, men sent i aftes måtte selv de mest optimistiske partimedlemmer konstatere, at deres indsats havde været forgæves – i hvert fald i denne omgang. For Kristendemokraterne giver ikke op
Hvis Kristendemokraterne hiver et par tusind stemmer hjem i Vestjylland, kan partiet komme i Folketinget på et såkaldt kredsmandat. Hvordan hænger det lige sammen?