Debatten om hvor grænserne går for fosterdiagnostik, er kommet op igen og godt for det. 99 ud af 100 gange fravælger forældre et barn med Downs syndrom. Denne udvikling fik Næstformanden i Landsforeningen Downs Syndrom, Grete Fält-Hansen til at udtale følgende til Berlingske Tidende:
- Som det er nu, sker dette fravalg på baggrund af en skræmmende mangelfuld viden om Downs syndrom. Jeg forstår ikke, at de tanker primært bliver bragt på banen i forbindelse med Downs syndrom. Der er mange andre ting, der kan give handicap, og hvis man skal igennem en cost-benefit-analyse for at blive født, så har vi indført grænsekontrol ved livmoderhalsen.
Dette er en tankevækkende udtalelse for det næste spørgsmål er naturligvis Hvad bliver det næste?. Som kristendemokrat bekender jeg mig til et værdigrundlag, som tager sit udgangspunkt i at alle mennesker har uendelig værdi uden undtagelser. Derfor tager vi fra Kristendemokraternes side kraftigt afstand fra den udvikling, vi ser i vores samfund, som kan minde om racehygiejne, som ikke bare fratager barnet livets chance, men som også sender et signal til både handicappede og deres pårørende om, at de ikke er ønskede i det danske samfund.
LÆS OGSÅ: Per Ørum Jørgensens log på Eftertanke.dk
Man vurderer mennesket for det de ikke er, fremfor at se på den de er.
Nu skal man ikke være fordømmende overfor de forældre der får foretaget en abort på baggrund af en nakkefoldsscanning. Det er samfundets normer og den grænsesætning, vi som politikere har ansvaret for, der er på vej ned ad glidebanen i hastig fart. Det kræver politisk lederskab at sætte grænser og præge normer i et samfund. Thomas Jefferson viste vejen for 235 år siden med budskabet i den amerikanske uafhængighedserklæring om, All men are created equal. Hvor finder vi det lederskab i Danmark, der håndhæver dette princip, som udgør rygraden i et civiliseret samfund.
Ikke hos den nuværende regering, desværre. Jeg stillede på kristendemokraternes vegne en række spørgsmål om denne sag til Sundhedsminister Bertel Haarder (V) i den forgangne uge. Svarene var ikke imødekommende. Ministeren ville ikke være med til at kigge på den rådgivning, som stort set ingen af de forældre der vælger en abort anvender. Hvorfor ikke følge handicap-organisationernes råd om at styrke den rådgivning, de kan give? Jeg mener, det bør være obligatorisk at modtage denne rådgivning. Hvad er vi bange for? Obligatorisk rådgivning er da en hjælp til forældrene til at træffe en beslutning om liv og død på et mere oplyst grundlag.
Jeg spurgte også Bertel Haarder om hans vurdering af det dilemma, der ligger i at mange som har Downs Syndrom inde på livet, kan føle sig uønskede i vores samfund som følge af udviklingen. Jeg var inspireret af den 25-årige Maria Quitzau Mortensen, der har Downs, som til Information udtalte Man kan sagtens blive et godt menneske, selvom man har Downs
Igen svarede ministeren afvisende og ville slet ikke anerkendte det dilemma. Han svar var:
- Jeg forstår ikke den tankegang, at en bestemt gruppe handicappede skulle blive uønskede, fordi der bliver færre af dem, hvad enten reduktionen skyldes genetisk rådgivning, behandlingsmæssige fremskridt eller abort på grundlag af fosterdiagnostik. Jeg synes, man tillægger det omgivende samfund nogle tanker og motiver, som der ikke er belæg for.-
Det Bertel Haarder ikke anerkender, er den bekymring og reaktion som både mennesker med Downs Syndrom og deres pårørende giver udtryk for. Det er en sørgelig reaktion fra ministerens side, som jeg er skuffet overfor mildest talt.
Kristendemokraterne har i den netop afsluttede folketingssamling stillet et beslutningsforslag om at abortsøgende får obligatorisk rådgivning. Dette forslag var der ikke opbakning til, men vi vil fortsætte kampen for livet. Kampen for at alle mennesker er skabt lige. Sundhedsministerens manglende anerkendelse af det etiske dilemma som denne debat giver, viser at der mere end nogensinde er behov for et parti, der står på det ufødte barns side.
Kernen i begrebet civilisation er at samfundet tager hånd om de der er anderledes og udsatte. Graduering af menneskeværdet er uciviliseret, også når det foregår i det stille ude af syne, sterilt og skånsomt. All men are created equal
Medlem af Folketinget Per Ørum Jørgensen (KD) har den 11. juli 2011 stillet følgende spørgsmål nr. S 1944 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares:
Spørgsmål S 1944:
Ser ministeren et etisk dilemma i den udvikling, hvor børn med Downs syndrom i stigende grad fravælges i Danmark, i forhold til de handicappede med bl.a. Downs syndrom, som kan føle sig uønskede på baggrund af udviklingen i samfundet?
Svar:
Generelt er det min opfattelse, at spørgsmål om abort og reglerne herfor altid vil frembyde etiske overvejelser, både i forhold til den enkelte kvinde og dennes selvbestemmelsesret, i forhold til det ufødte foster og i forhold til det omgivende samfund.
Jeg er derimod ikke enig i den opfattelse, der ligger bag spørgsmålet, nemlig at abort af fostre med Downs syndrom skulle udgøre en yderligere belastning for dem, der er født og fortsat vil blive født med dette handicap. Jeg forstår ikke den tankegang, at en bestemt gruppe handicappede skulle blive uønskede, fordi der bliver færre af dem, hvad enten reduktionen skyldes genetisk rådgivning, behandlingsmæssige fremskridt eller abort på grundlag af fosterdiagnostik. Jeg synes, man tillægger det omgivende samfund nogle tanker og motiver, som der ikke er belæg for.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder