Prøv avisen
Julekalender

Derfor holder vi fri om søndagen

Få danskere bruger i dag deres søndag i kirken. Men det at mange holder fri, har vi stadig kristendommen at takke for. Foto: .

Søndag er fridag i Danmark. Hviledagen blev først indført i det Romerske kejserrige og først derefter via missionærer udbredt til Danmark og andre lande, som også blev kristne

Selvom det i dag langt fra er alle danskere, der tilbringer søndag i kirken, så er det alligevel kristendommen, vi har at takke for, at dagen for mange er en hviledag.

”Søndagen som fast ugentlig helligdag går helt tilbage til den tidligste kristne tid,” forklarer Nils Holger Petersen, som er professor emeritus i kirkehistorie på Københavns Universitet.

Han fortæller, at søndagen er en markering af Jesu opstandelse, som faldt på netop en søndag. Det adskiller kristendommen fra jødedommen, idet jødernes sabbat – eller hviledag – falder om lørdagen.

Det var Konstantin den Store, som var med til at gøre søndagen hellig i det Romerske kejserrige, pointerer Nils Holger Petersen.

”Da kristendommen blev lovlig og endda privilegeret i det romerske kejserrige efter år 313, blev søndag romernes officielle helligdag.”

Han forklarer, at helligdagen via missionærerne derfra har bredt sig ud til de lande, som i dag er kristne. Således også i Danmark og vores nordiske nabolande.

”Det samme gælder hele helligdagskalenderen, som har udviklet sig gradvist gennem de første århundreder, og som i de senere århundreder blev suppleret med helgenfestdage,” forklarer Nils Holger Petersen og tilføjer, at enkelte nye festdage også blev tilføjet.

Eksempelvis Corpus Christi, eller Kristi Legemsfest, som titlen lyder på dansk. En mærkedag, som først blev markeret omkring 1300-tallet, og som er en katolsk festdag, der fejres anden torsdag efter pinse.

Hvad angår helgendagene, så blev de fejret forskelligt omkring i de kristne lande, forklarer professoren.

Således får man i Danmark helligdage i forbindelse med helgenfejringer af danske helgener, fortæller Nils Holger Petersen og peger som eksempel på Knud Lavard, der blev helgenkåret i 1169 og myrdet i 1131.

”Det er altså mærkedage, som ikke blev fejret overalt i de kristne lande, men som kun blev fejret dér, hvor helgenen havde særlig betydning. Men overordnet set blev kirkeåret med dets store helligdage indført sammen med kristendommen,” forklarer professoren.

Et af de spørgsmål, der trænger sig på, er så, hvor hurtigt disse helligdage slog igennem og blev alment udbredt blandt danskerne.

Det var rigtig nok Harald Blåtand, der ”gjorde danerne kristne”, som Jellingstenen, Danmarks dåbsattest, fortæller. Men det er ikke så let at sætte en dato på alligevel, lyder det fra Nils Holger Petersen.

”Det hænger naturligvis sammen med, hvor og hvor hurtigt kirker og gudstjenester har kunnet etableres rundt i landet. Men der er næppe tvivl om, at fra 1000-tallet har disse forhold, som regnedes for meget væsentlige, været på plads,” fortæller professoren.

Han henviser til, at love taler om søndagsfred og forbud mod arbejde på søndage fra de tidligst bevarede nordiske landskabslove.

”Og selvom de også har meget tidligere stof i sig, er de skrevet efter kristendommens indførelse,” siger Nils Holger Petersen.