Kristendomskundskab
1. Introduktion

Siden Ålholm Skole i København lavede deres egne multireligiøse undervisningsplaner for faget, har kristendomskundskab været genstand for debat.

Er undervisningen i kristendom god nok? Skal faget hedde kristendomskundskab eller religion? Hvilke partier mener hvad?
 

2. Fagets historie

Fra og med grundlæggelsen i 1814 og frem til 1937 var folkeskolens overordnede formål dannelse af eleverne i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske kristendom. Det formål ændrede den anden skolelov i 1937. Her blev skolens virksomhed opdelt i forskellige afdelinger med forskellige formål, og skolens forkyndende sigte blev begrænset til religionsfaget, der ændrede navn fra "religion" til "kristendomsundervisning". Samtidig ophørte kirkens tilsyn med skolen.

Skoleloven i 1937 var første skridt på vejen til at gøre skolen til en sekular demokratisk institution, men det var først i 1975, at skolen endegyldigt løsrev sig fra kirken. Med skoleloven i 1975 ændrede religionsfaget navn fra kristendomsundervisning til kristendomskundskab, og navneforandringen var udtryk for, at faget ændrede karakter fra at være forkyndende til at være kundskabsformidlende.

I 1975 introducerede man også fritagelsesparagraffen, der gav forældre ret til at fritage deres børn fra undervisning i kristendomskundskab, men ikke fra undervisning i "Fremmede religioner og andre livsanskuelser". I 1993 blev dette stofområde lagt ind som en del af faget kristendomskundskab, men undervisningens centrale kundskabsområde var stadig den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom.
 

3. Loven

Undervisningsministeriets formålsbeskrivelse for kristendomskundskab: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.

Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.

Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.
 

4. Fagets tilstand

Skoler svigter kristendomsfag

Kristendomskundskab er det mest nedprioriterede af alle fag i folkeskolen. Et stigende antal muslimske elever kan være årsagen, siger kommunerne

Lærere i kristendom mangler faglig viden

Kun hver anden lærer i kristendomskundskab har selv haft faget som linjefag under uddannelsen, hvilket placerer faget som det fagligt dårligst dækkede i folkeskolen. Ærgerligt, men udviklingen er ved at vende, lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA)

5. Internationalt

6 eksempler på religionsundervisning i verden

I danske folkeskoler er religion - i form af kristendomskundskab - en fast del af pensum, men hvordan ser det ud i lande som USA, Jordan, Thailand og Israel?

6. Muslimer og jøder

Få muslimer fritages fra kristendom

Koranen sætter ingen hindring for, at muslimske børn kan have kristendomskundskab i skolen, fastslår imam

7. Debat
Spørgsmål svar

Skoleleder: Vi skal ikke have forkyndelse i skoletiden

Gribskolen i Græsted har mødt kritik for at aflyse den årlige julegudstjeneste. Men selvom skoler kan bruge kirken i mange sammenhænge, går det ikke med deltagelse i gudstjenester, siger skoleleder Kaj Klint Pedersen fra Damhusengens Skole i Vanløse ved København, der heller ikke har juleafslutning i kirken

Tvungen kristendom i strid med menneskeret

De Konservative foreslår, at alle børn har kristendomskundskab i folkeskolen. Men kravet vil blive underkendt af Menneskerettighedsdomstolen, vurderer ekspert.

Ambitiøs eksamen i skolens mindste fag

Ifølge lektor i religionshistorie skyder den nye afgangsprøve i kristendom langt over målet. Formand for Religionslærerforeningen tror derimod på, at de høje krav kan give mening i børnehøjde

Synspunkt

Lærerstuderende: Derfor er religionsfag uundværligt

Viden om religioner, åndsfrihed, ligeværd og demokrati og en stor portion lyst til at forstå livet som menneske – det er, hvad vores børn får ud af faget kristendomskundskab, skriver lærerstuderende Hassan Sabri

8. Seneste artikler
Spørg

Må kristendomsundervisning være forkyndende?

Må faget kristendomskundskab i folkeskolen være forkyndende? Hvor står der skrevet noget om det, spørger to læsere. Lektor på læreruddannelsen Campus Carlsberg, Anders Bæk Brønsted, svarer på spørgsmålet

Debat

Sognepræst: Stedmoderlig behandling af religion og kristendom i folkeskolen

Jeg modtager konfirmander i 8. klasse, der som regel ikke kan huske, hvor mange år siden det er, at de har hørt om kristendom, selvom det skal stå på skemaet på alle øvrige klassetrin, skriver sognepræst Carsten Mulnæs

Argumentationen for modersmålsundervisning for fremmedsprogede børn var engang, at det at kunne sit modersmål, er forudsætning for også at blive god til at lære dansk. Vi ser ikke den samme iver for at lære danske børn at kende deres eget, nedarvede, religiøse og symbolske sprog.

Carsten Mulnæs, sognepræst.

Debat

Ateistisk Selskab: Lad os få en folkeskole, der er filosofisk neutral

Børn skal ikke tvinges til at arve deres forældres verdenssyn og religiøse overbevisning. Folkeskolen skal sikre børns reelle religionsfrihed, skriver Anders Stjernholm og Anette Blach fra Ateistisk Selskab

Synspunkt

Lærerstuderende: Derfor er religionsfag uundværligt

Viden om religioner, åndsfrihed, ligeværd og demokrati og en stor portion lyst til at forstå livet som menneske – det er, hvad vores børn får ud af faget kristendomskundskab, skriver lærerstuderende Hassan Sabri

Leder

Kirken må hjælpe skolen

Politikere skal skabe kvalificeret kristendomsundervisning

Danskerne vil bevare kristendommens særstilling i folkeskolen

Ny undersøgelse fra Center for Kirkeforskning tyder på, at befolkningen ønsker et obligatorisk kristendomsfag med fokus på viden og plads til andre religioner. Men hovedvægten skal fortsat lægges på den kristne tro

Filosof: Nedprioritering af kristendom er leflen for tidsånden

Kristendomsundervisningen vælges fra på landets seminarier, der hellere vil undervise i demokrati og medborgerskab. Lærerforeningen mener, at undervisningen må tilrettelægges efter de studerende. Overfladisk, mener filosof

Bibelen og skolen i sælsomt parløb

Til trods for at verdslige kræfter fra tid til anden søger at sparke kristendommen ud af folkeskolen, viser 200 års historie med skolen og Bibelen en stærk forbrødring. Men det er underbelyst i forskningen, fremhæver historiker

Se flere