Historisk overblik over religion i de danske skoler
Undervisning i kristne budskaber var det centrale omdrejningspunkt, da de danske skoler påbegyndte deres historie i 800-tallet
Siden Ålholm Skole i København lavede deres egne multireligiøse undervisningsplaner for faget, har kristendomskundskab været genstand for debat.
Er undervisningen i kristendom god nok? Skal faget hedde kristendomskundskab eller religion? Hvilke partier mener hvad?
Fra og med grundlæggelsen i 1814 og frem til 1937 var folkeskolens overordnede formål dannelse af eleverne i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske kristendom. Det formål ændrede den anden skolelov i 1937. Her blev skolens virksomhed opdelt i forskellige afdelinger med forskellige formål, og skolens forkyndende sigte blev begrænset til religionsfaget, der ændrede navn fra "religion" til "kristendomsundervisning". Samtidig ophørte kirkens tilsyn med skolen.
Skoleloven i 1937 var første skridt på vejen til at gøre skolen til en sekular demokratisk institution, men det var først i 1975, at skolen endegyldigt løsrev sig fra kirken. Med skoleloven i 1975 ændrede religionsfaget navn fra kristendomsundervisning til kristendomskundskab, og navneforandringen var udtryk for, at faget ændrede karakter fra at være forkyndende til at være kundskabsformidlende.
I 1975 introducerede man også fritagelsesparagraffen, der gav forældre ret til at fritage deres børn fra undervisning i kristendomskundskab, men ikke fra undervisning i "Fremmede religioner og andre livsanskuelser". I 1993 blev dette stofområde lagt ind som en del af faget kristendomskundskab, men undervisningens centrale kundskabsområde var stadig den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom.
Undervisningsministeriets formålsbeskrivelse for kristendomskundskab: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.
Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.
Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.
Hvorfor kan man fritages fra kristendomskundskab, hvis faget ikke er forkyndende? Og hvad sker der, hvis muligheden for fritagelse afskaffes? Debatten om folkeskolens fritagelsesparagraf er også en debat om menneskerettigheder, religionsfrihed og om grænsen mellem forkyndelse og oplysning
Kristendommen fylder for meget i folkeskolens religionsundervisning, mener Karna Kjeldsen, ph.d. og adjunkt på læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon. Hun argumenterer i stedet for et bredt religionsfag funderet i religionsvidenskaben
Bibelske fortællinger og kristne grundbegreber fylder langt mere end Koranen og nirvana i folkeskolens religionsundervisning. Og det er kun godt, mener Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, for danskerne er et kristent folk med en kristen historie
Siden folkeskolens grundlæggelse for over 200 år siden har kristendomsfaget skiftet form, indhold og navn mange gange. Også i dag er faget genstand for stor debat: Hvorfor skal det hedde ”kristendomskundskab”, når man også lærer om andre religioner? Og hvorfor skal børn overhovedet lære om kristendom i et moderne samfund?
Må faget kristendomskundskab i folkeskolen være forkyndende? Hvor står der skrevet noget om det, spørger to læsere. Lektor på læreruddannelsen Campus Carlsberg, Anders Bæk Brønsted, svarer på spørgsmålet
Jeg modtager konfirmander i 8. klasse, der som regel ikke kan huske, hvor mange år siden det er, at de har hørt om kristendom, selvom det skal stå på skemaet på alle øvrige klassetrin, skriver sognepræst Carsten Mulnæs
Argumentationen for modersmålsundervisning for fremmedsprogede børn var engang, at det at kunne sit modersmål, er forudsætning for også at blive god til at lære dansk. Vi ser ikke den samme iver for at lære danske børn at kende deres eget, nedarvede, religiøse og symbolske sprog.
Carsten Mulnæs, sognepræst.
Børn skal ikke tvinges til at arve deres forældres verdenssyn og religiøse overbevisning. Folkeskolen skal sikre børns reelle religionsfrihed, skriver Anders Stjernholm og Anette Blach fra Ateistisk Selskab
Viden om religioner, åndsfrihed, ligeværd og demokrati og en stor portion lyst til at forstå livet som menneske – det er, hvad vores børn får ud af faget kristendomskundskab, skriver lærerstuderende Hassan Sabri
Skal faget kristendomskundskab have et nyt navn? Se svar fra partiernes kirkeordførere herunder
Politikere skal skabe kvalificeret kristendomsundervisning