Kristendomskundskab
Indholdsfortegnelse
Siden Ålholm Skole i København lavede deres egne multireligiøse undervisningsplaner for faget, har kristendomskundskab været genstand for debat.
Er undervisningen i kristendom god nok?
Skal faget hedde kristendomskundskab eller religion?
Hvilke partier mener hvad?
1. Historie
2. Loven
Undervisningsministeriets formålsbeskrivelse for kristendomskundskab
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.
Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng.
Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.
Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.
3. Fagets tilstand
4. Partiernes standpunkter
4. 1. Ungdomspartiernes standpunkter
5. Internationalt
6. Muslimer og jøder
7. Menneskerettigheder
8. Debat
-
Christine Antorini
Fadervor ud af skolen. Forkyndelse er kirkens opgave -
Bertel Haarder
Fadervor i skolen OK. Men fritagelsesmuligheden skal bevares -
Per Bregengaard
Kristendomskundskab kunne glimrende hedde religion -
Simon Emil Ammitzbøll
Faget skal hedde religion -
Brian Mikkelsen
Kristendomskundskab bør være obligatorisk
