Prøv avisen

Danskerne vil bevare kristendommens særstilling i folkeskolen

Danskerne mener, skolen skal formidle viden om kristendom og de andre religioner. Kirken står for ritualerne, og hjemmet står for den religiøse opdragelse af barnet, siger religionssociolog. Se grafik i bunden af artiklen. Foto: Jakob Boserup

Ny undersøgelse fra Center for Kirkeforskning tyder på, at befolkningen ønsker et obligatorisk kristendomsfag med fokus på viden og plads til andre religioner. Men hovedvægten skal fortsat lægges på den kristne tro

Den danske befolkning er tøvende og splittet i forhold til, hvad man ønsker, at folkeskolefaget kristendomskundskab skal indeholde. Men i store træk er man tilfreds med de eksisterende rammer for faget – bortset fra muligheden for at blive fritaget, som et lille flertal ønsker afskaffet.

Det fremgår af en ny undersøgelse om danskernes syn på tro i skole, kirke og hjem fra Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet, som bliver offentliggjort i dag ved en konference i anledning af Religionernes Dag 2014. 

Ifølge en af forskerne, ph.d., religionssociolog og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard, er det markant, at lige så stor tvivl der er om skolefagets indretning, lige så afklaret er befolkningen om, hvad der er henholdsvis skolens, kirkens og hjemmets opgave.

"Der viser sig en meget klar arbejdsfordeling. Danskerne mener, skolen skal formidle viden om kristendom og de andre religioner. Kirken står for ritualerne, og hjemmet står for den religiøse opdragelse af barnet,” siger han.

Denne konklusion drager han ud fra, at 88 procent af de adspurgte peger på, at hjemmet har ansvaret for børns religiøse opdragelse. Kun 23 procent peger på skolen og 13 procent på folkekirken. Til gengæld er det kun én procent, der kæder kirkebesøg sammen med skole og uddannelse. Det, som bringer danskerne i kirke, er i størst udstrækning ritualer som begravelse, dåb, konfirmation og bryllup. 

Tanken om at skrue kristendomsfaget 40 år tilbage i tiden til dengang, da det endnu var et forkyndende fag, er altså stendød. Men til gengæld er der et flertal på 53 procent, der fastholder, at kristendommen skal bevare sin kvantitative fortrinsstilling i faget og altså ikke skal ligestilles med islam og andre religioner. 

Dette bekræftes også af, at når danskerne skal stemme på, hvilke emner i faget der er vigtigst, kommer kristendom ind på en klar førsteplads foran etik og moral, mens jødedom og islam placerer sig som nummer 14 og 17 af listens 32 foreslåede punkter. Allerlavest ligger yoga, som kun to procent af danskerne støtter op om. Men spørger man danskerne, om andre religioner end kristendommen skal have mere plads end nu, er der alligevel 50 procent, der svarer ja hertil.

”Det kan virke som et paradoks, men forklaringen kan dels hænge sammen med, at mange svarer i ved ikke-feltet, og at mange tydeligvis ikke er superinteresserede i kristendomskundskab. Men der tegner sig et segment i befolkningen, som vi kalder de indholdsfokuserede, som især vil have faglighed i faget – og også bredde, selvom islam, jødedom og ateisme måske ikke skal fylde lige så meget som kristendom,” siger Morten Thomsen Højsgaard. 

Undersøgelsen synes at pege på, at et lille flertal i befolkningen har de samme ønsker for faget som Religionslærerforeningen, som i mange år har advokeret for et obligatorisk vidensfag med navnet religion, men en klar kvantitativ fortrinsstilling til kristendommen. 

Over for dette står den position, som især tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) har gjort sig til talsmand for: At faget ikke kun skal være et kundskabsmeddelende fag, men mere et kulturfag, hvor man både lærer noget faktuelt og bliver sig sine egne kulturelle rødder bevidst. Og hvor elever kan fritages, fordi man derved undgår risikoen for, at nogen kan føle sig krænket over at skulle medvirke til salmesang, fadervor eller kirkebesøg.

En lille tredjedel af befolkningen, som i undersøgelsen kategoriseres som det traditionsbærende segment, synes at flugte med dette synspunkt. Denne gruppe består i undersøgelsen af flere end de indsholdsfokuserede, som udgør 18,5 procent. Men slår man de indholdsfokuserede sammen med det tredje segment, de favnende, som udgør 13,5 procent, er der nogenlunde dødt løb med traditionalisterne. De favnende støtter især tanken om et bredt religionsfag og vægter ”blødere” elementer i faget som livsfilosofi, erkendelse og demokrati. 

Kendtegnende er det imidlertid, at det fjerde og største segment er dem, der slet ikke tager stilling. Og i synet på, om faget skal op- eller nedprioriteres, er det ligeledes tydeligt, at de borgere, som mener hverken-eller er i flertal. Dette kan efter behag tolkes som støtte til det bestående eller ligegyldighed over for emnet. Samlet set konkluderer Morten Thomsen Højsgaard dog, at befolkningen synes at anse kristendomskundskab for et fag, som formidler en væsentlig, faktuel viden:

”Flertallet opfatter kristendomskundskab som et vidensformidlende fag, som man gerne ser varetaget af linjefagsuddannede lærere. Kildeskrifter fra for eksempel Bibelen ser man gerne inddraget, så man kan komme i dybden med tingene, og et lille flertal kan ikke se, hvorfor nogen skal have mulighed for at blive fritaget. Det er jo et fag, som handler om at lære noget.”

Se nedenstående grafik og få et overblik over Center for Kirkeforsknings undersøgelse, der afdækker danskernes syn på tro i skole, kirke og hjem 

kristendomsfag