Selvom Danmark er et lille land, kan det gøre en stor forskel for mindretal som yazidier, shiiter og kristne i lande, hvor de i disse år bliver forfulgt.
Det var budskabet på et debatmøde på Folkemødet fredag om tomme løfter og handling i spørgsmålet om de omfattende og systematiske forfølgelser af religiøse mindretal blandt andet i Mellemøsten i disse år.
EU, FN og Storbritannien kalder forfølgelserne et folkedrab, men Danmark er stadig tøvende i forhold til spørgsmålet.
Vi kan afgjort gøre mere, lød det fra to paneldeltagere og medlemmer af Folketinget socialdemokratiske Daniel Toft Jakobsen og Enhedslistens Christian Juhl.
De begge med i et tværpolitisk netværk på Christiansborg, hvor man diskuterer dette emne for at pege på flere løsninger i stedet for kun fordømmelser.
”Med netværket er vi med til at presse på - også internt i vores partier - for, at så mange som muligt kan se, at basale rettigheder som religionsfrihed er under pres mange steder,” sagde Daniel Toft Jakobsen.
Danmark bør også bruge ordet folkedrab Et godt argument er budskabet om, at der er tale om et folkemord i de krigsramte områder i Syrien og Irak, hvor Islamisk Stat går målrettet efter kristne og andre religiøse mindretal.
”Det er helt rimeligt at kalde forfølgelserne for et folkedrab. Det kan gøre en forskel. Jo flere, der anerkender, at det er tilfældet, jo bedre. Det er med til at vise alvorligheden i problemet,” sagde Daniel Toft Jakobsen, der har spurgt udenrigsminister Kristian Jensen (V) om Danmarks reaktion på disse internationale udmeldinger om folkedrab.
”Jeg fik et noget tøvende svar, som handlede om, at det ikke er op til politikere at vurdere, men jurister. Det er for billigt sluppet.”
Ifølge Christian Juhl er folkedrab et helt særligt begreb.
”Det er ikke noget, man bare skal bruge i flæng. Og når først, det er nævnt, skal det tages meget alvorligt. I krig dør mange mennesker, både kristne og muslimer, men når det handler om forfølgelser på grund af en bestemt tro, både i stort og småt format, skal der gribes ind,” sagde han.
Ved at erkende folkedrabet kan det ifølge Christian Juhl øge muligheden for at retsforfølge bagmændene bag forfølgelserne ved internationale domstole. Men det kræver også en større grad af dokumentation, påpegede han.
”Vi har set det lade sig gøre flere gange. Ellers er det jo bare store ord. Men det kræver beviser, eksempelvis at vi forlanger større åbenhed og gennemsigtighed, når det gælder de tropper, der er udsendt til krigsområder," sagde han.
Politikeren fortalte, at han lige har læst set en rapport fra Afghanistan, som mildest sagt er ret tynd og mangelfuld i dokumentationen af behandling af krigsfanger.
Hvis vi skal kunne komme efter forbryderne, skal soldater og græsrødder lokalt sikre beviser. Det skal have konsekvenser, når magthavere og militære ledere tyr til overgreb, sagde Christian Juhl
Ifølge ham kan det gøre en forskel at samarbejde med kurderne i området og derigennem støtte deres indsats for at hjælpe de forfulgte yazidier.
”Der er krig lige nu, og der er kun nogle få, der reelt kan gå ind og gøre en forskel.”
Danmark kan generelt gøre mere for at markere sig over for stater, hvor religiøse mindretal har det svært, mente Christian Juhl.
”Der er en berøringsangst, når Danmark officielt besøger Kina og er nødt til at mødes med Dalai Lama i lufthavnen og ikke til et officielt møde af frygt for eksporten til Kina. Det er et misforstået hensyn. Man kan forlange, at mere stærke ministre ikke går på kompromis med vores værdier,” sagde han og pegede på Norge som et land, der ikke finder sig i hvad som helst og går på kompromis med at mødes med visse statsoverhoveder.
”Det handler om integritet, det må koste noget at have en holdning eller en tro på noget.”
Også danskerne selv kan gøre en forskel herfra, lød opfordringen i teltet på Folkemødet:
”Alle kan gøre en forskel som menneske hver eneste dag. Det handler om at vise næstekærlighed over for de flygtninge, der kommer hertil på grund af forfølgelserne. Når Venligboerne og kirker byder dem velkommen, er vi med til at sende et signal om vores naturlige tilgang til mangfoldighed. Vi ser, at indsatsen udløser stærke kræfter fra land til land i Europa.”
De to politikere mener at kunne se en bevægelse blandt kolleger på Christiansborg mod at tage emnet mere alvorligt.
”Der er bestemt en stigende forståelse for trosfrihedens betydning og indsatsen for at sikre den frihed, det kan vi fornemme i vores netværk,” sagde Daniel Toft Jakobsen, der dog savner opbakning til netværket fra Venstre.
På den anden side ser han også en tendens i samfundet, der peger i den modsatte retning.
”Der er en spirende forskrækkelse over for folk med en tro generelt på baggrund af mediernes historier om muslimer og ekstremister. Den forskrækkelse er der også på Christiansborg. Og man kan frygte, at det går mere i den retning af et meget sekulært samfund, der har svært ved at forstå tro og religionens rolle ude i verden. Det kan gøre os blinde over for vigtigheden i indsatsen over for trosfrihed i andre lande.”
Fredag aften afholdt Åbne Døre, der stod bag debatmødet, et fakkeltogt i Allinge for at gøre opmærksom på forfølgelserne.