Det er ikke uden risiko at være kristen i Afghanistan. Men efter Talebans overtagelse af magten i det muslimske land er de kristnes situation blevet væsentligt værre. Sådan lyder det fra organisationer og iagttagere, Kristeligt Dagblad har talt med.
En af dem er Samuel Nymann Eriksen, som er generalsekretær i Dansk Europamission, der arbejder i lande, hvor kristne forfølges. Da Kristeligt Dagblad taler med ham onsdag, har han netop været i kontakt med organisationens projektpartner om Afghanistan.
”Det, jeg hører, er, at de kristne er meget bange og meget opmærksomme på deres egen sikkerhed lige nu. For de ved, at Taleban er fjendtligt stillet over for kristne. Mange overvejer at flygte, men det er svært at komme ud af landet, da for eksempel Usbekistan og Tadsjikistan har hævet prisen for at få visum. De fleste kristne holder deres religion skjult, men der kan bo folk i deres nærområde, som ved, at de er kristne. Derfor overvejer mange også at flytte til andre dele af landet. De seneste år har mange kristne søgt mod storbyerne, da det er lettere at gemme sig der end ude på landet. Men nu har Taleban overtaget hovedstaden, hvilket også gør den usikker,” siger han og tilføjer, at nogle kristne er begyndt at gennemgå deres hjem og gemme alle genstande, der kan indikere, at de er kristne.
”Der lyder allerede historier om, at Taleban begynder at ransage hjem, som tilhører folk, der har arbejdet for den nu tidligere regering. Så de kristne er bange for, om det bliver deres tur næste gang.”
Det vides ikke, hvor mange kristne der lever i Afghanistan, da de lever i undergrundsnetværk og af sikkerhedshensyn kun har kontakt til få andre kristne. De skøn, Kristeligt Dagblad har fået, lyder på alt fra højst 1000 til mellem 10.000 og 20.000 kristne i landet, som er konverteret fra islam til kristendommen.
Hos Dansk Europamission lyder vurderingen på højst 3000.
Afghanistans forfatning sikrer egentlig trosfrihed til befolkningen, men i praksis er situationen ifølge Samuel Nymann Eriksen en anden. Ifølge sharialovgivningen kan man blive straffet, hvis man som muslim forlader sin religion og konverterer til en anden religion.
”Hvis man er født ind i en anden tradition, har man typisk en større frihed, så længe man ikke forsøger at dele sin tro med andre. Men hvis man forlader islam, overtræder man en rød linje. Straffen for at konvertere til kristendommen kan være alt fra fængsel, til at de konfiskerer ens ejendom, eller at man kommer til at lide døden.”
Ifølge Samuel Nymann Eriksen vides det ikke, hvor mange kristne der er døde på grund af deres religiøse overbevisning. Men det amerikanske udenrigsministerium laver årligt en rapport om trosfrihed, hvor man registrerer drab mod religiøse minoriteter i landet. I 2020 var tallet 60, i 2019 80.
Samuel Nymann Eriksens vurdering af situationen i Afghanistan bliver delt af en udenlandsk kilde, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, og som har lang erfaring med missionsarbejde blandt kristne afghanere.
Af sikkerhedsmæssige grunde – for både ham selv og hans samarbejdspartnere i landet – ønsker han ikke at få sit navn i avisen.
”Udover den generelle trussel fra Taleban er de kristne afghanere i stor fare for at blive afsløret af deres muslimske naboer, som ud af desperation og af frygt for deres egen families sikkerhed prøver at holde sig gode venner med bevægelsen. Selvom langt størstedelen af de kristne afghanere holder lav profil med deres tro, og selvom man i mange tilfælde derfor ikke ved, hvem der er kristne, kan det godt ske, at familier og naboer alligevel lækker usande oplysninger til den islamistiske bevægelse,” fortæller han.
Med Talebans indtog i Afghanistans hovedstad, Kabul, er situationen nu så tilspidset, at landets kristne er i overhængende livsfare, forklarer den udenlandske missionsarbejder. Kilden, som har boet 10 år i Afghanistan, har været i kontakt med flere, som bønfalder ham om hjælp til at komme ud af det besatte land.
Ifølge internationale medier har flere kristne hjælpeorganisationer de seneste dage indstillet deres arbejde i Afghanistan på grund af deres ansattes sikkerhed.
Ifølge Jonas Adelin Jørgensen, der er akademisk medarbejder ved Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og tidligere generalsekretær for Dansk Missionsråd, har situationen ikke altid været så alvorlig som i dag for kristne i Afghanistan.
”I 1960’erne og 1970’erne var der, især i de større byer, mere åbenhed over for kristendommen. Dengang var der endda kristne missionærer, der frit kunne rejse gennem landet. Men siden da har det stort set været umuligt at leve som kristen, og især Taleban har været undertrykkende. Så der er ingen tvivl om, at de kristne afghanere går en meget usikker fremtid i møde,” siger han.
De kristne, der lever i Afghanistan, er ikke kendetegnet ved at følge en særlig form for kristendom. De er derimod enkeltpersoner, som af den ene eller den anden grund er blevet kristne, siger Jonas Adelin Jørgensen.
”Nogen er blevet det som flygtninge, mens de har søgt asyl i Europa, hvorefter de er blevet sendt hjem. Andre har selv fundet vejen til kristendommen gennem sociale medier, for eksempel ved at følge kristne uden for Afghanistan på Youtube. De er ofte blevet desillusionerede over politiseringen og militariseringen af islam og leder efter et alternativ.”
De seneste år har den danske regering arbejdet på at sende afghanske flygtninge retur til deres hjemland. I de sager er kristendommen netop en af de faktorer, der gør, at det kan være svært at sende folk retur, fortæller Niels-Erik Hansen, der er advokat med speciale i menneskerettigheder og har stor erfaring med udlændinge- og asylsager.
”Allerede et par år inden talebanernes aktuelle mellemkomst havde vi for eksempel en tankevækkende situation med en tvangsudsendelse. Da flyet landede i lufthavnen i Kabul, fortalte den tvangsudsendte som det første til de afghanske embedsmænd, at han var konverteret til kristendom, mens han havde opholdt sig i Danmark. Embedsmændene svarede, at de på den baggrund under ingen omstændigheder kunne garantere for hans sikkerhed, og at vi blev nødt til at tage ham med tilbage til Danmark, hvad vi så også endte med at gøre,” fortæller han.
Birgitte Rosager Møldrup er i sit arbejde som migrantpræst i Jelling Kirke ved Vejle stødt på flere kristne afghanere. Ifølge hende har gruppen særligt ét kendetegnende træk:
”De er meget forsigtige med udmeldinger om deres kristne interesse. Det ligger så dybt i dem, at de skal skamme sig over deres tro, at selv når vi står i sognehuset, så hvisker de om det. Som om de altid frygter, at nogen skal høre, at de er kristne,” siger sognepræsten, der ovenpå de seneste ugers udvikling i Afghanistan skønner, at Jelling Kirke snart vil skulle modtage nyankomne kristne migranter, som vil søge hjælp og trøst hos kirken.