Kritik: Problemer med dåb i folkekirken undervurderes

Når man forklarer folkekirkens faldende medlemsprocenter med indvandring, risikerer man at overse, hvor skidt det står til med dåbens udvikling, lyder kritik efter ny stor undersøgelse

En opgørelse fra Danmarks Statistik lavet i år viste en landsdækkende dåbsprocent på 55,6. I Københavns Stift var den nede på cirka 35 procent. Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix

Danskerne holder fast i folkekirken, og når medlemsandelen alligevel falder, skyldes det i høj grad indvandring. Sådan lyder det i præsentationen af en ny, stor befolkningsundersøgelse, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har lavet blandt 4000 danskere.

Men det er en farlig fortælling, siger Per Damgaard Pedersen, der er sognepræst i Kingos Kirke i København. Han mener, at det er blevet ”en automatreaktion” at knytte folkekirkens dalende medlemstal sammen med indvandring

Og selvom han er glad for det analytiske arbejde, der ligger bag rapporten, forholder han sig kritisk til, at man samtidig i præsentationen af undersøgelsen ignorerer problemerne med faldende dåbstal. En opgørelse fra Danmarks Statistik lavet i år viste en landsdækkende dåbsprocent på 55,6, og i Københavns Stift var den nede på cirka 35 procent.

”I folkekirken er vi meget optagede af at fejre os selv som en stor succes, som alle danskere synes virkelig godt om. Men det passer simpelthen ikke. Kirken er gået fra at være det selvfølgelige og naturlige valg til at være en kirke, man skal argumentere for at vælge til. Her må vi simpelthen se at vågne op,” siger han om fremtidsudsigterne for den danske folkekirke, når forældre i stigende grad undlader at døbe deres børn.

”Det her er en tendens, som udvikler sig så relativt langsomt, at det er svært at opdage i det daglige liv ude i kirkerne. Men det er fuldstændig veldokumenteret, og man kan selv se, hvordan udviklingen i dåbstallet bliver ved med at falde. I mine pessimistiske øjeblikke spørger jeg mig selv: Hvornår fatter vi det? Hvor langt skal vi hen, før det bliver italesat som et problem, vi virkelig må tage os af? Det er på høje tid, at vi gør noget ved det,” siger Per Damgaard Pedersen.

Også lektor i teologi Kirstine Helboe Johansen siger, at forklaringen, der sætter lighedstegn mellem flere indvandrere og færre folkekirkemedlemmer, langtfra er ny.

”At folkekirkens faldende medlemsandel primært skyldes demografiske forandringer, er egentlig en gammel, almenkendt indsigt. Det er selvfølgelig interessant i den forstand, at folkekirken ikke mister medlemmer, fordi medlemmerne forlader kirken, men fordi der sker demografiske forandringer,” siger hun og indvender:

”Men det forklarer ikke det faldende dåbstal, og hvorfor medlemmer ikke giver deres medlemskab videre til deres børn.”

Et er altså, om medlemmerne holder fast i kirken. Noget andet er, om de giver tilknytningen videre til deres egne børn.

Og mens præsentationen af undersøgelsen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter er fortrøstningsfuld, tillægges det mindre betydning, at flere og flere folkekirkemedlemmer, og ikke mindst de 24-39-årige medlemmer af folkekirken, Generation Millennium, fravælger at lade deres børn døbe.

I Danmark er dåben den hyppigste årsag til medlemskab af folkekirken. At færre børn i dag bliver døbt, kan derfor få store konsekvenser for medlemsandelen fremover, selvom danskerne nu og her synes at bakke op om kirken.

”Selvom det er en rigtig konklusion, at folkekirkens medlemstal for nuværende er stabilt, så har man samtidig tal, der tyder på, at det måske vil forandre sig. Hvis vi fortsat har et faldende dåbstal, vil det jo give udslag i faldende medlemstal på sigt,” siger Kirstine Helboe Johansen, der kalder de potentielle udfordringer med et faldende dåbstal for uafklarede.

Forsker ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Karen Marie Leth Nissen, der er en del af holdet bag den nye undersøgelse, erkender, at det er ”et åbent spørgsmål” og ”et ømt punkt”, at så stor en andel af de 24-39-årige tilsyneladende fravælger at døbe deres børn. Men adspurgt, om det giver mening at konkludere, at danskerne holder fast i folkekirken, eller om man ikke snarere burde sige, at de gjorde det før i tiden, svarer Karen Marie Leth-Nissen, at hun synes, konklusionen holder.

”Det er rigtigt, at medlemskabet først og fremmest er stabilt i de voksne og ældre generationer, men her er det virkelig også stabilt. Og så skal vi huske, at det ikke nødvendigvis er alle de 24-39-årige, som har fået deres børn døbt endnu. Der er også flere børn i dag, som vælger dåben til i forbindelse med konfirmationen eller senere i livet, så tallet kan godt blive højere,” siger Karen Marie Leth-Nissen, og tilføjer:

”Desuden har vi heller ikke tal at sammenligne med. Vi ved altså ikke, om de ældre generationer fik døbt deres børn mere eller mindre, da de var i alderen 24-39 år. Derfor bliver det også interessant at se resultatet, når vi forhåbentlig laver undersøgelsen igen i 2030.”

Spørgeskemaundersøgelsen vil blive fulgt op af en kvalitativ interviewundersøgelse, der forventes at være færdig i 2022. Undersøgelsen er den hidtil største af sin art herhjemme ifølge FUV.

Kilde: Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.