Jens Hesselbjerg Christensen, professor ved Niels Bohr instituttet, KU, og Eigil Kaas, professor ved Niels Bohr instituttet, KU, og Aslak Grinsted, lektor ved Niels Bohr instituttet, KU, og Bo Vinther, lektor ved Niels Bohr instituttet, KU
En historiker gjorde for nylig opmærksom på tre tilsyneladende ”skæve” brikker i klimasystemets puslespil. Det er et eksempel på, at man kan drage konklusioner på et mangelfuldt grundlag, hvis man mangler indsigt i de fysiske love, skriver geofysikere
KronikFor abonnenter
Mogens S. Mogensen, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd, og Ulla Morre Bidstrup, uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
I dag lanceres et debathæfte om, hvordan kristendom indgår i samtalen om det fælles bedste – en offentlighedsteologi, som både er kritisk og konstruktiv uden præference for bestemte økonomiske eller politiske teorier, fortæller skribenterne
Kronik
Elisabeth Krarup Jensen og Agnete Raahauge, hhv. sognepræst i Augustenborg og medudgiver af tidsskriftet Tidehverv og sognepræst i Hørup og redaktør af tidsskriftet Tidehverv
I de af biskopperne udsendte rapporter om folkekirkens liturgi hedder det, at de skal føre til en bred debat. Men de fine ord dækker i realiteten over en på forhånd styret og retningsbestemt samtale, skriver præsterne Elisabeth Krarup Jensen og Agnete Raahauge
KronikFor abonnenter
Thomas Emil Horneman-Thielcke, sognepræst og grundlægger af meditationsprojektet We go silent
Vi har brug for en ny naturforståelse, der gentænker vores forhold til naturen og det guddommelige. Ikke ud fra, hvordan vi som art er skyldige i misrøgt af planeten, men ud fra, hvordan naturen kan tiltænkes sakramental værdi i sig selv, skriver sognepræst
KronikFor abonnenter
Peter la Cour, ph.d. og specialist i sundhedspsykologi
Sygdommen ME har skabt stor strid, for er det en ”funktionel lidelse”, som Sundhedsstyrelsen mener? Kontroversen rammer ned i årtiers lægelig uenighed om fysiske sygdomme, som man har ment havde en psykisk årsag, skriver specialist i sundhedspsykologi
KronikFor abonnenter
Peter Bruun, Komponist, organist, musikpædagog og ph.d.-studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Danmarks Pædagogiske Universitet
Musik er ved at blive et produkt, og måske er prisen, at vi risikerer at miste musikken som den kraft, der trodser ensomheden og kommunikerer direkte fra menneske til menneske. Vi må huske, at musik er noget, vi gør for og med hinanden, skriver kronikøren
KronikFor abonnenter
Jørgen Junker Grimstrup, cand.mag. i historie, lektor emeritus
I søndags blev sløret løftet for ni nye sange i den kommende højskolesangbog. I en sammenligning af 1. og 18. udgave af Højskolesangbogen finder lektor emeritus, at sange om folket er forsvundet ud af sangbogen. Han håber, der vil være flere i 19. udgave
I offentligheden er den altdominerende opfattelse, at klimaforandringerne er menneskeskabte og overvejende drevet af udledningen af menneskeskabt CO2 i atmosfæren. Men CO2-teorien om global opvarmning har alvorlige forklaringsproblemer
KronikFor abonnenter
Jette Vibeke Damsgaard Madsen, Cand.mag. i dansk og historie
Beethovens 250-årsfødselsdag fejres i 2020 med koncerter over hele verden. Men for mange af os er den slags finkulturelle klassiske musik uinteressant. Men måske tager vi fejl. Måske skulle vi alle høre noget mere Beethoven og læse noget mere Kierkegaard
Kronik
David Madsen, Psykolog og Cecilie Aalund Federspiel, Læge og Rebecca Poulsen, Psykolog Alle tre er ansat i Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed, Dabeco.
Vi er bekymrede over den massive overvægt af medieforskere, som får lov at diktere den digitale dannelse af vores børn og unge. For det er en generations fysiske og mentale helbred, som er på spil, skriver to psykologer og en læge i en fælles kronik
Kronik
Thomas Roswall, Pædagog og selvstændig it-konsulent
Der bliver skrevet og talt om nærmest alle familierelationer på nær relationen mellem forældre og deres voksne børn. Der bliver skrevet om alt fra at få børn til at blive gammel. Men ingen refleksion om relationen til mine forældre, efter jeg passerede 25 år
KronikFor abonnenter
Rasmus Grue Christensen, Direktør i Dignity, Dansk institut mod tortur
Det absolutte forbud mod tortur skrider flere steder i verden. Fortsætter udviklingen her i 2020, risikerer vi, at flere regimer vil anse tortur for at være et legitimt middel til at undertrykke og kontrollere deres modstandere, skriver dagens kronikør
KronikFor abonnenter
Marie Juul Petersen, Forsker, Institut for Menneskerettigheder
Indsatser, der ensidigt hjælper kristne minoriteter, gør ikke op med årsagerne til forfølgelse og diskrimination af religiøse minoriteter. Problemet er manglende tolerance for alt andet end majoritetens religion, ikke for en bestemt minoritet, mener forsker
Hvor kongenialt Løgstrup end skildrer Heideggers opfattelse, så er det ikke et udtryk for, at han deler den. Jeg er helt enig med dem, der – til dels heftigt – har afvist dette her i avisen, skriver dr.theol. Ole Jensen
Kronik
Camilla Kring, Ph.d., forfatter og medstifter af tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv.
Vi er vant til at tænke lighed i arbejdstider og arbejdssteder, men vi er forskellige. Vi har forskellige familiekonstellationer, arbejdsformer og døgnrytmer, og derfor skal vi designe et individuelt arbejds- og livsdesign i en kollektiv kontekst, skriver kronikøren
I dag er mange åndeligt nysgerrige, og der foregår en bevægelse fra det religiøse til det spirituelle. Hvis vi i kirken vil forkynde trøst, hvile og vej, må vi genfinde et sprog for den åndelige erfaring, grundfæstet i den virkelighed, Bibelen beskriver, skriver kronikøren
Kronik
Anni Matthiesen, Medlem af Folketinget og Marianne Jelved (R), Medlem af Folketinget og Per Paludan Hansen, Formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd
Det siges, at vi er mere splittede end nogensinde. Men historien om Danmark i 2019 er ikke kun en historie om splittelse. Masser af fællesskaber fungerer over hele landet. Men vores tradition for folkeoplysning skal nå nye målgrupper
Min lillebror Kasper blev dræbt i togulykken for et år siden. Efter at vi mistede Kasper, lovede jeg mig selv, at jeg ville leve mit liv mere i hans ånd. Men det er svært at finde ud af en ny måde at leve på med savn og sorg
I det forgangne årti har vi med smartphonens indtog oplevet den største enkeltstående vaneændring hos menneskeheden. Må 2020 indvarsle en klogere omgang med det digitale og bane vejen for refleksionernes og relationernes årti, skriver forfatter
De danske aviser svinger konstant pisken over Tyrkiet, men er kritikken af Tyrkiet fair, objektiv og nuanceret? Der er særligt tre narrativer, som går igen i de fleste artikler og analyser, vi er nødt til at dementere eller i hvert fald problematisere, skriver kronikøren
KronikFor abonnenter
Adjunkt, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Neil Selwyn, Professor, Faculty of Education, Monash University
Hvis digital dannelse skal have varig virkning, skal vi undgå en tidstypisk fælde om et mere autentisk liv uden digitale teknologier. Udfordringen er ikke at befri individ og samfund fra teknologi, men at styre det digitale samfund i hensigtsmæssig retning
Svend Haseman boede på fjerde sal i min opgang. En dag bad han mig læse højt fra Lukasevangeliets kapitel to. Det var den fortælling i Det Nye Testamente, han holdt mest af, fordi den beskrev det største mirakel i menneskehedens historie
Da jeg fik at vide, at min endnu ufødte datter var død, blev jeg helt tom. Følelserne kom tilbage, da jeg havde født hende, og opdagede, at jeg allerede elskede hende. Ordene har jeg stadig svært ved at finde. For hvilke ord indfanger, hvad jeg har levet igennem?
KronikFor abonnenter
Preben Brock Jacobsen, forfatter og tidligere gymnasielærer og konstitueret sognepræst
Vi trivialiserer verden og mangler en poetisk dimension på tilværelsen. Det bliver kun værre i den kommercialiserede julemølle, men julens fortælling er ellers interessant, fordi den åbner et vindue til et poetisk blik på vores hverdag, skriver kronikøren
KronikFor abonnenter
Henrik Gade Jensen, Sognepræst i Dannemare-Gloslunde-Græshave-Tillitze Pastorat
Profit, som kommunismen anså som arvesynden, er med til at skabe det selvstændige menneske. Alt for mange tror på det syndfrie, gode menneske, men mennesket snylter. Kristendommen kom til os for at give os tilgivelse og forladelse, skriver sognepræst