Prøv avisen

Øst og vest og hvordan får vi det bedst?

PÅ Niels Steensens Gymnasium har der været undervist i kinesisk siden 2006. I dag har cirka 500 elever kinesisk fra 6. klasse til 2. g. Foto: .

Kinesisk er et sprog, meget få vesterlændinge behersker. På Niels Steensens Gymnasium i København har man tilbudt kinesisk som fag de seneste fem år. Skolens rektor forklarer i dagens kronik hvorfor

PÅ Niels Steensens Gymnasium har der været undervist i kinesisk siden 2006. I dag har cirka 500 elever kinesisk fra 6. klasse til 2. g.

Hvorfor? Er det ikke nok at være fokuseret på den vestlige verden og dens sprog? Er den vestlige kultur ikke nok – er det ikke de andre kulturer, der skal lære noget af os om demokrati, menneskerettigheder og videnskab? Hvad skal vi med Kina? Er det ikke farligt, vil tigeren ikke æde os?

LÆS OGSÅ: Kinesisk skubber fransk ud af gymnasiet

Da skolens styrelse i 2006 valgte, at kinesisk skulle være et indsatsområde, blev der taget stilling til disse spørgsmål ud fra fire pædagogiske mål, som jesuitten Diego Ledesma opstillede som mål for god undervisning i 1600-tallet:

1) Uddannelse bør sikre et menneske kompetencer, der gør det i stand til at forsørge sig og sine.

Sprogenes plads i skolerne har altid afspejlet denne markedspladsens agenda. Latin var engang et centralt europæisk kommunikationsmiddel, nu er engelsk et verdenssprog. Bliver kinesisk det næste? Da kinesisk på nuværende tidspunkt er verdens anden største økonomi, kunne noget tyde på det. Derfor er det vigtigt, at flere og flere danske unge lærer kinesisk.

Fra 6. til 8. klasse undervises der på Niels Steensens Gymnasium tre timer om ugen i kinesisk. I 9. klasse to timer. I gymnasiet fire timer om ugen. Faget tilbydes her på begynder- og fortsætterniveau og tilbydes som fag i en studieretning med enten engelsk eller samfundsfag. I 2010 fik skolen et Confucius Classroom via samarbejde med Confucius Institute på Copenhagen Business School. Instituttet er delvist finansieret af Kina og gør en stor og betydningsfuld indsats for at støtte og udvikle kinesiskundervisningen i Danmark. Gennem Confucius Classroom-projektet får Niels Steensens Gymnasium tilført ekstra ressourcer til undervisningen. Det drejer sig om undervisningsmidler og lærerkræfter, der muliggør undervisning ud over den krævede.

Vi kan således tilbyde masterclass og støtteundervisning i kinesisk. Det er vigtigt at understrege, at denne samarbejdsrelation ikke betyder, at nu fjernstyres dansk undervisning i kinesisk fra Kina. Kineserne vil gerne vise deres kulturs og sprogs kvaliteter og skabe gode relationer, der gavner dem selv, men de har ikke noget engagement i at gøre os til kinesere.

2) Uddannelse bør være byggesten til et samfund – et samfund, der ikke hviler på junglens principper, men på ret og retfærdighed.

Ved at danske elever møder den kinesiske kultur, oplever eleverne en anden styreform og nogle andre værdier.

Den vestlige individualisme og menneskerettighedstænkning udfordres af en kultur, hvor det kollektive er i fokus. Her drejer det sig ikke om at søge selvretfærdighedens pol, men at prøve at forstå en anden kulturs baggrund og tilblivelseshistorie og samtidig se sig selv kritisk i øjnene, inden ens forargelse gør en til en – sekulariseret – missionær. I USA har man dødsstraf, og i vores vestlige mediekultur dømmes mennesker ved folkedomstolen og kan risikere at få frataget deres gode navn og rygte og levebrød uden en formel retssag.

Og måske kan man lære noget af den dannelse, som kinesiske elever udsættes for. Forenklet sagt: Kinesiske elever præsterer, mens danske elever gør, som de har lyst til.

Har det danske samfund brug for mere ydelse og mindre nydelse, så vi kan sikre vores vestlige demokrati og velfærdsstat? Hvis ikke der ydes noget mere, løber vi så ikke risikoen for, at uvidenhed og manglende livsduelighed gør os til lette ofre for netop de politiske dagsordener, som vi frygter?

Kunne inspiration ikke kun fra – paradoksalt – det totalitære Kina, men også fra vores egen fortid, hvor hverken levebrød eller uddannelse var en selvfølgelighed, hjælpe os med at bevare vores kulturs kronjuvel – et oplyst demokrati?

Svaret hertil er ja, hvorfor denne artikel skriver sig ind i den stolte vestlige missionstradition – indremissionsk i en ny betydning af ordet!

Elever fra Niels Steensens Gymnasium har i flere år rejst til Kina på studieophold og dermed fået en oplevelse af landets kultur. I forbindelse med oprettelsen af Confucius Classroom fik skolen også en partnerskole i Beijing.

I foråret 2011 tager ni elever til The High School Affiliated to Renmin University, hvor de går i skole og indkvarteres privat. De får dermed en førstehåndsoplevelse af landets kultur og mulighed for den dialog, der gensidigt udvikler og vækker til eftertanke. Der vil blive optaget en film, der prøver at belyse dette kulturmøde.

3) Uddannelse bør give et menneske mulighed for at realisere sit potentiale og erfare glæden ved at lære, ganske på samme måde som en sportsudøver får højdepunktsoplevelser gennem sine sportspræstationer.

Ved at lære kinesisk oplever de elever, der vil og kan, glæden ved at kunne nå et stykke vej med et svært sprog. En ny verden kan åbne sig gennem tekster, dans, sang, skrifttegn og billedkunst.

I forbindelse med optræden sidste år ved indvielsen af Confucius Classroom og det kinesiske nytår optrådte vores elever med digte, sang og dans. Gennem præstationerne udtrykkes den glæde, som de udfoldede kompetencer giver den enkelte.

4) Uddannelse bør tjene et større projekt end den enkelte og sikre en god verden til fremtidige generationer.

Ved at turde gå i dialog med en fremmed kultur som den kinesiske og ved at denne kultur også vil dialogen, øges muligheden for en verden, hvor vi ikke defineres som nationer, men som (med)mennesker.

Når modsætninger mødes, opstår ikke nødvendigvis sød musik, ikke ophævelser af forskelle, men måske en rummelighed, hvor vi kan lære af hinanden og udvikles sammen.

Angst er et problem for alle mennesker. Den kinesiske unge er måske bange for ikke at slå til, for ikke at kunne forsørge sine gamle forældre. For lidt frihed?

Den danske unge kan være bange for at blive hånet og udstillet af gruppen og oplever måske, at de mange fester ikke er overskudsmanifestationer af livsglæde, men skal fylde et tomrum ud. For stor grænseløshed?

Når mennesker tør forskelle uden at ønske at missionere til enighed eller selv underordne sig, bliver der ofte plads til det, der er fælles, og frihed til eventuelt at træffe andre valg.

Her er de unge oftere mere åbne og mindre forbenede end ældre. Det er en væsentlig uddannelsesmæssig opgave at styrke de unge i at bruge denne åbenhed, så de på tværs af landegrænser kan lære af hinanden. Her er blandt andet musik og film det sprog, der udtrykker temaer, som unge kan mødes om, uanset om det er i Danmark eller Kina.

På Niels Steensens Gymnasium er der elever fra mange kulturer, og mange livsopfattelser er repræsenterede. Vi stimulerer gennem fordybelsesdage for klasserne kompetencen til at forhandle egne og fremmede synspunkter – at lære eleverne at rumme paradoksalitet og hinanden.

Vores internationale projekter har samme funktion. Gennem det kinesiske projekt, samarbejde med skoler også i USA, Tyskland og Frankrig håber vi på, at vores elever kommer til at se sig som verdensborgere, der ikke kun håber at blive del af en ny international "elitenation" af de velstillede og veluddannede, men mænd og kvinder, der ser klodens fremtid som et fælles anliggende.

Dorthe Enger er rektor ved Niels Steensens Gymnasium