Prøv avisen
Kronik

10 gode råd til indvandrere om integration

Velkommen til Danmark og held og lykke! Det er et yndigt land, når man lige vænner sig til det! Sådan skriver dagens kronikør, som selv er andengenerationsindvandrer. Her kommer han med 10 gode råd til indvandrere, som gerne vil integreres i Danmark

INTEGRATION KAN VÆRE SVÆRT for den enkelte! Det handler om at ændre vaner, tilpasse sig et nyt miljø, og det udfordrer gængse forestillinger om alt fra familieliv, arbejdsliv og samliv over børneopdragelse til sociale normer og for flertallet af danskere helt basale og banale, men til tider uskrevne, regler for social samfærdsel.

Ofte vil det kræve, at man bevæger sig temmelig langt ud af sin kulturelle komfortzone, og man vil ofte opleve sig ”sat tilbage”, da store dele af ens status, kompetencer og måske endda hele selvforståelse risikerer at blive helt eller delvist nulstillet.

God integration starter nedefra i interaktionen mellem mennesker. Det lykkes kun, hvis man som nytilkommen kaster sig ud i det. Man må ikke være for tyndhudet! Man skal evne at komme op på hesten igen.

Men hvor skal man starte? Her er 10 gode råd fra en lysebrun topskattebetalende og Dannebrog-viftende dansker, som selv er født og opvokset i kongeriget for over 40 år siden, men hvis mor og morfar for cirka 60 år siden blev nogle af Vestegnens allerførste såkaldt ikke-vestlige indvandrere. Nogle råd er simple, og nogle kræver noget eller meget mere. Nogle råd er kontroversielle, andre er mere mainstream. Ingen vil kunne bruge dem alle, men jeg lover, at der vil være noget brugbart for langt de fleste.

1. Gå til holdsport eller meld dig ind i en forening.

Sport er en fantastisk genvej til inklusion i de nære fællesskaber, og adgangsbilletten er forholdsvis lav, da der oftest ikke er større sproglige barrierer, og sport organiseres på tværs af erhverv og klasse. Holdsport er bedre end individuel sport, da det giver et større netværk. Det danske foreningsliv spænder utroligt vidt, og der er ikke den niche-interesse, som ikke har sin egen forening. Madlavning, håndarbejde, drageflyvning, ølsmagning, ornitologi, drone- og modelflyvning.

2. Hvis du er ung: få et fritidsjob med en dansk arbejdsgiver.

Livet på en dansk arbejdsplads har sine egne skrevne og uskrevne regler, og selvom magtstrukturen er flad og til tider næsten usynlig, så er der klare sociale spilleregler på jobbet. Det kan kun læres ude i virkeligheden, og jo tidligere du starter, des bedre. Knækker du ikke koden, så får du rigtig svært ved at vinde fodfæste på det etablerede danske arbejdsmarked.

3. Hvis du har børn: gå til forældremøder og møder i dine børns dag- institution og skole.

Forventningerne til dit engagement i dit barns institutions- og skoleliv er tårnhøje, grænsende til det urimelige, og selv danske forældre med mere end ét barn vånder sig ved tanken om den internetbaserede kontakt med skolen via ForældreIntra, de utallige sociale arrangementer i arbejdstiden og gruppepresset for at lave legeaftaler, deltage i forældremøder, sommerfester og lignende. Du kan ikke nå alt, men prøv at deltage lidt mere end du egentlig har lyst til, især når børnene er små. Som ikke etnisk dansk familie vil der ofte være en særligt kritisk opmærksomhed på dig og din familie, hvis I ikke engagerer jer.

4. Få dig en uddannelse og gerne en erhvervsuddannelse eller en naturfaglig uddannelse.

Dette råd retter sig ikke kun mod indvandrere, men da der er et særligt kritisk fokus på indvandrere, som ikke er eller ser ud til at blive nettobidragsydere til samfundsøkonomien, så er det en god idé at benytte muligheden for gratis uddannelse og målrette den mod et område, hvor jobmulighederne er gode. Indvandrere under uddannelse eller i job vil alt andet lige opleve at blive modtaget mere positivt end andre.

5. Drik alkohol.

Alle kulturer har deres egne rusmidler, og i Danmark er det kulturelt accepterede rusmiddel, som vi er fælles om, alkohol. Det indgår i uhyre mange sociale sammenhænge, og selv når du henter dit barn efter en børnefødselsdag, kan du ”risikere” at blive budt på en øl. Det er grundlæggende en usund vane, så du kan med fordel drikke væsentligt mindre end de indfødte. Sig ja tak og lad dig eventuelt nøje med at tage en symbolsk tår, hvis du bliver budt. Det kan være en vigtig gestus at takke ja, men det er mindre vigtigt, hvor meget du rent faktisk drikker.

6. Gå efter det glatbarberede look. Smid tørklædet.

Langt, mørkt fuldskæg hos folk af mellemøstlig herkomst skræmmer og fremmedgør mange danskere, hvorimod det samme look hos etnisk dansk udseende mænd for tiden er højeste mode og betragtes som mandigt og vikingeagtigt. Det mellemøstlige overskæg a la Saddam Hussein betragtes som mindre farligt, men til gengæld lidt kikset. Gå derfor som mand efter det glatbarberede look, hvis du vil undgå minuspoint på den konto. Er du kvinde, så smid tørklædet! Mange er ganske vist ligeglade, men der er også mange, som retmæssigt eller uretmæssigt tillægger tørklædet en negativ signalværdi.

7. Skaf dig en cykel.

Kom ud i dit nærmiljø og se dig omkring. Danskerne kan godt lide folk, der cykler. Det signalerer integrationsvillighed og er både sundt og billigt. Fem mellemøstligt udseende unge mænd i en bil virker derimod fremmedartet, gør danskerne lidt utrygge og signalerer uanset bilmærke lavstatus. Det er ikke nødvendigvis fair, for danskerne kan selv godt lide Audi og BMW, men sådan er det.

8. Bestræb dig på at få en dansk kæreste.

Hvis du er single, så er den hurtigste og bedste vej til integration at få sig en dansk kæreste. Det er ikke nødvendigvis særlig nemt, men hvis det lykkes, så er gevinsten enorm, og du vil opleve, at dine sprogvanskeligheder mindskes i rekordfart, samtidig med at du knækker de kulturelle koder langt hurtigere end ellers. Spillereglerne på dating-markedet er for komplekse til at kunne gengives her, men unge mænd i grupper vil have det sværere end mænd, som ”arbejder solo”. Meget ortodokst klædte indvandrerkvinder bliver de facto næsten usynlige for mange danske mænd.

9. Få dig et dansk/engelsk navn eller kaldenavn.

Danskerne ser mindre fordomsfuldt på folk med for eksempel danske, engelske eller franske navne end på folk med meget eksotisk klingende navne. Hvis du synes, at det er for drastisk at blive kaldt Morten, når du hedder Mohammed, eller Anders, når du hedder Ali, så prøv med engelsk-klingende forkortelser som Al og Mo. Dels sværmer danskerne lidt for det engelske/amerikanske, dels signalerer det et ønske om at tilpasse sig.

10. Gør dig ekstra umage.

Med et par undtagelser er Danmark i nyere tid et monoetnisk og monokulturelt samfund. For kun 50-60 år siden havde de færreste danskere set en lyslevende sort eller brun mand. Selvom tiderne har ændret sig, så skiller du dig som ikke-vestlig indvandrer stadig synligt ud fra flertallet. Faktum er, at du lever i et nysgerrigt, men også kritisk lys. Derfor er du er nødt til at gøre dig ekstra umage, for alle fejltrin vil blive bemærket og forstørret. Der skal mindst 10 positive historier til at opveje en negativ.

VELKOMMEN TIL DANMARK og held og lykke! Det er et yndigt land, når man lige vænner sig til det!