200 år med Stolthed og fordom

I dag er det 200 år siden, at Jane Austens fantastiske roman udkom i London. Romanen er den måske meste læste roman i den engelsksprogede verden, hvor den på et tidspunkt blev valgt som bog nummer et på en liste af bøger, som nationen ikke kunne undvære. Bibelen blev nummer seks på samme liste, skriver dagens kronikør

Bil i grøften nær Gislinge ved Holbæk i dag.
Bil i grøften nær Gislinge ved Holbæk i dag. Foto: .

I DAG ER DET 200 ÅR SIDEN, Jane Austens berømte roman Pride and Prejudice (dansk: Stolthed og fordom) så dagens lys i London. Dens forgænger, Austens først publicerede roman, Sense and Sensibility (dansk: Fornuft og følelse) udkom anonymt i 1811 (By a Lady). Pride and Prejudices forfatter var på titelbladet skjult som: The Author of Sense and Sensibility. En dame af god familie optrådte ikke gerne offentligt som forfatter.

LÆS OGSÅ: Jane Austens barnetro skinner igennem i hendes romaner

Men hvem var Jane Austen? Hun blev født 1775 som syvende barn af sognepræsten i Hampshire-landsbyen Steventon og voksede op i en livlig og højt begavet familie, som læste, diskuterede bøger og spillede amatørkomedie. Allerede som barn skrev Jane Austen små romaner og skuespil, som viser sans for humor og satire. Hun deltog også med glæde i, hvad der var af selskabelighed i området, og var glad for at danse.

Som 21-årig havde hun en kortvarig romance med en ung irsk jurastuderende, men hans familie fik dem hurtigt skilt ad: Austen-familien var ikke velhavende, og Jane var derfor ikke et godt parti på ægteskabsmarkedet. Ud over ægteskabet bød datidens patriarkalske samfund ikke en ung pige af det gode borgerskab andre alternativer end at blive guvernante eller som skyggetante at spise nådsensbrød hos familien.

Det første udkast til Pride and Prejudice blev skrevet, da Jane Austen var 21 år. Da var titlen First Impressions, og den gjorde stor lykke i familien. Hendes far skrev til et forlag om bogen, men de var uinteresserede.

I 1800 overlod Janes far præstekaldet til ældste søn, hvorefter Janes forældre samt de to ugifte døtre, Jane og den to år ældre søster flyttede til Bath. Det ser ud til, at Janes forfatterskab sygner hen i de kommende år. Efter faderens død i 1805 bor mrs. Austen med døtrene i Bath, og senere Southampton. Pengene er små, og sønnerne må hjælpe til økonomisk, især sønnen Edward, der er blevet adopteret af rige, barnløse slægtninge.

Han arver to store godser og overlader i 1809 moderen og søstrene et hus i landsbyen Chawton, nær på Janes fødested Steventon. Her blomstrer Jane Austen op, og begynder at revidere de to romaner fra ungdommen: Sense and Sensibility, der udkommer i 1811, og derefter Pride and Prejudice.

PRIDE AND PREJUDICE begynder med en af de berømteste sætninger i engelsk litteratur: Det er en universelt anerkendt sandhed, at en enlig mand i besiddelse af en stor formue må mangle en kone. Det viser sig, at det skal forstås som en almindeligt anerkendt sandhed, at en ung pige uden formue mangler en ægtemand!

Vi befinder os ved starten af bogen på ejendommen Longbourn i Hertfordshire. Her bor mr. og mrs. Bennet, som har fem ugifte døtre fra 22 til 15 år, så den geskæftige og vulgære mrs. Bennet er travlt optaget af at finde egnede ægtemænd til døtrene. Det er ekstra nødvendigt, da ejendommen er bundet til mandlig arvegang: Efter mr. Bennets død vil ejendommen overgå til hans fætter, mr. Collins

Den ældste af døtrene, Jane, er smuk og blid. Den næstældste, Elizabeth, kaldet Lizzy, er køn og intelligent. Hun er bogens heltinde og en af de mest elskede romanpersoner i engelsk litteratur. Hun lyser af robust livsglæde, har en livlig humoristisk sans, og selvom hun ikke er bange for at sige sin mening, gør hun det med megen sødme.

Ved starten er en velhavende ung mand, mr. Bingley, flyttet ind på nabogodset Netherfield. Ved et bal møder Bennet-damerne mr. Bingley, hans to søstre og hans ven, mr. Darcy, om hvem det hurtigt rygtes, at han er endnu rigere end Bingley.

Men han er også stolt over sin position og føler sig hævet over det lokale selskab. Lizzy overhører en sårende bemærkning om hende selv fra Darcy til Bingley, som til stor glæde for mrs. Bennet er blevet betaget af den smukke Jane. I løbet af de næste uger bliver Darcy dog mere optaget af Lizzy; hun driller og provokerer ham, men synes mindre og mindre om ham, også fordi en ung officer, Wickham, har fortalt hende, hvor skammeligt Darcy har behandlet ham. Darcy og Bingley med søstre rejser pludselig til London, uden at det er kommet til en forlovelse mellem Bingley og Jane. Lizzy mener, at Darcy har talt Bingley væk fra forelskelsen i Jane.

Arvingen til Longbourn, den sleske præst mr. Collins, kommer på besøg og frier til Lizzy, som afviser ham. Lizzys veninde, Charlotte (som gerne vil forsørges), skynder sig at kapre den giftelystne præst. Næste forår besøger Lizzy så Charlotte og hendes præstemand, som er optaget af at smigre ejeren af det nærliggende gods, den fornemme lady Catherine, som er Darcys tante.

Så her møder Lizzy igen Darcy. Han føler sig voldsomt erotisk tiltrukket af Lizzy og frier til hende i forvisning om, at hun med tak vil sige ja. Lizzy bliver vred, også fordi han ikke lægger skjul på, hvor meget han og hans familie står over hendes. Hun afviser frieriet og anklager ham for at have ødelagt Janes muligheder, for at have behandlet Wickham dårligt og for ikke at have opført sig som en gentleman. Hun får et brev fra Darcy næste dag, hvori han afslører, at Wickham er en slyngel, der har forsøgt at forføre Darcys lillesøster. Midtvejs i bogen er vi således endt i et brud mellem Darcy og Lizzy, i en konflikt mellem Darcys stolthed og Lizzys fordomme.

RESTEN AF BOGEN behandler så vejen til forsoning mellem dem, primært set gennem Lizzys bevidsthed og overvejelser. Jane og Bingley bliver forenede, og efter mange forviklinger, hvor både Darcy og Lizzy har lært meget om sig selv og den anden og om, hvad der er de sande værdier, kan Darcy fri til Lizzy og denne gang få hendes ja.

Pride and Prejudice blev en stor succes i 1813. Herefter kom to romaner mere i Jane Austens levetid: Mansfield Park i 1814 og Emma i 1816; disse modne mesterværker har dog aldrig kunnet slå Pride and Prejudice som hendes mest populære værk. Det er formentlig den mest læste roman i den engelske verden; for nogle år siden blev den nummer et i en konkurrence The book the nation cant do without (Bibelen blev nummer seks!). Den har også store kvaliteter i retning af at kunne tåle at blive genlæst: den britiske premierminister Disraeli læste den sytten gange.

Mange vil i dag kende romanen fra den flotte tv-udgave (over fem en halv time) fra BBC, der kom i 1995. Her må man undvære fortællerens ironi, men det er dog vellykket, fordi så meget af den gnistrende dialog er bevaret. Det er også den lyseste og mest muntre af Austens romaner, hvor man ellers støder på mange selviske, pengegriske, indskrænkede og latterlige personer, beskrevet med stor psykologisk indsigt og ironi.

Ved sin død i 1817 kun 41 år gammel efterlod Jane Austen to romaner, der udkom i 1818 (Northanger Abbey, et omarbejdet ungdomsværk, og Persuasion, hendes sidste roman). På disse seks romaner hviler hendes berømmelse, og hun har beundrere og fans verden over.

For den berømte filosof Gilbert Ryle eksisterede der åbenbart ikke andre romaner end hendes; adspurgt om han nogensinde læste romaner svarede han: Åh, jo. Dem alle seks. Hvert år.

Jane Austen er blevet beskyldt for at beskæftige sig med en for begrænset verden, men i de seks romaner er dog afgørende eksistentielle og moralske problemer til debat. Hun skriver om sit eget forfatterskab: Tre eller fire familier i en landsby er lige sagen at arbejde med.

Det kan passende suppleres med, hvad vores egen Søren Kierkegaard (også fra 1813) skriver i Begrebet Angest: Naar man blot passer paa sig selv, da skal en Iagttager have nok af 5 Mænd og 5 Quinder og 10 Børn for at opdage alle mulige menneskelige Sjels-Tilstande.

Paul Rødbro er speciallæge og dr.med.