I år er det 200 år siden, Danmark måtte give afkald på Norge, og det fejres overalt i Norge på landets grundlovsdag, den 17. maj.
Men der er heldigvis stadig et godt forhold de to broderlande imellem. Mange danskere ferierer eller arbejder i Norge, og mange nordmænd gør det samme i Danmark. Vi har bånd, der knytter os sammen historisk, sprogligt og kulturelt. Sigrid Undset er et eksempel herpå.
Det er måske ikke så kendt, at den norske forfatter og nobelpristager Sigrid Undset stammer fra Danmark. Men det var faktisk takket være Sigrid Undsets danske mor, Charlotte Gyth, at hun blev bekendt med den danske litteratur, hvilket kom til at præge Sigrid Undsets omfattende forfatterskab.
LÆS OGSÅ: Nordmænd kan ikke forstå deres guldalderlitteratur
Ifølge professor, dr.phil. Liv Bliksrud ved Oslo Universitet finder man i Sigrid Undsets skønlitterære værker mangfoldige spor af dansk litteratur. For eksempel har Sigrid Undset gjort brug af danske folkeviser i sine middelalderromaner og benyttet sig af historier bygget over motiver fra danske sagn og fortællinger.
Sigrid Undset blev født i Kalundborg, som var hendes moders hjemby. Her kom hun til verden den 20. maj 1882 og blev døbt i byens femtårnede Vor Frue Kirke. De første par leveår boede Sigrid Undset og hendes forældre i Kalundborg hos morfaderen i dennes statelige Gyths Gård.
Sigrid Undsets fader var norsk og stammede fra Trondhjem, og da Sigrid Undset var et par år, flyttede familien til Kristiania (Oslo), hvor faderen havde sit videnskabelige virke som arkæolog og dr.phil. ved Oldsagssamlingen.
Familien havde fået endnu en lille pige i Kalundborg, og nummer tre kom til verden i Norge. Faderen døde desværre, da Sigrid blot var 11 år, og familien i Kalundborg tilbød nu at tage de to ældste børn til sig, hvilket moderen afslog. Hun ønskede ikke, at de tre søskende skulle skilles, men forblive i deres faders fædreland, og således gik det til, at Sigrid Undset blev norsk.
Men det blev til kærkomne ferier hos familien i Kalundborg: Min mor stundet altid hjem til Danmark, og for os børn var Kalundborg en eventyrverden, som Sigrid Undset skriver om sin fødeby, og om Danmark har hun nedfældet disse ord: Fremmede, som besøger Danmark, synes gerne, at landet er en yndig idyl, danskerne er et letlevende, lykkeligt og venligt folk med fin sans for humor. De er flinke forretningsmænd og håndværkere med en kultur, som er en enestående blanding af raffinement og utvungethed.
Undsets morfader var kancelliråd Peter Andreas Gyth, og om sommeren havde morfaderen ofte en omrejsende teatertrup boende på gården til stor morskab for den lille Sigrid, hvis interesse for teater herved blev skærpet, thi hun havde en livlig fantasi.
Sigrid Undset blev kontoruddannet, og det var nødvendigt, at hun fik job, så hun kunne supplere den sparsomme indtægt, familien havde efter faderens død. I årene som kontordame voksede Sigrid Undsets forfattertalent, og i 1907 debuterede hun som forfatter med romanen Fru Marta Oulie.
I debutantgave forærede hendes moder hende St.St. Blichers smukke digtsamling fra 1838: Trækfuglene en naturkoncert med præludium og ouverture efterfulgt af 30 mageløse trækfugledigte.
Dette værk satte spor hos den unge forfatterinde, og digtsamlingen blev en af hendes yndlingsbøger. Under Anden Verdenskrig, hvor hun var i eksil i USA, udgav hun Blichers noveller på engelsk og skrev en længere indledning til bogen. Sigrid Undset betegnede Blicher som en af verdenslitteraturens store fortællere.
Foruden Blicher læste Sigrid Undset blandt andre H.C. Andersen, Christian Winther og Adam Oehlenschläger. Det var nemlig gennem sin danske moder og ferieopholdene hos familien i Kalundborg, at Sigrid Undset tidligt stiftede bekendtskab med dansk litteratur og kulturhistorie.
Hun kendte således Danmarks gamle folkeviser af den danske folkemindeforsker Svend Grundtvig. Dette værk betegnede hun senere som den dejligste lyrik, jeg ved.
Endnu en dansk forfatter har sat sig spor hos Sigrid Undset, og det er Svendborgs litterære æresborger, Johannes Jørgensen, der i 1896 var konverteret til katolicismen.
Ligesom Johannes Jørgensen (1866-1956) søgte Sigrid Undset et holdepunkt i kristendommen, og det skulle også for hendes vedkommende blive katolicismen. Hun lod sig inspirere af katolske forfattere, og en af disse var altså Johannes Jørgensen.
Da Johannes Jørgensen fyldte 60 år, skrev Sigrid Undset et rørende essay en lille epistel til digteren, og sluttede med denne gratulationshilsen: Derfor bliver min hilsen til Johannes Jørgensen paa hans sekstiaarsdag en tak og et ønske: Gud lønne Dem!
I 1924 konverterede Sigrid Undset til katolicismen, og få år efter fulgte hendes danske moder med over i den katolske tro. I 1928 blev Sigrid Undset optaget som lægsøster i den dominikanske orden. Som katolik rejste Sigrid Undset til det katolske Italien, hvor hun i en påske besøgte benediktinerordenens moderkloster, abbediet Montecassino, der ligger omtrent midtvejs mellem Rom og Napoli.
Ligesom Selma Lagerlöf havde sit Mårbacka, havde Sigrid Undset også sit unikke forfatterhjem: Bjerkebæk i Lillehammer.
Sigrid Undset gav stedet navnet Bjerkebæk efter navnet på den norskeste norske nordmand, der optræder i et dansk syngespil af teatermanden Erik Bøgh. Dermed ville hun vise sin danske familie, at nok havde hun rødder i Danmark, men nu var hun altså norsk!
På Bjerkebæk indrettede Sigrid Undset pejsestuen med et speciallavet alter, og fra Paris anskaffede hun et dusin bedestole, således at der kunne holdes messe på Bjerkebæk for stedets omkringboende katolikker.
Sigrid Undset stod fast på sine kristne værdier og vil blive husket for den ildhu, hun lagde i sin ideologiske kamp mod nazismen under Anden Verdenskrig og for sin kamp for et frit Norge.
Sigrid Undset frygtede allerede i 1930erne, at de kristne i Europa skulle blive reduceret til et mindretal, ligesom hun også frygtede påvirkningen fra Asien fra blandt andet islam.
Grundet sine holdninger måtte Sigrid Undset forlade sit elskede Bjerkebæk og flygte til Amerika, hvor hun under Anden Verdenskrig opholdt sig i New York i bydelen Brooklyn.
Sigrid Undset holdt flere radiotaler i Amerika, der blev transmitteret til både Norge og Danmark. Blandt andet holdt hun en særlig radiotale til Danmark i 1944 i anledning af tyskernes likvidering af digerpræsten Kaj Munk fra Vedersø.
Under sit eksil i New York modtog Sigrid Undset budskabet om sin ældste søns død i kamp mod tyskerne i Gudbrandsdalen. (Sigrid Undset var i 1912 blevet gift med den norske kunstmaler Anders Castus Svarstad, med hvem hun fik tre børn, men ægteskabet blev ikke lykkeligt, og det kom til skilsmisse i 1927).
Sigrid Undset er nok mest kendt for sine historiske romaner, især trilogien Kristin Lavransdatter, der førte til nobelprisen i litteratur i 1928. Sigrid Undset har en gribende fortællerteknik krydret med psykologisk indsigt, socialt engagement og kristent menneskesyn. De værdier og holdninger, Sigrid Undset har givet udtryk for i skrift og tale, synes stadig at være gældende.
Sigrid Undset døde i Lillehammer den 10. juni 1949. Ved en rekviemesse i den katolske Torfinns Kirke i Hamar syd for Lillehammer blev der taget højtideligt afsked med Sigrid Undset. Jordfæstelsen skete på Meslania Kirkegård, hvor et enkelt sort smedejernskors pryder graven.
Nanna Drejer er litteraturforsker, forfatter og foredragsholder