Prøv avisen
Kronik

Linnemann rager op i det litterære landskab

Den 31. maj udkom nemlig bogen med den programmatiske titel ”Lys over Linnemann” en bog på 256 sider, der kommer vidt omkring i dette spændende forfatterskab og varmt kan anbefales, skriver dagens kronikør Sven Hakon Rossel.

Den sønderjyske forfatter Willy-August Linnemann blev født for 100 år siden i dag. Linnemann var en overbevist europæer og en af de store kosmopolitter og rejsende i dansk litteratur, og han tilhører en tradition, der går helt tilbage til Ludvig Holberg, H.C. Andersen og Johannes V. Jensen, mener dagens kronikør

DAGENS FØDSELAR deler desværre skæbne med så mange andre danske forfattere, der debuterede omkring Anden Verdenskrig. Hvem læser i dag Erik Aalbæk Jensen, Hans Mølbjerg eller Hans Lyngby Jepsen?

Hvem er disse forfattere overhovedet, vil nok de yngre læsere af denne avis udbryde, mens der måske nok er enkelte især af den ældre generation hvem navnet Willy-August Linnemann siger noget.

Desuden rager han faktisk op i det litterære landskab og det i en sådan grad, at hans 100-årsfødselsdag markeres med en større bogudgivelse skrevet af en række kendte litteraturhistorikere.

Den 31. maj udkom nemlig bogen med den programmatiske titel ”Lys over Linnemann” en bog på 256 sider, der kommer vidt omkring i dette spændende forfatterskab og varmt kan anbefales.

Linnemann blev født i dag den 4. juni 1914 som tysk statsborger i Harreslevmark (Harrisleefeld), men med dansksindede forældre, og hele hans liv og forfatterskab var knyttet til den dansk-tyske grænseegn.

I en alder af seks år kom han i en tysk skole, men efter fire år skiftede han til Duborg-Skolen. Som 17-årig blev han af skolens navnkundige rektor Andreas Hansen sendt som kostskoleelev på Vestjysk Gymnasium Tarm, og her blev han student i 1933.

Vinteren 1934-1935 var han elev på Askov Folkehøjskole, et ophold der sikkert har stimuleret hans nationale engagement, og året efter blev han dansk statsborger.

På dette tidspunkt studerede Linnemann i København, men han var mest optaget af at blive forfatter. Han fik i disse år sine første penneprøver trykt i Flensborg Avis, og et af hans manuskripter blev i 1938 antaget på Gyldendals Forlag.

Året efter udkom da romanen ”Sangen om de lyse Nætter”, der er en realistisk skildring af to unges skæbne i de nationale og sociale brydninger mellem dansk og tysk i Nord- og Mellemslesvig i 1900-tallets første tredjedel.

Hun er dansk, og han er oprindeligt tysksindet, men skifter holdning i nationalitetskampen og bliver i forbindelse med det tyske overfald på Danmark i 1940 romanens og idealismens talerør for danskheden: ”I begyndelsen var Aanden! For os er Idéen det fundamentale.”

MED besættelsestidsromanen ”Natten før Freden” (1945) fik Linnemann sit kunstneriske og publikumsmæssige gennembrud. Han skildrer her en sønderjysk frihedskæmpers, Hans Paulsens, udvikling hen imod en politisk modning.

t af bogens dramatiske højdepunkter er konfrontationen mellem Hans Paulsen og dennes tidligere lærer, holsteneren Kielau, der nu er blevet SS-officer og forhører sin gamle elev i Dagmarhus. ”Mehr Licht!”, kommanderer Kielau under torturen, hvortil Paulsen svarer: ”Ja, mere Lys. Lyset er Guds Tanke!”. Kielau råber: ”Gud er død. Har De ikke faaet lært det endnu!”. Han repræsenterer hermed den nihilistiske livsholdning, som Linnemann gennem hele sit forfatterskab skulle bekæmpe med sit eget ståsted i en udogmatisk kristendom.

Hans Paulsens politiske udvikling medfører et forsvar for en ny, sydligere grænsedragning end den, der blev stadfæstet efter krigens ophør. Skuffelsen over, at denne blev afvist fra officiel dansk side er tydelig i Linnemanns tredje, yderst personligt følte Slesvig-roman fra 1949 med den symbolske titel ”Mit land lå i mørke”.

KRAVET OM EN grænserevision dukker her op for sidste gang i symbolsk iklædning, idet den mandlige hovedperson, Drees Godewind, først finder sin personlige lykke i et sent ægteskab, samtidig med at han vælger side nationalt.

Det er tydeligt, at Linnemann er på vej bort fra en politisk tematik hen imod en moderne eksistentialistisk retning med dens krav om bestandigt at vælge ansvaret for andre mennesker, at befri sig fra pådraget skyld og tage kampen op mod angst og ensomhed.

I de følgende år kom Linnemann endnu mere på afstand af grænselandsproblematikken gennem en række lange udenlandsophold. Han fulgte sin kone, tegneren Lisbeth Linnemann, der var ansat i udenrigsministeriet og boede blandt andet i Madrid 1949-1953 og i Athen 1957-1960, og herudover rejste Linnemann omkring i Tyskland og Østrig.

Ud over at skrive et stort antal rejsekronikker, der også blev udgivet i bogform, påbegyndte han sit hovedværk, den store novellecyklus ”Europafortællinger” i fem bind fra 1958 til 66, der indledtes med ”Bogen om det skjulte Ansigt”.

Det skjulte ansigt er Guds ansigt bag de tilsyneladende tilfældigheder, der kommer til udtryk i otte forskellige personers fascinerende beretninger, der ofte handler om kærlighed, ægteskab og jalousi i en kaotisk verden tidens Europa og som først til allersidst viser sig at være brudstykker af et meningsfyldt mønster en tematik, der genfindes hos den beslægtede Karen Blixen.

De mange fortællere befinder sig i en bunker i Flensborg under Anden Verdenskrigs bombeangreb og fordriver her tiden med deres livshistorier, som de fortæller i et forsøg på at finde sig selv.

Ved siden af det metafysiske element finder således også en kortlægning af det underbevidste sted, der peger frem mod værkets egentlige problematik: det moderne menneskes splittelse. Først til allersidst afsløres det med et raffineret modernistisk kneb, at alle begivenhederne faktisk fortælles af én enkelt person, Jørgen, og at bunkeren blot er et symbol på hans hjerne og indre liv.

Efter et nyt ophold i Sydeuropa i 1963-1965 slog Linnemann sig ned i Danmark, dog uden at opgive sine rejseaktiviteter et ydre billede på en urolig, stedse søgende sjæl. Nu fulgte hans andet storværk, slægtsromanen om familien Sunesen-Schleswiger, og som navnet antyder, befinder vi os igen i grænselandet.

Også her afdækkes en række skjulte sammenhænge i de mange skæbnefortællinger, men til forskel fra den tidligere romanrække er denne langt mere samtidsorienteret med udgangspunkt i en bevidsthed om, at den gamle samfundsorden har måttet vige for den moderne teknokratiske industrialisme med dens urbanisering af det gamle bondesamfund. En udvikling, der i sidste ende for Linnemann udgør en trussel mod vore demokratiske traditioner og vor uberørte natur.

På mange måder har værket således en visionær dimension, der både peger frem mod de stadigt mere centralistiske tendenser i Den Europæiske Union og vor tids økologiske protester.

MODERNITETSKRITIKKEN bliver endnu stærkere i Linnemanns tredje og sidste romanserie i fire bind, der i langt mindre grad end i de tidligere serier er forbundet med hinanden.

Betydeligere er romanen ”Slevigsk legende” (1979), hvor forfatterskabets samfundsmæssige og religiøse temaer knyttes sammen, ja tager et skridt ud i mystikken, som det måske for mange læsere er umuligt at følge, men ikke desto mindre føjer en ny livsanskuelsesmæssig dimension til forfatterskabet.

Endelig udkom i 1981 romanen ”Jagt på en lykkelig mand”, der på mange måder er en skæbnehistorie beslægtet med de tidligere Europa-fortællinger.

Linnemann nåede i sit liv at blive anerkendt som en af sin tids betydeligste forfattere og modtog en række danske litteraturpriser: I 1958 Gyldendal-prisen; et år senere fulgte Kritikerprisen, og i 1968 modtog han Holberg-medaljen. De senere år af sit liv levede han tilbagetrukket i Gentofte, hvor han døde den 22. august 1985.

Willy-August Linnemann var en overbevist europæer, født mellem to kulturer og derfor bestandig undervejs ja, han er en af de store kosmopolitter og rejsende i dansk litteratur og tilhører dermed en tradition, der går helt tilbage til Ludvig Holberg, Jens Baggesen, H.C. Andersen og Johannes V. Jensen.

Han evnede både det poetisk beåndede og den brede episke fremstilling, var forbundet med verden af i går, men alligevel solidt plantet i en moderne eksistentiel problematik.

Man sporer i disse år en fornyet inter-esse for denne tidligere så fejrede forfatter. Læs om ham og ikke mindst læs hans bøger og bliv klog på Dem selv og verden rundtomkring.