Prøv avisen
Kronik

Screening skaber mere angst end tryghed

Gudrun Holmehøj Bach Foto: Privatfoto

Danmark indførte national screening for brystcancer i 2007. En senere evalueringsrapport viste klart, at dette program, som skulle begrænse forekomsten af cancer, i stedet fandt cancer i uset store mængder. Man fandt cancer, som kvinder uden screening ville have levet i lykkelig uvidenhed om og med i resten af deres liv, indtil de døde af andre årsager

I DIVERSE DAGBLADE ser man nu små og store spots om, at der er screening for tarmcancer på vej, og der står, at man endelig skal deltage, for der er mange, der dør af denne sygdom hvert år.

Det er nu 18 måneder siden, at jeg blev ”fanget” ved en mammografiscreening. Det vil sige, at man konstaterede en knude i mit ene bryst. Jeg blev efterfølgende opereret, fik strålebehandling og fik tilbudt kemoterapi. Desuden fik jeg tilbudt anti-østrogenbehandling (piller), som jeg skulle tage i fem år.

Jeg blev opereret den 3. oktober 2012. Den 6. november 2012 kunne jeg læse i dagbladet Information og i flere andre medier, at cirka 500 danske kvinder hvert år får en kræftdiagnose, som de aldrig ville have fået, hvis de ikke blev tilbudt mammografiscreening. De ville heller ikke have haft symptomer på cancer, da nogle cancerformer er så langsomtvoksende, at man når at dø af andre årsager, inden canceren udvikler sig.

Der stod også, at for hver gang man redder fire kvinder fra at dø af kræft, giver man 13 kvinder en kræftdiagnose, som de ikke havde behøvet at få, og sender dem altså igennem operation og en eller anden cocktail af strålebehandling, kemo- og anti-østrogenbehandling eller eventuelt herceptinbehandling.

Jeg fandt ud af, at denne viden ikke var ny. Den var blot blevet bekræftet endnu en gang. Jeg følte mig ført bag lyset af Sundhedsstyrelsens informationsfolder, som så entydigt anbefaler, at man deltager i screening. Så jeg involverede mig i debatten, og det blev muligt for mig som ”lægkvinde” at deltage i en høring om mammografiscreeening, som fandt sted på Christiansborg den 31. maj 2013. Høringens hensigt var at få belyst og debatteret de synspunkter og den viden, der er om fordele og ulemper ved at tilbyde alle 50-69-årige kvinder screening for brystcancer hvert andet år.

I Danmark indførtes screening for brystcancer i hele landet i 2007. Men inden da havde man kørt en ”prøveperiode” på Fyn og i København i 15 år. Det betød, at man her i Danmark havde en unik mulighed for at se, hvad man opnåede med screening, for man kunne sammenligne en screenet og en ikke-screenet befolkningsgruppe. Det Nordiske Cochrane Center lavede en rapport, som klart viste, at dette program, som skulle begrænse forekomsten af alvorlig cancer, ved at man ”tog det i opløbet”, i stedet fandt cancer i meget større mængde, end man nogensinde før havde set.

For man fandt cancer, som kvinder uden mammografiscreening ville have levet i lykkelig uvidenhed om og med i resten af deres liv indtil de døde af andre årsager. Desuden fandt man ikke nogen nedsat dødelighed af cancer blandt de kvinder, som blev screenet. Så allerede inden screening blev politisk vedtaget, vidste man, at der var en stor overdiagnostik.

Nu er det ikke en uskyldig influenza, som vi taler om. Nej, her giver man kvinder en kræftdiagnose, som sender dem ud over en afgrund følelsesmæssigt, sender dem igennem et indgribende behandlingsforløb med mange alvorlige bivirkninger.

HELE FORLØBET TRÆKKER dybe spor i resten af deres liv. En undersøgelse har vist, at på længere sigt er angsten for at få cancer igen dét, der kommer til at fylde mest. Man giver altså 500 kvinder en dyb dødsangst, som de ikke havde behøvet at få, hvis der ikke fandtes screening!

Tilbage til høringen på Christiansborg. Ingen af de tilstedeværende eksperter betvivler, at der finder en overdiagnosticering sted. Efter den engelske undersøgelse kan man heller ikke være særlig uenig om omfanget. Men man er voldsomt uenig om, hvorvidt man skal kalde screeningen en succes eller den største fejltagelse begået i sundhedsvæsenet i mange, mange år.

Brystkirurger (blandt andre repræsenteret ved professor Niels Kroman fra Rigshospitalet og ledende overlæge Jens Peter Garne fra Mammakirurgisk Afdeling i Aalborg) samt kræftlægerne (onkologerne) går generelt ind for mammografiscreening.

Professor ved Det Nordiske Cochrane Center Peter Gøtzsche var medforfatter til den tidlige danske undersøgelse, hvor man påviste en stor overdiagnostik. Han siger, at mammografiscreening gør mere skade end gavn, og at indførelsen er en sundhedspolitisk katastrofe.

Karsten Juhl Jørgensen, læge og seniorforsker ved Det Nordiske Cochrane Center, har skrevet en disputats, der blandt andet fortæller om, hvordan kvinder i mange vestlige lande misinformeres om screeningens utilsigtede virkninger. Jens Brodersen, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, har gennem interview med 1300 kvinder påvist, at bare dét at blive indkaldt til en ekstra undersøgelse, fordi radiologerne er usikre på resultatet af den første screening påvirker kvinderne i flere år efter hændelsen for eksempel i forhold til nattesøvn, forholdet til arbejdslivet og til vennerne.

Kræftens Bekæmpelse, som på høringen jo skulle repræsentere patienterne, går entydigt ind for screening. På høringen, som ellers var meget stramt planlagt, lykkedes det mig at få sagt, at jeg ikke følte mig særlig tryg ved som patient at være repræsenteret ved Kræftens Bekæmpelse. Da jeg var blevet opereret, og jeg fandt ud af, at der var disse uenigheder, tænkte jeg, at det var oplagt at søge efter nuanceret information på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Til min store overraskelse stod der, at man bare skulle tage det helt roligt. For det voldsomt stigende antal konstaterede tilfælde af brystcancer var blot et udtryk for, at man nu havde ”fanget” patienterne på et tidligere tidspunkt, så de kunne få en mere skånsom behandling.

KORT EFTER, at jeg var blevet opereret, henvendte jeg mig til Kræftens Bekæmpelse i Hillerød, idet jeg opfordrede til, at man arrangerede et foredrag med læge Karsten Juhl Jørgensen, hvor han kunne fremlægge hovedpointer fra sin doktordisputats om den mangelfulde information, som Sundhedsstyrelsen udsender til kvinder sammen med indkaldelse eller indbydelse til mammografiscreening.

Her kunne man jo så passende fra Kræftens Bekæmpelse argumentere for, hvad man mener om screening. Jeg fik en mail fra Kræftens Bekæmpelse, hvor det blev meddelt, at man bestemt ikke havde tænkt sig at arrangere noget foredrag med Karsten Juhl Jørgensen.

Her 18 måneder efter, at jeg blev opereret, ved jeg selvfølgelig stadig ikke, om jeg er ”reddet” eller ”overdiagnosticeret”. Men jeg ved, at det er ganske urimeligt at sende 500 kvinder for mange igennem et så indgribende behandlingsforløb.

Det er stadig sådan, at når man får en kræftdiagnose, føler man det som en dødsdom. Døden rykker tættere på i ens liv og fylder i bevidstheden hver dag. Det er ikke rimeligt det er faktisk total mangel på etik at udsætte 500 kvinder for det uden grund.

Derudover er mammografiscreening en samfundsmæssigt dyr løsning både selve screeningen, men ikke mindst behandlingen af alle de kvinder, som man gør unødigt syge. Det er som et godstog, der er sat i gang: Selvom screeningen gør mere skade end gavn, lader den sig vanskeligt stoppe.

I lyset af, at man her i 2014 vil tilbyde alle 50-74-årige screening for tarmcancer, vil jeg lige indskyde, at jeg ikke afleverer noget afføring, før jeg får en ordentlig, saglig og nuanceret information om, hvordan man er nået frem til, at denne screening vil være en god idé.

Jeg synes, at det ville være godt, hvis sundhedsvæsenet koncentrerede sig om at hjælpe de syge i stedet for at skabe flere patienter.

Læs mere om screening på etik.dk.