Luther sex. Reformatoren var en seksuel oprører

Katharina von Bora var eks-nonnen, der blev sex-nonnen. Hun ægtede i 1525 munken Martin Luther. Ægteskabet var i samtidens øjne en katastrofe. Som munk var Luther Guds bror, og hun var Guds søster. Deres seksuelle forhold var nærmest incest. Alle troede, deres børn ville blive vanskabninger, men de blev alle seks sunde og velskabte

Dagens kronikør, forfatter og sognepræst Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby.
Dagens kronikør, forfatter og sognepræst Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby. Foto: Niels Ahlmann Olesen/ Denmark.

DANSKE KONFIRMANDER tror ved konfirmandundervisningens indledning, at Martin Luther er en sort mand, der blev skudt i USA. Først efter flere timers intensiv undervisning og genopdragelse er de klar over, at han var en stud.jur. fra det 16. århundrede, som et lyn fik til at gå i kloster.

De ved, at han med sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg indledte et opgør mod den katolske kirke. Og at han blev grundlæggeren af den lutherske kirke, selvom Martin Luther aldrig ønskede, at en kirke skulle opkaldes efter en ormesæk som ham.

Men hvad hverken konfirmanderne eller andre er klar over er, at Martin Luther var en seksuel oprører. Han havde indset noget væsentlig om seksualiteten. Nemlig, at den i sit væsen er anarkistisk. Den bryder gennem fordomme, barrikader og begrænsninger.

Eller som Luther selv udtrykte det: Seksualiteten er ligesom trangen til at spise eller trangen til at urinere. Kun et stykke tid kan man holde en så stærk kraft tilbage. Derfor ønskede han at få seksualiteten kanaliseret ind i ægteskabet, som han kaldte ”et hospital for synden”. En slags indrømmelse til menneskets liderlighed. Her kunne sex få frit løb og mulighed for at udfolde sit grænsebrydende væsen. Dens syndighed kunne så at sige dampe af i ægteskabet.

I dag, hvor det er accepteret, at sexlivet ikke er bundet til ægteskabet, virker Luthers syn på seksualiteten bornert og gammeldags. Men hans positive forhold til sex i ægteskabet var revolutionært i en tid, hvor en af middelalderens store teologer, Thomas Aquinas, havde defineret fire hovedtyper af synd mod naturen: onani, seksuel omgang med dæmoner eller dyr, seksuel omgang med personer af samme køn og seksuel omgang mellem mand og kvinde i ægteskabet, hvor de havde samleje med hinanden for nydelsens skyld og ikke for at få børn.

Det stod i direkte modsætning til Martin Luthers opfattelse. Han mente netop, at sex skulle nydes så meget som muligt i ægteskabet. Med den opfattelse legitimerede han den seksuelle lyst. Men han gik et skridt videre. I hans øjne var sex en ægteskabelig pligt. Kunne en mand ikke give sin hustru seksuel tilfredsstillelse, burde han give hende lov til at tage sig en elsker.

I den græske mytologi skændtes Zeus og Hera en dag om, hvem der har størst glæde ved et samleje. Manden eller kvinden. De hidkaldte spåmanden Teiresia, og han svarede: ”Hvis glæden har ti dele, får kvinden de ni, og manden kun en.”

Det samme mente Luther. Kvinden har mere appetit på sex end manden, og derfor er manden forpligtet til, at hun bliver tilfredsstillet. Han mente også, at det var en kvindes ægteskabelige pligt at tilfredsstille sin mand seksuelt og antydede, at ægteskabelig sex mindst 2-3 gange om ugen ville være rimeligt.

Ligeledes fremførte han, at hvis gifte kvinder ikke ville have sex med deres mand, kunne stuepigen komme til. Men først skulle hustruen advares om det af sin mand to til tre gange, og andre skulle også informeres om hendes stædighed. Som bibelsk udgangspunkt tog Luther Ester fra Bibelen. Xerxes I, Persiens konge, der i Det Gamle Testamente bliver kaldt Ahasverus, ville have sin flotte hustru Vashti til at vise sig nøgen frem kun iført et diadem. Det ville hun ikke. Måske nægtede hun ham også sex.

Derfor tog han en anden kvinde: jomfruen Ester, der senere forhindrede ham i at udføre et blodbad på jøderne. Godt nok hadede Martin Luther tanken om skilsmisse og foretrak næsten bigami frem for skilsmisse. Men impotens og unddragelse af den ægteskabelige pligt var i yderste konsekvens en skilsmissegrund og ikke, som det ofte er i dag, vedvarende skænderier.

MARTIN LUTHERS SYN PÅ sexlivet i ægteskabet er fortsat aktuelt. Vi bilder os ind, at ægteskabet udelukkende handler om kærlighed og følelser. Og selvfølgelig er det en stor fordel at kunne lide hinanden, når man er gift. Men Martin Luther vil nok også mene, at det er en viljesag at holde sammen.

Det hele handler ikke om, hvorvidt man har lyst til at snakke med hinanden og har lyst til at have sex med hinanden og har lyst til lade være med at skændes med hinanden. Det er noget man skal! Det er ens ægteskabelige pligt.

Det synspunkt understøttes af det danske vielsesritual, hvor præsten ikke spørger brudeparret, om de orker hinanden, og om de gider holde ud med hinanden, indtil døden skiller dem ad. Præsten spørger, om de vil have hinanden, og om de vil elske og ære hinanden. Også når ægtefællen bliver småfed og sidder og sover foran fjernsynet med savlet fossende ud af mundvigene. Ordet vil appellere til viljen.

Kampagnerne for et langt og sundt liv har været effektive. Det er lykkedes det danske samfund, der ønsker produktive borgere, at få en stor del af befolkningen til at motionere og holde sig fra for mange genstande og spise grønt og varieret.

Når ægtefællerne kommer hjem fra en lang arbejdsdag, hvor de ofte har været adskilt fra hinanden i 9-10 timer, skulle man tro, at de ville kaste sig over hinandens kroppe. Det er desværre ikke tilfældet. De kaster sig over deres egen krop, der skal plejes med løb og fitness og økologiske salater.

Men i ægteskabet er det ikke en selv, der er den vigtigste. Det er den anden. Og hvis den anden længes efter berøring, kys eller orgasmer, har man en forpligtelse. Luther lagde stærk vægt på skabelsesberetningens ord: ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver et kød.”

Millioner af gifte mennesker går rundt og længes efter sex. Det beretter sexologerne om. De får ikke tilfredsstillet deres trang, fordi ægtefællen enten er seksuelt doven eller uhyggeligt centreret om sig selv eller bilder sig ind, at sex udelukkende handler om at have lyst til det.

Hvem siger, at man skal have lyst til at have sex, før man har det? Der er altid noget, der kan ødelægge sexlysten. Arbejdet, sure børn, opvask og i præsters tilfælde menighedsrådsmøder. I løbet af et døgn udfører mennesker masser af ting, de ikke har lyst til. Hvorfor skulle sex være en undtagelse?

SEX ER, SOM NÆVNT, en ægteskabelig pligt. Lysten er ikke det vigtigste. Men viljen til at ville det for hinandens og ægteskabets skyld. Man siger, at tale er sølv, men tavshed er guld. Sludder! Generelt er det værre med en ægtefælle, der ikke vil snakke end en ægtefælle, der snakker for meget. Men det er ikke bare fravær af ord, der smerter. Sex er samtale. Sex er spirituelt. Ligesom bøn, nadver og mange andre ting vil sex skabe forbindelse. Snakker man ikke også med hinanden gennem erotikken, fordi arbejde, børn, børnebørn, motion, fjernsyn er blevet det vigtigste for en, kommer kroppenes tavshed til at tyrannisere og i sidste ende ødelægge ægteskabet.

Hvis Martin Luther dukkede op i 2014, ville han måske undre sig over, hvor meget ægtefæller bevæger sig løbende ud ad markveje og skovveje for at få et godt helbred, og hvor lidt de bevæger sig hen til hinandens kroppe for at få et godt ægteskab. Sæd skal ud, sagde han engang, og det er bedre, det kommer ud i en kvinde end på et lagen. Og muligvis ville han konkludere, at der kommer for lidt sæd og for meget jogging-sved ud i de danske ægteskaber, og det måske er en af grundene til de mange skilsmisser.

Men Martin Luther, der foruden meget andet også var Reformationens sexolog, glemmer en ting. Sex er aldrig automatisk. Sex i ægteskabet er hårdt arbejde. Det kræver, at ægtefællerne gør sig både fysisk og åndeligt spændende for hinanden og vil andet end at være kammerater med hinanden.

Folk, der samler ind til Folkekirkens Nødhjælp en søndag i marts omkring klokken 13 og får lov til at møde gifte par i døråbningen, ved, hvor lidt de har soigneret sig for hinanden. Makeup, parfume, det smarte tøj er reserveret til arbejdet og kollegerne. I hjemmet slapper man håbløst af.

Det gør ægtefæller måske også med deres samtaleemner, der udelukkende kan komme til at handle om benzinpriser, tilbud på hakket kokød og børnenes ve og vel. Men generalerne fra krigen i Afghanistan ved, at det sværeste ikke er selve erobringen af et område. Det er at bevare erobringen. Og sådan er det også i ægteskabet. Den anden skal ægges fysisk og åndeligt hver eneste dag, så pligten til sex bliver overkommelig og fornøjelig. Bliver denne pligt ikke taget alvorligt, er ægteskabet dødsdømt.