VI HAR BEGGE VÆRET SPEJDERE, siden vi var ganske små. Faktisk var vi så små, da vi startede, at vi ikke rigtigt vidste, hvad vi gik ind til. Vi anede ikke, at det fritidstilbud, vores forældre valgte at sende os til, skulle vise sig at være et på mange måder livsforandrende projekt, der aldrig rigtigt sluttede. For vi er stadig spejdere - mange rigtig gode livserfaringer rigere og med mange værdifulde kompetencer i rygsækken.
Igennem vores spejderkarriere har vi for eksempel prøvet at stable et rullende menneskebibliotek på benene som del af vores ledertræningsprogram, hvor enhver kunne få afprøvet en fordom i mødet med for eksempel en ung dansker med en anden etnisk baggrund. Vi ville rykke ved forestillingen om de fremmede i samfundet ved at skabe et rum for, at folk kunne mødes og få en venskabelig snak. Menneske-bogbussen kørte land og rige rundt i en sommerferieuge og havde godt 1000 ”lånere”, som mødte en ukendt historie.
Vi har også prøvet at arrangere store lejre, hvor vi har ført bosniske flygtningebørn sammen med danske spejdere på samme alder for at skabe venskaber og for at nedbryde fordomme. Over 600 børn mødte hinanden igennem flere ugers spejderlejre. Et logistisk mareridt var det, men vi har heller aldrig gjort tingene, fordi de var nemme - nok nærmere fordi noget inden i os fortalte, at dette var det rigtige at gøre, og fordi det var tilpas udfordrende for os. Spejderbevægelsen er et livsdannende fællesskab med ånd og håb og perspektiv. Det er verdens største ledertræningsprogram og giver en uddannelse i at få ting til at ske ved at omsætte idéer og idealer til virkelighed.
Det sker ved, at børn og unge får mulighed for at prøve kræfter med udfordringer i en ganske ung alder, uden at mor og far er der til at bære dem igennem. Det sker også ved, at børn og unge får mulighed for at række ud efter lederskab langt tidligere end deres jævnaldrende kammerater gør det.
Når man prøver at være patruljeleder som 14-årig i en patrulje, der består af 12-13-årige, så øver man sig meget lavpraktisk i ledelse og får altså cirka 10 års forspring, inden de første jævnaldrende ledere udklækkes i erhvervslivet. I spejderbevægelsen er der ikke nogen, der sidder på udskiftningsbænken. Der er plads til alle, fordi alle har nogle ressourcer og kompetencer at spille ind med i det forpligtende fællesskab, som bevægelsen også er. Det er forpligtende, fordi samarbejdet i patruljen, simpelthen ikke virker, hvis der er nogen, der ikke er med.
Peter er måske god til at finde vej og synge en sang, når det regner på tredje time på vandreturen. Sofie er god til at skabe sammenhæng i patruljen ved lige at lade den rigtige bemærkning falde, når de andre er ved at fare i flæsket på hinanden. Ahmed er god til det praktiske. Han kan nemlig altid få gang i et bål. Og så er han en god kammerat.
Claus er måske ikke altid en lige så god kammerat og er måske heller ikke særlig god til det faglige, men når det gælder, så forstår han at gå forrest på en måde, som gør de andre trygge og skaber en god stemning. Og så er der Fie, der er den tænksomme. Hun skal lige have lidt tid til at tænke i, men så kommer hun også op med den helt rigtige løsning på udfordringen.
SÅDAN ER PATRULJEN skruet sammen, og sådan lærer man at respektere hinandens styrker og forskelligheder, og man lærer at læne sig op ad hinanden, når man kender hinanden godt. Det forpligtende fællesskab giver aktive medborgere og et stærkt civilsamfund, fordi det opbygger en naturlig tillid til andre mennesker.
Spejderbevægelsen danner os som mennesker, eksistentielt som individer og demokratisk som borgere i et fællesskab ved at lære os at tage ansvar og deltage aktivt i at løfte i flok, også når det er allermest surt. Tilsammen er det kompetencer, som velfærdssamfundet har brug for for at hænge sammen.
Sammenhængskraften i samfundet er afgørende for, at vi tør tro på hinanden, tør læne os op ad hinanden i et velfærdssamfund, og at vi tør tro på, at vi vil hinanden det bedste og har de bedste intentioner som medborgere. Det er derfor, vi troligt betaler en høj skat i Danmark og stort set ikke har nogen korruption. Det er også derfor, vi trods mange forsøg på at tale en politikerlede op alligevel som danskere har en grundlæggende tro på, at politikere gør det bedste, de kan.
Vi mener, at vi sammen med resten af det rige danske foreningsliv skaber en sammenhængskraft, der er afgørende vigtig for fremtidens velfærdssamfund. Frivilligt foreningsliv er en langsigtet samfundsmæssig investering. Den personlige udvikling, som opfostres gennem spejderaktiviteter, sker over lang tid.
Foreningslivet fostrer mennesker, som naturligt går forrest, og som skaber den sammenhængskraft, vi skal bygge fremtidens velfærdssamfund på. Det er vigtigt, at vi giver plads og rum til, at foreningslivet kan løfte denne vigtige opgave på egne præmisser. Det er et engagement, som skal have tid og rum til at vokse indefra - både i det enkelte individ og i de foreninger, som danner rammen for denne personlige udvikling.
Fordomme kommer i vejen for at deltage i mange gode initiativer - særligt i ungdomsårene, hvor mange er bange for at træde uden for gruppen, ikke tør tro på sig selv og stå fast på, hvad der er rigtig at gøre. Det er netop det tidspunkt, hvor man særligt har brug for at indgå i et livsdannende fællesskab som spejderarbejdet.
Men fordomme retter sig jo netop mod det, man ikke kender indholdet af - og det er lettere at tage afstand til det, man ikke kender, end at omfavne det - særligt, hvis det er socialt ildeset at gå med på. Vi tror på, at spejderbevægelsen vil blive ved med at vokse de kommende mange år - simpelthen fordi det er oppe i tiden at tage ansvar og at gå forrest.
SPEJDERBEVÆGELSEN HAR brugt de samme læringsmetoder de seneste 100 år. Vi bruger naturen som en ramme for personlig udvikling. Men det at kunne lede andre, finde kreative løsninger på problemer og styre projekter, er ikke bare en sideeffekt af at bygge bolig med knob og rafter og lave mad over bål. Det er selve hovedformålet med spejdermetoden. Spejder er en livslang personlig uddannelse i at skabe positiv forandring - for sig selv, men i allerhøjeste grad også for andre.
De stærke egenskaber ved spejderarbejdet kommer grundlæggende af, at det er drevet af frivillighed i et fællesskab, hvor der er plads til og brug for alle, hvor man lærer, mens man prøver sig frem, hvor vejen ikke er givet på forhånd - hverken på vandretur, eller når man står som leder over for sin patrulje.
Det er måden, vi arbejder på og er sammen på, som gør forskellen - den vil vi værne om for vores velfærdssamfund og for demokratiet.
