Prøv avisen

Vestlige medier, Islamisk Stat og danske muslimer

Naveed Baig er imam ved Dansk Islamisk Center og næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter Foto: Scanpix/Claus Bech

Danske muslimer er stærkt bekymrede over Islamisk Stats fremmarch og brutale metoder. De har i løbet af få måneder set en kriminel organisation tage patent på deres religion og udføre uhyrligheder, der strider mod islam. Desværre er de vestlige medier meget lidt optaget af de akademiske muslimers kritik af IS, skriver dagens kronikør

Nihad Awad, direktøren for CAIR (Center for American-Islamic Relations) langer ud efter vestlige medier for deres rolle, som understøtter Islamisk Stats (IS) motiver og giver dem troværdighed. Det siger han i forbindelse med et interview til det uafhængige nyhedswebsite Mark News.

Hans pointe er, at i og med vestlige medier og studieværter gang på gang bruger udtryk som jihadister og islamister i samme åndedræt som IS, medvirker det til at styrke deres position.

Han nævner, at vestlige medier har to muligheder: enten at fremvise alle myrderier og andet ”krigsporno” udført af en lille bitte minoritet, der får titler som jihadister og islamister, eller at fremvise det store flertal af muslimers afstandtagen og de muslimske lederes direkte kritik af IS' uislamiske handlinger og ideologi.

Hertil stiller han et åbent spørgsmål: Hvilken af de to roller vil IS vælge? De vil uden tvivl vælge at blive solgt som jihadister og brande sig selv ved navnet Islamisk Stat. Det er gratis propaganda for dem, vurderer Awad.

Awad understreger også, at IS' basale budskab ikke er islamisk, men et politisk budskab - ”uanstændigt påklædt” som religiøs terminologi. Hans bud er at kalde gruppen for en kriminel organisation, da ingen verdensreligion sanktionerer drab på uskyldige.

Men det er ikke første gang, at muslimske ledere og organisationer prøver at tage et opgør med mediernes rolle og deres brug af, hvad de mener er uhensigtsmæssig terminologi.

Noget af den terminologi, der bruges af medier i forbindelse med islam-Vesten-forholdet (et upraktisk begreb, da islam har været i Vesten i flere århundreder, og der bor muslimer i Vesten i dag) er blevet misbrugt og misforstået, og det forvirrer de centrale diskussioner og forhindrer konstruktiv dialog og muligheder.

For eksempel begrebet ”islamisk terrorisme”. Meningen bag dette begreb er at fortælle om terrorhandlinger begået af individer, som påberåber sig at begå det i islams navn. Problemet er, at dette indebærer, at terrorisme kan være islamisk i karakter, og at islam godt kan være kompatibel med terrorisme.

Resultatet er, at langt de fleste muslimer føler sig krænket og hånet og er vrede over de udtryk, som beskylder religionen islam for disse ugerninger. Dette udtryk hjælper terroristerne, da dette bekræfter idéen om, at Vesten ser islam som en kilde til ondskab.

Alternativet er at bruge udtrykket terrorist eller terrorisme. Terrorisme har ingen religion, etnicitet eller hudfarve. Terrorisme er alvorlig kriminalitet.

”Islamist” i akademisk sprog bruges om en muslim, der søger en rolle for bestemte islamiske værdier i et politisk system og/eller en institution eller principper, der søger de værdier. Det er politisk islam.

Problemet med udtrykket er, at man bruger ordet islamist uden at differentiere, om det er politisk, militant eller ideologisk. For eksempel er Tyrkiets regering tilhænger af en islamvenlig dagsorden med det islamiske politiske parti AK-partiet i spidsen, ligesom man også har Ennahda-partiet i Tunesien. De vil nødigt kædes sammen med militante terroristgrupper som al-Qaeda.

Ordet islamist kan sættes i forbindelse med mange forskellige grupper som for eksempel aktivister, ekstremister, radikale, fundamentalister, militante og terrorister. Det skal måske også pointeres, at der oprindeligt intet arabisk ord er for islamist eller jihadist med flere. Disse ord er alle opfundet i Vesten.

120 muslimske lærde og ledere fra forskellige dele af verden valgte at tage skarpt afstand fra IS i et åbent brev præsenteret af CAIR og adresseret til ”kaliffen” og hans efterfølgere den 19. september 2014. Den nyhed blev dækket ualmindeligt ringe i danske medier.

CAIR mener, at IS har overtaget mediernes prædikestol og ryddet forsiderne, selvom IS og deres tilhængere udgør cirka 35.000 ud af 1,6 milliarder muslimer på kloden. Det er 0,000021875 procent.

Brevets intention - ud over åbent at lægge skarpt afstand til ”kaliffen” og hans tilhængere - er at afskrække og modvirke potentielle radikale fra at tilslutte sig den kriminelle organisation. Derfor kan brevet også virke svært at forstå for lægmænd og lægkvinder, da det giver teologisk modspil til den terminologi og ideologi, som IS bruger.

Brevet tager et opgør punkt for punkt med stor præcision og effektivitet i argumentationsformen. Brevet bygger på de forbudte handlinger, som IS har foretaget sig, og adresserer dem én for én. Det bliver understreget, at de anklagepunkter, der bliver gennemgået, er taget fra IS' egne sociale medier samt udtalelser og øjenvidneberetninger fra muslimer og ikke er noget, der er gengivet af vestlige medier.

Et hovedtema er barmhjertighedsprincippet, som står helt centralt i islam. IS' tilhængere påstår, at Gud sendte profeten med sværdet og som en barmhjertighed for verden. Den sammenblanding af sværdet og barmhjertighed finder brevets skribenter modsigende og problematisk. De pointerer, at man ikke kan blande en hadithtekst, der er specifik for en tid og sted, med en tekst eller et citat fra Koranen, der er universel.

Brevet afviser tanken om, at nogle få mennesker i et område selv kan udråbe et kalifat. ”Hvem har givet dig autoritet over 1,6 milliarder muslimer til at bestemme dette?”, spørger brevet retorisk kaliffen.

Brevet lægger også teologisk afstand til IS' drab af uskyldige, organisationens tortur og massehenrettelser. IS' ødelæggelse af profeter - og andre sandfærdige menneskers grave' - bliver forkastet, og forfølgelse af kristne, yazidier og andre minoriteter bliver fordømt.

Om de kristne siger brevet: ”I malede deres hjem rødt, ødelagde deres kirker, og i nogle tilfælde ransagede I deres hjem og ejendele. I dræbte nogle og tvang andre til at flygte uden ejendele. Disse kristne er ikke kombattanter imod islam, de er venner, naboer og medborgere.” Endvidere har de boet i de områder før islams fremkomst og har fået privilegier og rettigheder fra de tidligste muslimer - blandt andre den anden kalif, Omar ibn Al-Khattab, konstaterer brevets underskrivere.

Om de andre religioners status citerer brevet et koranvers, der forklarer, hvordan det alene er Gud og ikke mennesker, der dømmer på den yderste dag: ”Gud vil på opstandelsens dag træffe afgørelse mellem dem, der tror, og dem, der er jøder, sabier, kristne og magere, og dem, der sætter andre ved Guds side. Gud er vidne til alt.” (22:17)

I brevets konklusion er der ingen slinger i valsen: ”Genovervej alle jeres handlinger, tag afstand fra dem, søg tilgivelse for dem, stop med at skade andre og vend tilbage til barmhjertighedens religion.”

Danske muslimer er meget bekymrede over IS' fremmarch og brutale metoder. De har i løbet af få måneder set en kriminel organisation tage patent på deres religion og udføre uhyrligheder, der stikker dybt ind i den muslimske selvbevidsthed.

Muslimske ledere, moskéforeninger, imamer, muslimske akademikere og intellektuelle, lægmænd og kvinder, prædikanter og koranundervisere må alle forstærke deres teologiske kamp imod denne fremmede ideologi, der prøver at æde sig ind i, hvad muslimerne betragter som barmhjertighedens religion.

Selvom man ikke kender IS' dna til fulde, hvem der står bag, og hvor de kommer fra, så påhviler der os alligevel et ansvar, fordi IS bruger islams navn som dække for en politisk agenda. Danske muslimer er enstemmige i deres fordømmelse af IS, men undrer sig gevaldigt over gruppens pludselige opståen, deres fremmarch uden modstand (til at starte med) og uhørte bestialske handlinger, der ligger i komplet modsætning til islams budskaber og profeten Muhammeds praksis.

Naveed Baig er imam ved Dansk Islamisk Center og næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter