25 danske mediechefer: Techgiganter skal ikke have kontrollen med vores offentlige samtale

Vi danske medier har et særligt ansvar for den offentlige samtale. Vi fremlægger derfor her vores indspil til fire styrende principper for regulering af techgiganterne, fordi det ikke skal være dem, der har kontrollen med vores offentlige samtale

Vilkårene for den offentlige samtale, som vi er en del af, er under hastig forandring. For i takt med at digitaliseringen har slået igennem, er rammerne om den offentlige samtale ikke længere noget, som vi i fællesskab har besluttet, skriver 25 danske mediechefer
Vilkårene for den offentlige samtale, som vi er en del af, er under hastig forandring. For i takt med at digitaliseringen har slået igennem, er rammerne om den offentlige samtale ikke længere noget, som vi i fællesskab har besluttet, skriver 25 danske mediechefer Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Vi er 25 medievirksomheder, der trods forskelligheder har noget afgørende tilfælles. Vi er sat i verden for at støtte demokrati og sammenhængskraften i hele Danmark. Og derfor er vi gået sammen om dette fælles indspil: Når techgiganterne overtager kontrollen med vores offentlige samtale, der er en forudsætning for et velfungerende demokrati, er der brug for regulering. Vi giver som danske medier her vores bud på fire styrende principper, der er afgørende for at sikre vores offentlige samtale i en digital tid.

Artiklen fortsætter under annoncen