HVORFOR SKAL DER reguleres på alkoholforbruget via en aldersgrænse på 18 år? Når nu så mange hygger sig dermed!
De fleste synes, at nydelsen af et glas alkohol er hyggeligt. Det gælder både voksne og unge. Og også mange store og halvstore børn. Ofte bliver det til flere glas. Undertiden mange. Så mange, at det går helt galt.
Jeg så for nogle dage siden en busreklame, hvor der med store bogstaver stod skrevet hen ad siden på bussen: "Uhyggeligt hyggeligt". Jeg tænkte: Sådan har alt for mange det med alkohol!
Ikke bare hyggeligt. Men uhyggeligt hyggeligt. Vel at mærke ikke med lidt sjov uhygge at hygge sig med. Men på den dårlige måde, hvor det går så uhyggeligt galt.
Danskerne har et uhyggeligt højt alkoholforbrug: 860.000 personer – et helt vildt tal – drikker over genstandsgrænserne, 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder, vel at mærke øvre relativt høje grænser.
Ikke færre end 585.000 personer har et skadeligt forbrug, hvor de er i gang med at belaste sig selv både fysisk og psykisk – og deres omgivelser. 140.000 personer er afhængige af alkohol og har brug for behandling for at komme ud af deres misbrug.
122.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer og får større eller mindre sår på sjælen. Udviklingen af en lang stribe sygdomme har deres baggrund i alkoholforbruget. Hertil komme alle de sociale og psykiske følgevirkninger!
Det er da ikke spor hyggeligt. Det er alt for uhyggeligt, og vel at mærke ikke på den sjove måde. Det skal der laves om på.
Regeringens Sundhedspakke 2009 har som undertitel: "Godt på vej mod et sundere Danmark – 8 skridt, der gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre." Af punkt 7: "Handlingsplan for forebyggelse" fremgår, at regeringen vil hæve afgifterne på blandt andet tobak – og tage initiativ til en forhøjelse af aldersgrænsen for køb af drikkevarer med høj alkoholprocent fra 16 til 18 år! Desuden vil regeringen arbejde for en forøgelse af minimumsafgiften på tobaksvarer i EU. Det burde også ske med alkohol!
NÅR NU VI VED, at pris og tilgængelighed er helt afgørende for forbruget, så er det positivt, at regeringen vil indføre 18-års-grænse. Men den bør gælde alkohol generelt. Det er forhåbentlig første skridt i den rigtige retning.
Danskerne lever generelt for usundt og dør for tidligt. Vi kunne gennemsnitligt leve tre år længere alene ved at ændre vores livsstil. Derfor blev der for nogle år siden – blandt andet via KRAM-projektet – sat fokus på de fire største sundhedsrisikofaktorer: Kost-Rygning-Alkohol-Motion. Som vi godt ved: Det er vigtigt med sund kost, det dur ikke at ryge, for meget alkohol skader, og motion er nødvendig – hvis vi ønsker et sundt liv.
Forebyggelseskommissionen anbefalede i foråret at stille krav og indføre forbud – i alt 52 forslag. Mange politikere skød straks mange forslag ned og sagde: Det skal ske frivilligt. Danskerne skal motiveres.
På alkoholområdet foreslog Forebyggelseskommissionen: Hæv aldersgrænsen for køb af alkohol i butikkerne til 18 år – ligesom for køb af tobak – forlang alkoholpolitik på skoler og uddannelsesinstitutioner og forbyd reklamer for alkohol i alle medier. Det er der brug for!
"UNGES LIVSSTIL og dagligdag". Det er titlen på seneste MULD-rapport, nr. 7, fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. (MULD står for Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag). Heraf hvoraf fremgår:
94 procent af de 16-20-årige drikker alkohol.
13 procent af dem overskred genstandsgrænserne for voksne.
73 procent af de unge har mindst én gang på en måned drukket mere end fem genstande.
63 procent af de unge var under 16 år, første gang de drak sig fulde.
Mange har haft uønsket sex, fordi de har drukket alkohol.
En tredjedel siger selv, at deres skolearbejde er nedsat, fordi de drikker.
En stor del har oplevet problemer med venner, fordi de har drukket.
Det er der al mulig grund til at ændre på!
Bedst ville det være, hvis alle fik sunde og gode interesser i tilværelsen, som kunne erstatte drikkekulturen. Så at livsindholdet i sig selv gav mening og glæde! Hygge på den hyggelige måde!
Undersøgelser viser, at danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande.
Derfor blev der i sin tid indført en aldersgrænse på 15 år for køb af alkohol i butikkerne, og den blev for en del år siden hævet fra 15 år til 16 år. Det gav en virkning, men ikke nok.
Derfor var det fornyende og befriende, at Preben Rudiengaard (V) for små to år siden, dengang relativt ny formand for Folketingets Sundhedsudvalg, fremførte det for nogle kontroversielle forslag: intet salg af alkohol til unge under 18 år.
Netop nu har regeringen så altså meldt ud, at den er villig til at forhøje aldersgrænsen for køb af spiritus i forretningerne til 18 år. Og alt tyder på, at der er flertal herfor. Dog ikke for alkohol i almindelighed, men for spiritus.
Lidt har også ret. Nej til spiritussalg før 18 år er et stykke på vej. Mon ikke Folketinget efterfølgende vil gå det sidste stykke også: nej til alkohol før 18 år.
Hvem havde troet for bare 10 år siden, at vi ville få den rygelov, vi har nu? En hel del tyder på, at vi også er i proces med hensyn til alkohol.
Hvorfor er det nu også nødvendigt med lovgivning? Fordi der åbenbart må noget drastisk til for at ændre på den i virkelighedens verden så uhyggelige situation.
Nogle unge spørger med hensyn til genstandsgrænserne: Er det pr. dag? Hvis det er pr. uge, har vi et problem. Vi kan drikke 21/14 genstande på en aften – og hvad så med resten af ugen?!
Det er på høje tid at melde klart ud: Alkohol er farligt, især så snart det bliver for meget. Og det gør det ofte meget hurtigere, end de fleste aner. Listen over følgevirkninger er uendelig og uhyggeligt lang: ulykker, vold, fyringer, brudte familier, sygdom, utryghed og meget mere.
Hjemmene har stor indflydelse på de unge. Undersøgelser viser, ikke overraskende, at børn og unge fra hjem uden holdninger til alkohol, drikker tidligere og mere end børn og unge fra hjem, hvor forældrene tager ansvar.
Vi skal undgå ødelagte liv for både dem, der drikker for meget, og dem, som bliver ofre for følgevirkningerne heraf.
Der er derfor al mulig grund til at udskyde debutalderen. For at undgå en uhyggelig alkohol-rutsjetur. Erfaringer og undersøgelser viser, at begyndes der på alkohol senere, bliver forbruget også senere mindre – mindre misbrug og færre bliver afhængige, følgevirkningerne mindre.
Derfor er 18-års-grænsen for spiritus et skridt i den rigtige retning. Omend beskedent. Regeringen burde have taget det fulde skridt: al alkohol!
Alt for mange ser slet ikke faren ved deres høje alkoholforbrug. De er ligegyldige over for, hvad alkohol gør ved dem – også dens skadelige virkninger for såvel helbred som sociale kompetencer. "Det sjove kan få en brat ende. Druk har ofte negative følger, ikke bare for kroppen, men også for de unges sociale liv", konstaterer Else Smith, chef for Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.
Der er således al mulig grund til at følge Forebyggelseskommissionen og regeringsforslaget med en 18-års-grænse for køb af spiritus. Med en tilføjelse: Det skulle nu have været alkohol som helhed. Og gerne forbud mod reklamer. Plus krav om alkoholpolitik på skolerne!
Men mon ikke det kommer? Så at alkohol bliver ikke så lidt mindre uhyggeligt. Og noget mere hyggeligt.
Jens Erik Rasmussen er generalsekretær i Blå Kors Danmark
