Luther, som netop har været filmaktuel, gjorde først og fremmest op med den katolske kirkes forståelse af, hvordan et menneske bliver frelst. Men hans reformatoriske virke havde også andre konsekvenser. Blandt andet fik vi en ny forståelse af det helt almindelige arbejde. Denne forståelse kan, som vi skal se, vise sig at få ny og uventet relevans i vor såkaldt globaliserede verden.
Truslen om udflytning af arbejdspladser til Østeuropa eller Fjernøsten hviler som en tung skygge over mange arbejdspladser. De potentielle økonomiske konsekvenser af denne udvikling har stor betydning for de enkelte familier og for samfundet som helhed, men der er også andre vigtige komponenter knyttet til denne udvikling, eksempelvis konsekvenserne for det enkelte menneskes oplevelse af identitet og mening.
En del mennesker befinder sig i en position, hvor de kan kræve et meningsfuldt arbejde, kan realisere sig selv og "gøre en forskel". Andre oplever, at grundlaget for deres identitet smuldrer, fordi de bliver arbejdsløse. Det illustrerer, at arbejdet i vores kultur er afgørende for såvel vor identitet som oplevelsen af at leve et meningsfuldt liv.
Det at have et arbejde bidrager væsentligt til ens identitet. Man er primært noget i kraft af ens arbejde, ikke som i tidligere tider i kraft af ens familie - selv om dette vel ikke helt er forsvundet. Selvom andre faktorer såsom et vellykket familie- og fritidsliv givetvis også spiller en rolle for identitetsdannelsen, så bidrager arbejdet formentlig ofte væsentligst til den.
Arbejdets identitetsskabende karakter bliver måske først rigtigt bevidst for mange, når de bliver arbejdsløse. Man løber i den forbindelse en vis fare for at blive "ingen". Familiefædre, der bliver og forbliver arbejdsløse, kan opleve, at deres position i ægteskabet langsomt eroderer. I indvandrermiljøer tyder meget f.eks. på, at nogle af problemerne med utilpassede indvandrerbørn kan føres tilbage på, at deres arbejdsløse fædre har mistet autoritet over for de halvvoksne drenge. Psykiske problemer kan også følge i arbejdsløshedens kølvand. Så slemt behøver det dog ikke at gå. Der findes mange eksempler på arbejdsløse, som har eller etablerer en identitet uafhængig af deres (manglende) arbejde.
Ikke alene giver det at have arbejde identitet. Også karakteren af ens arbejde bidrager i høj grad til ens identitet - afhængigt af den status, som det pågældende arbejde nu har i samfundet: skibsreder eller renovationsarbejder. Jeg griber ofte mig selv i at spørge, når jeg står over for ukendte mennesker, som jeg har lyst til at lære nærmere at kende: "Hvad laver du?" Det tjener selvfølgelig i første række som udgangspunkt for en mere meningsfyldt samtale, men er også mere eller mindre bevidst med til at måle vedkommendes status, vedkommendes identitet.
En side ved arbejdets identitetsskabende karakter er, at mange mennesker også i privatlivet primært omgås kolleger og forretningsforbindelser. Hvis man ikke har andre netværk, kan det derfor blive ikke blot et økonomisk problem at blive degraderet eller afskediget, men en mere omfattende familiemæssig og personlig katastrofe. Man mister ikke blot arbejdet, men i adskillige tilfælde også vennekredsen og dens bidrag til ens identitet.
Tendensen i store dele af det moderne erhvervsliv til at tale om "den hele arbejdsplads" og "den hele medarbejder" er ikke uproblematisk. Terminologien antyder nemlig medarbejderens ensretning og totale underkastelse. Her er der virkelig mulighed for, at arbejdet bliver ens identitet og tilværelsens mening. Men bliver det ikke en alt for ensidig identitet? Og hvad, hvis man mister sit arbejde?
Nogle af de nævnte faktorer gør sig også gældende i forbindelse med, at man går på efterløn eller pension. Men her vil det givetvis i mange tilfælde være muligt i en vis udstrækning at opretholde status og identitet i kraft af ens tidligere arbejde.
Kravet om et meningsfuldt arbejde kan fra den ufrivilligt arbejdsløses position synes at være lidt af et luksusproblem. Alene det at have et arbejde, noget at stå op til om morgenen, er med til at give mening i tilværelsen. Men også set fra en anden vinkel kan kravet om et meningsfuldt arbejde virke lidt overdrevet. Ganske mange formår nemlig tilsyneladende at dele deres liv op i klart adskilte sektorer, så arbejdslivet, som accepteres at være mere eller mindre meningsløst, skaber den økonomiske forudsætning for det meningsfulde liv, som leves i fritiden. Den stadig kortere arbejdstid gør en sådan tankegang mulig.
Alligevel er ønsket om et meningsfuldt arbejde væsentligt for mange mennesker. Et meningsfuldt arbejde er en væsentlig forudsætning for at kunne opleve sit liv som meningsfuldt. Det ser man blandt andet af, at der findes mennesker, som opgiver sikre og vellønnede stillinger til fordel for mere usikre eller dårligere betalte job, eller som tager helt nye uddannelser for at få et meningsfuldt arbejde.
Hvad skal man så forstå ved "meningsfuldt arbejde"? Det varierer meget fra person til person og afhænger af personlig struktur, livssituation, uddannelse, værdier og livsprojekt. Men et af aspekterne må være en passende blanding af udfordringer af ens evner og en tryghed ved, at man grundlæggende kan udføre sit arbejde tilfredsstillende. Et andet aspekt vil ofte være, at man har mulighed for at udfolde flere sider af sig selv gennem arbejdet.
Vi befinder os i en kristen kulturtradition - og i Danmark tillige i en luthersk udgave af denne. Det er derfor naturligt at spørge: Hvad giver ifølge en kristen og luthersk tankegang et menneske identitet? Spiller arbejdet nogen rolle i den forbindelse? Og hvad er "meningsfuldt arbejde"?
Efter kristen opfattelse er det væsentligt for det enkelte menneskes identitet, at det er skabt i Guds billede med netop de evner og den personlighedsstruktur, som det nu har. Mennesket har desuden fået en bestemt plads i tilværelsen: Det står under Gud og er ansvarlig over for ham for sit liv. Det er placeret sammen med alle andre mennesker og over den ikke-menneskelige natur. Denne placering og disse relationer bidrager også til at bestemme det enkelte menneskes identitet. Og tilsyneladende udgør arbejdet en grundlæggende del af menneskets bestemmelse, dets identitet. Det skal "herske" over dyrene, "underlægge sig jorden", "dyrke og vogte haven" (Første Mosebog, kapitel 1 og 2).
I den vestlige verden har der længe været en tendens til, at det "boglige" arbejde regnes for finere end det legemlige, fysiske arbejde. Det møder vi også tydeligt i dag. Men kristendommen sidestiller teoretisk arbejde og legemligt, fysisk arbejde og korrigerer dermed den opfattelse. Også den lutherske lære om arbejdet i "kald og stand" må nævnes i den forbindelse. Medens begrebet gudstjeneste nemlig i den katolske kirke var forbeholdt præstens og munkens virke, fremhævede Luther, at også det helt almindelige dagligdags arbejde, arbejdet i "kald og stand", som han udtrykte det, er en gudstjeneste. Meningsfuldt arbejde er således efter luthersk opfattelse al virksomhed, som kan ses som et bidrag til samfundets opretholdelse og sunde udvikling.
Denne lutherske opfattelse kan efter mit skøn også udgøre en væsentlig ressource, når man skal opbygge eller fastholde identitet og mening i en situation, hvor man af den ene eller anden grund er blevet arbejdsløs. Kristeligt og luthersk set er der nemlig intet i vejen for, at også frivilligt arbejde som eksempelvis besøgsven eller medarbejder i en genbrugsbutik skulle kunne betragtes som identitetsdannende og meningsfuldt. Det vil jo ofte rumme værdifulde elementer som lønarbejdet i form af struktur, formål og kollegialitet. Ligeledes skulle denne opfattelse kunne give basis for en ændring af den almene holdning til, hvad der giver identitet og mening, hvad enten der i de kommende år vil ske en omfattende outsourcing af jobs eller ej. Et menneskes identitet og følelse af at leve et meningsfuldt liv afgøres nemlig også af, om man føler sig værdsat. Og den nævnte tale om "kald og stand" giver basis for at værdsætte en lang række samfundsgavnlige, frivillige aktiviteter.
Kurt Christensen er dr. theol., professor og medlem af Arbejdsmarkeds-Etisk Råd