Auken: Rio+20 bliver et topmøde med betydning for os alle

Det er regeringens højeste prioritet at skabe arbejdspladser og job til de mange, der mistede arbejdet under krisen.

Målet er, at vi skal løse et globalt problem, så flere får adgang til vand af en ordentlig kvalitet og sikre, at vi ikke spilder det, skriver dagens kronikør. Foto: colourbox.com

Men vækst bygger på brug af ressourcer, og derfor skal vi sørge for, at væksten sker på en måde, så naturen kan følge med. Det skriver miljøminister Ida Auken i dagens kronik forud for Rio+20-topmødet, som begynder i morgen.

I denne uge mødes hundredvis af politikere, virksomhedsledere og repræsentanter for civilsamfundet til bæredygtighedskonference i Rio de Janeiro for at fremme verdens vej mod en holdbar økonomisk udvikling.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om Rio+20

Topmødet er bedre kendt under navnet Rio+20, og regeringens mål ligger klart: Vi skal give hinanden hånd på, at vi nu omstiller verden til en grøn økonomi. Og vi skal vise, hvordan det kan lade sig gøre.
Selvom dagsordenen er indlysende vigtig, kan jeg egentlig godt forstå, hvis mange spørger sig selv: Hvad betyder Rio for mig? For det kan være svært at forholde sig til, især når vi står midt i en økonomisk krise, hvor det kan være svært at få et job, og den globale konkurrence er meget hård. Men det er netop det, som er på dagsordenen i Rio. Det handler om, at vores økonomi og velfærd er bygget på naturressourcer. Det handler om, at vores måde at skabe vækst, sundhed og velfærd på er truet.

Vores naturlige ressourcer er under massivt pres fra en hurtigt voksende verdensbefolkning, som hele tiden bliver rigere og forbruger mere. Derfor stiger priserne voldsomt på vigtige ressourcer som olie, visse metaller og sjældne jordarter, der er nødvendige for produktion. Men det gælder også mere borgernære ressourcer som vand. Vi kan tænde for hanen og fylde et glas med vand, der ikke smager af svømmehal og uden at skulle være bekymrede for, at vi bliver syge af det. Her er naturressourcer, som vi herhjemme er blevet gode til at forvalte uden at sætte vækst og velfærd over styr. Tværtimod.

Men vand er en mangelvare mange steder, og hvert år dør 1,5 millioner børn under fem år, fordi de ikke har adgang til rent drikkevand. Skolebørn mister 440 millioner klassetimer om året, fordi de bliver syge af det vand, de drikker, og 800 millioner mennesker har slet ikke adgang til rent drikkevand.

Samtidig ved vi, at udnyttelsen af vandet i EU kan forbedres med op til 40 procent, og mange områder i Sydeuropa er udsat for vandmangel. Det betyder, at millioner af liter frisk drikkevand i bogstaveligste forstand unødvendigt løber ud i sandet. Den dyrebare ressource, som vand er, går til spilde på vejen fra vandværker til forbrugere, mens mangelen på vand er hovedårsagen til hungersnød i Afrika. I 2030 forventes det, at halvdelen af verdensbefolkningen lever i områder med vandmangel. Og allerede nu anser mange firmaer en stabil vandforsyning som en af de vigtigste forudsætninger for at oprette produktion.

Det er tvingende nødvendigt, at vi kommer i gang med at løse problemerne med at bruge vandet fornuftigt, så vi kan sikre rent drikkevand, fødevareproduktion, vækst og velfærd. Derfor har jeg som formand for EUs miljøministre taget initiativ til at samle støtte i Rio til et globalt bæredygtighedsmål for vand, som skal tage hånd om de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter af udfordringen.

Målet er, at vi skal løse et globalt problem, så flere får adgang til vand af en ordentlig kvalitet og sikre, at vi ikke spilder det. Samtidig er det meget vedkommende herhjemme, og et globalt mål vil udgøre et enormt potentiale for Danmark.

Vi er verdensmestre i at udnytte vores grundvand på en måde, som er yderst ressourceeffektiv, og så er vi gode til at udnytte vores vand med et begrænset spild. Vi er faktisk blevet så gode til at rense vores spildevand, at man kan få sig en dukkert i vores havne, og vi er kommet rigtig langt i forhold til at begrænse udledning af kvælstof og pesticider fra landbruget. Derfor er vi også det EU-land, som har den største eksport af specialiserede vandteknologiløsninger, og den kan blive meget større, hvis hele verden begynder at interessere sig for vandeffektivitet.

Derudover står vand- og spildevandspumper for en tiendedel af verdens samlede elforbrug, og to tredjedele af disse pumper bruger mere end en halv gang så meget energi, end det er nødvendigt. Hvis alle virksomheder skiftede til de mest energibesparende pumper, ville besparelserne svare til en milliard menneskers private elforbrug.

For mig er der ikke tvivl om, hvilken vej vi skal, og i EU er vi godt i gang med at indføre strammere krav, og danske virksomheder producerer allerede pumper, der opfylder kravene. Det anslås, at markedet for udskiftning af pumper i EU alene vil være på omkring seks milliarder kroner. Der er altså rigtig mange arbejdspladser både inden for produktion og udvikling, som vi har en god mulighed for at få til landet. Og når vi er færdige med Europa, så gælder det resten af verden. Det globale vandmarked var i 2010 på 2700 milliarder kroner, og hver dag bliver der bygget nye vandværker og rensningsanlæg overalt på jorden.

Der er ingen tvivl om, at vi skal have gang i væksten igen. Og det er regeringens højeste prioritet at skabe arbejdspladser og job til de mange, der mistede arbejdet under krisen. Men vækst bygger på brug af ressourcer, og derfor skal vi sørge for, at væksten sker på en måde, så naturen kan følge med. Det skal være en ressourceeffektiv vækst. En grøn økonomi giver alle lande mulighed for at øge den økonomiske vækst, skabe nye job og nedbringe fattigdom, samtidig med at vi ikke udtømmer naturressourcerne, som vores økonomier er helt og holdent afhængige af.

Vi må og skal have budskabet ud om, at der ikke bliver vækst uden grøn vækst. Og det er opgaven i Rio. Derfor arbejder jeg ud over indsatsen på vand for, at vi i Rio bliver enige om at bekæmpe overfiskning i havene, sikre mere genbrug af affald, hindre nedbrydningen af skove og landbrugsjord og fremme bæredygtig energi for alle.

Vi er rigtig godt i gang med omstillingen til en grøn økonomi her i landet, og derfor bliver Rio også en platform, hvor Danmark kan eksponere noget af det, vi er allerbedst til. Det gælder alt fra energibesparende løsninger og vandteknologier til skånsomme dyrkningsmetoder og effektive genbrugssystemer. For som nævnt er vandmarkedet bare et eksempel blandt mange grønne markeder, der vokser år for år. Og sammen med danske virksomheder vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for, at det lykkes for os at få en stor del af de arbejdspladser til landet. Men hvis de arbejdspladser skal gå til Danmark, så kræver det, at vi er forudseende, samtidig med at vi sætter retning og mål for afhjælpning af de globale udfordringer.

Når vi skaber bedre vilkår ude i verden, er vi med til at skabe bedre vilkår i vores egen baghave. Når vi eksporterer danske, miljøteknologiske produkter, så hjælper vi med at nedbringe ressourceforbruget, med at få renere og sundere vand, og samtidig skaber vi nye danske arbejdspladser. Derfor betyder Rio noget for os alle sammen. Ikke bare for statsoverhoveder, regeringschefer, politikere og eksperter.

Rio er stedet, hvor forhandlinger skal munde ud i nogle klare retningslinjer og konkrete eksempler, som skal afhjælpe nogle af de store globale udfordringer og sætte verden på sporet mod en grøn økonomi. Jeg tror på, at vi kan nå i mål, for verden kan ikke holde til, at Rio bliver endnu en hult klingende deklaration, der indeholder snak uden konkrete løsninger. Verden har brug for, at vi er ambitiøse og villige til at tage et kæmpe skridt fremad, og jeg vil gøre alt for, at det sker.

Ida Auken (SF) er miljøministerRio+20 er navnet på en stor FN-konference om bæredygtig udvikling. Topmødet finder sted i Rio de Janeiro i Brasilien den 20.-22. juni.