Prøv avisen

Bøgernes Bog inspirerer stadig

KRONIK: Bibelen har i historisk forstand fungeret som norm for, hvordan man har kunnet tænke og skrive om forholdet mellem Gud og mennesker og mellem mennesker indbyrdes. Men er Bibelen stadig normsætter, spørger dagens kronikør

BØGERNES BOG. Sådan kalder man undertiden Bibelen og mener dermed, at det er den ypperste af alle bøger. Men også på anden måde er Bibelen Bøgernes Bog. Den er den kilde, som senere forfattere øser af og lader sig inspirere af. Ja, Bibelen har vel i en vis forstand fungeret som norm for, hvordan man har kunnet tænke og skrive om forholdet mellem Gud og mennesker og mellem mennesker indbyrdes i den vestlige verden.

Men er det stadig sådan? Er Bibelen stadig normsætter? Ved Det Teologiske Fakultet i Århus vil en del af forskningen i de kommende år koncentrere sig om netop Bøgernes Bog. En gruppe forskere er gået sammen for i forbindelse med et stort nyt fokusområde, "Religion som normsætter", at drøfte ikke blot Bibelen som litteratur, men også spørgsmålet om, hvordan Bibelen har fungeret, og om den stadig fungerer som normsætter for litteraturen.

Overskriften for forskningsprojektet er: "Bibel og litteratur – reception og transformation". For det er karakteristisk for brugen af Bibelen, at senere tider ikke blot har taget teksterne til sig og tolket dem, men også har nyformuleret dem. Inden for litteraturvidenskaben har en kendt amerikansk forsker, Harold Bloom, udtalt, at det, der optager ham, er de stærke digtere, som vedvarende – ja, ind til døden – kæmper med deres store forgængere. Og en af de store litterære forgængere, som mange har taget brydetag med for at skabe nye tekster, er netop Bibelen.

At gamle tekster kan bevare deres aktualitet ved at blive nyformuleret er en velkendt erfaring. Uanset om man tænker på prædikenen i gudstjenesten eller moderne salmedigtning, eller man tænker på litterære værker, der bygger videre på bibelske temaer, så er formålet at bringe de bibelske temaer i dialog med nutiden. Men hvis dette er tilfældet, så må det også overvejes, i hvilken forstand man kan tale om Bibelen som "normsætter".

ER DER TALE OM EN FORM for normsætning, hvor Bibelen er en inspirationskilde, som senere tider har forholdt sig forholdsvis frit til, men dog har ladet sig påvirke af? Og hvordan har påvirkningen fundet sted? Har institutioner som skole og kirke ved at videregive de bibelske tekster (og ikke at forglemme salmebogens salmer) fra generation til generation forstærket disses autoritet og været med til at sætte en norm for, hvordan man skal forstå sig selv som menneske? Og er Bibelen stadig en sådan norm her i landet?

Måske var det sådan dengang, der var institutioner til at sikre, at de bibelske tekster forblev en del af det danske folks kulturelle ballast; men er det stadig tilfældet? Eller er det i dag snarere litteraturen, der er blevet det moderne menneskes "bibel" og dermed normsætter for, hvordan man kan tænke og tale om religiøse emner? Er Karen Blixen en litterær teolog, som nytolker den gamle tekst, men gør det på en måde, som mange mennesker finder mere relevant end de bibelske tekster selv?

Gruppen, som skal arbejde med disse spørgsmål, består af forskere med forskellig baggrund. Hver især vil vi beskæftige os med et specifikt emne, men den fælles problemstilling, "Religion som normsætter", vil medvirke til, at vi kan inspirere hinanden og på frugtbar vis forholde os kritisk til hinandens arbejde. Og hvad er det så for emner, der vil blive arbejdet med og orienteret om i de kommende år gennem undervisning, seminarer, foredrag, artikler og bøger?

Emnerne spænder vidt, men her følger et par eksempler, der kan give et indtryk af spændvidden. Inden for Bibelen selv møder vi fænomenet "normsætning". Lektor i Gammel Testamente Else K. Holt arbejder med "Normativitet i Jeremiasbogen". Denne profetbog er blevet til under indtryk af den krise, der opstod såvel i Juda som i Babylon, da Jerusalem blev erobret af babylonerne, og en del af befolkningen ført i eksil.

Et af formålene med Jeremiasbogen har da været at skabe en autoritet, der kunne sætte nogle normer i en tid, hvor alt syntes at smuldre. Nyere forskning har beskæftiget sig med posttraumatiske stressreaktioner hos flygtninge og har vist, at disse oplever en normforvirring, over for hvilken man kan anvende to strategier: normforstærkelse og normfornyelse. Set i lyset heraf vil Jeremiasbogen kunne tolkes som udtryk for normforstærkelse.

JOHANNES NISSEN, der er lektor i Ny Testamente og Praktisk Teologi, vil beskæftige sig med nogle principielle overvejelser over Bibelens betydning for kirkens nutidige formidlingsformer. Det gælder Bibelens formning af menneskets religiøse identitet, forholdet mellem akademiske og folkelige bibellæsninger, relationen mellem erfaring og teologi, teksten som identifikationsmulighed, teksten som provokation og potentiale for forandringer. Hovedvægten vil dog ligge på en undersøgelse af bibelbrugen inden for homiletik, sjælesorg, religionspædagogik, liturgi, diakoni og spørgsmålet om, hvorvidt der findes fælles træk i den måde, hvorpå disciplinerne anvender Bibelen.

Normativitet i Bibelen, Bibelen som norm i den praktiske teologi; men også Bibelens forhold til litteraturen hører med. David Bugge, der for nylig har udsendt en bog om Martin A. Hansen, vil i sine kommende studier blandt andet koncentrere sig om Karen Blixens kreative genbrug af de bibelske fortællinger og her overveje Bibelens rolle som normsætter for litteraturen.

MEN OGSÅ ANDRE inddrager moderne litteratur. Ph.d.-studerende Laura Feldt vil arbejde med "fantasy literature" i forlængelse af sine studier af det fantastiske i den gammeltestamentlige beretning om udvandringen fra Egypten, mens Marie Vejrup vil inddrage "Da Vinci-mysteriet" i forbindelse med sine ph.d.-studier af den kristne grundfortælling.

Men det er ikke kun genbrugen af bibelske tekster og motiver i en kristen kontekst, der står til debat. Marianne Schleicher vil med sin baggrund i religionsvidenskab bidrage til diskussionen af helligteksters magt og virkning. Emnet er de bibelske salmers reception og transformation i jødisk tradition, hvor Salmernes Bog siden antikken har udgjort den hyppigst anvendte helligtekst og dermed også mange digteres og filosoffers yndlingsmateriale, når ord udefra skulle supplere deres egne. En undersøgelse af teksters autoritet og magt kan dog ikke nøjes med at beskæftige sig med teksternes indhold, men må også inddrage de ritualer, der er knyttet til omgangen med teksten med hjælp fra antropologi og kognitionsforskning.

Endelig skal nævnes mit eget projekt, der drejer sig om gudsbillederne i de nye salmer. Har Bibelen fungeret som normsætter for, hvordan salmedigterne taler om og til Gud i dag? Eller er der kommet nye billeder til, som kan blive normsættende for fremtidens gudsopfattelse? Og hvis nye tider skaber nye forestillinger om Gud, er Bibelen så ikke længere normsætter? Og er det så ikke længere muligt at afgøre, om for eksempel billedet af en skabende og opretholdende Gud er en uomgængelig norm for forkyndelsen i den danske folkekirke?

DER ER MANGE SPØRGSMÅL og mange måder at gribe emnet an på, men foreløbig har jeg valgt at beskæftige mig med fire nutidige danske salmedigtere: Lisbeth Smedegaard, Vibeke Gundelach, Holger Lissner og Lars Busk Sørensen. Gennem samtaler med dem og studier i deres produktion vil jeg indledningsvis undersøge, hvilken rolle naturen spiller i deres salmer. Hvornår er naturen brugt som metafor for det guddommelige? Hvornår står naturen parallelt med talen om Gud, så læseren selv må skabe forbindelsen? Er Bibelen stadig normsætter for salmedigterne, eller skaber de nye og anderledes gudsbilleder? Og hvis de gør det, kommer sådanne tekster så med i en autoriseret salmebog, der vel har sine særlige normer? Eller vælger digteren selv at eksperimentere i netop de digte, som ikke er tænkt til brug for menighedssang, og hvor digteren ikke føler sig bundet af bestemte normer?

Den danske salmebog spiller en stor rolle i menighedens liv og har i det mindste tidligere været en betydningsfuld bog i det enkelte menneskes liv – ofte måske vigtigere end Bibelen. Den har givet sprog til klage og tak, til tale om og tale til Gud. Salmebogens poetiske sprog er med sine mange billeder åbent for genbrug i nye situationer. Og måske er netop dette aspekt, åbenheden for nytolkning i nye situationer, en vigtig del af arven fra Bibelens tale om Gud, og dermed en nødvendig norm for al senere tale om Gud.

Kirsten Nielsen er professor ved

Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet