Prøv avisen

Børnemishandling i Guds navn

Er det vold, når børn på to-tre-fire år bliver udsat for djævleuddrivelse ved, at voksne i ekstase råber barnet ind i ansigtet. -

Er det vold, når børn på to-tre-fire år bliver udsat for djævleuddrivelse ved, at voksne i ekstase råber barnet ind i ansigtet? Og hvad med de børn, som opdrages med daglige trusler om dæmoner og Helvedes flammer? Vi mangler regler for, hvordan vi beskytter danske børn i religiøse sekter mod især psykisk vold

Der er desværre nogle forældre, der slår deres børn, udsætter dem for vanrøgt eller slet ikke kan dække deres behov for kærlighed, opmærksomhed og stimulation. Der er endog forældre, der agerer i en grad, så det ikke kan undskyldes med manglende formåen som for eksempel faderen fra Tønder, der udlejede sin lille datter til sex, eller ægteparret fra Mou i Nordjylland, som for nylig blev idømt fængselsstraf for at have ydmyget og mishandlet deres datter.

Vi ved godt, at børn ikke kan tåle vold, utryghed, konstant angst, manglende voksenkontakt, vilkårlige afstraffelser og voksne, der slet ikke har kontrol over sig selv.

Normalt har børn i familier med vanskeligheder heldigvis den chance, at pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, pårørende eller naboer registrerer, at tingene går rigtig skidt. Det fører jævnligt til, at myndighederne tilbyder barnet eller hele familien hjælp og støtte eller at barnet fjernes for at give det bedre opvækstvilkår.

Børn, der vokser op i religiøse sekter, har ikke samme beskyttelse. De bliver ofte passet i sekten frem for i almindelige daginstitutioner, de går i sektens skole og hvis de går i almindelige dagtilbud eller skoler, er der desværre ofte en berøringsangst over for religionen: Det vil blive betragtet som angreb på religionsfriheden og som diskrimination af anderledes tænkende, hvis man satte særligt fokus på børn fra sekter, eller hvis man problematiserede de religiøse holdninger og handlinger, som børnene bliver udsat for.

I søndags kunne man i "21 Søndag" på DR opleve en pige fortælle om den fysiske og psykiske tortur, hun har været udsat for i en militærlejr i Faderhuset. Hendes fortælling rejser spørgsmålet, om børnemishandling er acceptabel, bare den foregår i Guds navn. Og den udstiller et tvingende behov for at tage psykisk vold over for børn alvorligt og reagere på den.

Vi har i Børns Vilkår gennem det seneste år haft kontakt med en lang række mennesker, der har været involveret i de kristne sekter Faderhuset og Evangelist. Vi har optrådt i medierne om emnet, og det har betydet, at mange mennesker med tidligere tilknytning til sekter er kommet til os for at dele erfaringer eller for at bede om hjælp. Der er tale om børn, der er brudt ud, idet de er blevet gamle nok, der er tale om voksne tidligere medlemmer, der er bekymrede for de børn, der er blevet tilbage, og der er tale om samværsforældre til børn, der tilbringer store del af deres liv inden for religiøse mure.

Det er vigtigt for os at understrege, at Børns Vilkårs erfaringer er baseret på sekterne Faderhuset og Evangelist og at det med stor sandsynlighed er godt, trygt og sikkert at vokse op i en række af de andre trossamfund, der findes i Danmark. I disse to sekter har vi imidlertid hørt så mange beretninger, som er blevet bekræftet fra så mange forskellige sider, at vi ikke har grund til at tvivle på dem. Disse beretninger viser, at sekterne:

opmuntrer til at slå børn og underviser medlemmerne i, at fysisk afstraffelse skaber lydige og velafrettede børn, mens knus og kram skader børnene.

fra tidlig barndom udsætter børnene for dæmonuddrivelse via højlydte bønner og tungetale, hver gang de har været på besøg uden for sekten for eksempel hos en samværsforælder.

udsætter børnene for timelange seancer, hvor alle de voksne, inklusive deres egne forældre, går i ekstase med djævleuddrivelser og bønner, der foregår råbende, grædende og skrigende.

opdrager børnene til aldrig at have en personlig mening eller holdning og lærer dem, at man skal være villig til at ofre alt selv sine egne børn på Guds alter.

opmuntrer forældre til at sætte det kirkelige arbejde før børnenes behov.

En ganske ung pige, der er vokset op i en kristen sekt, har fortalt os, hvordan hun som barn lærte, at "når du bryder en regel, lukker du en dæmon ind. En dæmon er et levende væsen, der æder dig op indefra. Som barn skal du straks gå til en voksen, hvis du har gjort noget forkert, og sige: Jeg har fået en dæmon. Måske du har spillet et spil, der er forbudt, måske du har set en forkert film. De voksne vil så drive dæmonen ud af dig."

En lille pige, som med jævne mellemrum er på samvær hos en forælder, som lever i en kristen sekt, har fortalt en rådgiver hos Børns Vilkår:

"Jeg er hele tiden bange for, at de opdager, at jeg ikke er som dem. For når jeg er dér, spiller jeg kristen. Når jeg er hjemme, er jeg bare mig selv. Og jeg er meget bange for, at de tror, jeg har en dæmon, for så vil mange voksne holde mig fast og råbe mig ind i hovedet. Det er så uhyggeligt, når de gør det med voksne. De taler også i tunger. Jeg må ikke være bange, siger de så jeg er bange for, at de opdager, jeg er bange. Nogle gange slår jeg mig selv i hovedet for at holde op med at tænke på det."

En storebror til en lille pige ringede anonymt til Børns Vilkårs Børnetelefon og fortalte om sin bekymring for søsteren:

"Jeg er meget bekymret for min lillesøster. Hun bor sammen med min mor i en frikirke. Hun må ingenting hun skal hele tiden sidde og bede til Gud og læse i Bibelen. Går hun nogen steder, er det kun hen i kirken. Nu er hun begyndt at tale om, at hun ikke vil leve mere, for hun kan ikke holde ud at leve sådan."

Nogle af disse trossamfund rekrutterer målrettet psykisk svage personer. Der er tale om meget topstyrede sekter, der lukker sig i forhold til omverdenen, som skaber deres helt egne normer og kulturer, og hvor verden uden om er fjenden.

Det har fået uhyggelige konsekvenser mange steder i verden, hvor sektmedlemmer er blevet så indoktrinerede og har været udsat for så massivt gruppepres, at sindssyge ledere har kunnet få medlemmerne til at slå deres egne børn ihjel, begå masseselvmord med videre. De fleste kender historierne om sekter som Jonestown, hvor knap 1000 begik kollektivt selvmord, sekten Heaven's Gate, hvor 39 personer begik rituelt selvmord, og Aum-sekten, der udledte giftgas i Japan.

Så galt går det forhåbentlig ikke i Danmark. Men vi mangler både redskaber og et effektivt beredskab, når en flok svage mennesker lader sig lokke ind i et lukket og paranoidt fællesskab, og når de trækker deres børn med sig derind. Resultatet er nemlig, at børnene kommer til at vokse op under utrygge, kaotiske og voldelige betingelser. Og det kan samfundet ikke være tjent med.

Danske børn er ikke deres forældres ejendom; de har deres egne rettigheder. Det gælder selvfølgelig også for børn, hvis forældre tilhører specielle religiøse trossamfund. Der er også tale om psykisk vold, manglende forældreevne og overgreb, når man udsætter børn for gruppeekstase, tungetale, djævleuddrivelse og opdragelsesmetoder, der bygger på idealer om ubetinget lydighed over for Gud/sektledelsen.

Samfundet bør være sig sit ansvar bevidst i forhold til børn, som ikke går i normale dagtilbud og skole. Og for de børn fra religiøse sekter, der går i normaltilbud, bør pædagoger og lærere være særligt opmærksomme på, om børnene trives. De bør ikke acceptere religiøsitet som undskyldning for psykisk eller fysisk omsorgssvigt.

Det er ulovligt at mishandle børn fysisk. I flere religiøse sekter bliver de også mishandlet psykisk. Derfor bør samfundet stille konkrete minimumkrav for, hvad børn har krav på og ret til, hvad angår tryghed, beskyttelse, omsorg og normalitet, ligesom vi bør opstille kriterier for psykisk vold, som bør vægte lige så tungt som den fysiske. For børn tager lige så meget skade af ar på sjælen som af ar på kroppen også når mishandlingen udføres i Guds navn.

Bente Boserup er souschef i Børns Vilkår