Prøv avisen
Kronik

Catalonien er blevet det nye Tibet

Kampen for catalonsk selvstændighed er blevet en god sag, som behjertede kendisser uden indblik i forholdene kan donere lidt blitzlys til. Men løsrivelse vil ikke gøre Catalonien til et bedre sted, men overlade regionen til en korrupt og selvoptaget overklasse

Det er på næste søndagden 1. oktober, at regionalnationalisterne i Catalonien afholder endnu en afstemning om løsrivelse fra Spanien til nogles begejstring, manges skuldertræk og andres irritation og stedvise bekymring.

Nu rækker det ikke med at opnå mindre omfordeling over skatten til fattigere områder i det fælles land, samtidig med at Catalonien med kyshånd har modtaget midler fra EU’s strukturfond. Nu nøjes de ikke med at angle efter en eftertragtet respekt, der altid synes at blive dem forholdt. Det har aldrig rakt for dem at være den region i Europa, der har allermest selvstyre i forvejen og overskrider alle aftaler om sameksistens af de to officielle og reelle sprog i området: catalonsk og spansk.

Nu vil catalonierne være sig selv igen, skønt det kun er i deres egen helt særlige historieskrivning, at Catalonien nogensinde har været et land.

Nationalister fra det moderate og ofte korrupte højre og det ekstreme venstre råber forarget op om demokrati og ytringsfrihed og appellerer til udlandet med store, stribede mediestunts og ambassadeattrapper i Bruxelles, Pakistan og sågar i København. De beder om foretræde for verdens magtfulde mænd, som dog ikke er meget for at mødes med dem – måske fordi de mærker hensigten og bliver forstemt, og helt sikkert også fordi et løsrevet Catalonien ville skabe røre i andre lande med løsrivelsesbevægelser. Men catalonierne helmer ikke, for om ikke andet er de stædige, og propagandaen giver afkast.

Nu vil catalonierne være sig selv igen, skønt det kun er i deres egen helt særlige historieskrivning, at Catalonien nogensinde har været et land

Sara Høyrup