Prøv avisen
Kronik

Befri Bibelen fra det intellektuelle fangenskab

Bibelen er ikke længere lukket inde bag en tung kirkedør, men bag et spind af teologi og intellektualisering. Og spørgsmålet er, om vi har brug for at genopdage reformatorernes glæde over Bibelen for igen at se den som en brugsbog. Det skriver dagens kronikør, som er landsleder for Bibellæser-Ringen, der har 50-årsjubilæum i morgen

Vi lever i en ny middelalder. Som i den første middelalder er Bibelen blevet specialisternes bog. Kun meget få uden for teologkredse læser den. Og de, der gør, tør knap nok fortolke på teksten, uden at læne sig tungt op ad fagmænds udtalelser.

Det minder lidt om tilstandene før reformationen og Gutenberg, hvor Bibelen var for de få. Men efter at Luther oversatte Bibelen til tysk, og det efterhånden blev muligt for almindelige mennesker at købe trykte bøger, er Bibelen blevet hvermandseje.

Ifølge en undersøgelse foretaget for Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet af YouGov i 2013 er der i dag en bibel i 64 procent af de danske hjem. Men kun fem procent læser i den en gang om måneden eller oftere.

Der kan nævnes mange grunde til denne skævhed mellem udbredelse og faktisk brug. En af dem kunne være, at vi teologer har taget Bibelen fra folket uden at fortælle, hvor vi har lagt den.

Som bibellæser kan det for eksempel virke formålsløst at læse noget, som man har hørt andre sige, at man ikke kan tage for gode varer, som den dekonstruktivistiske snak går. Men det modsatte kan også være et problem.

Altså når andre har lagt en færdig og fast tolkning ned over bibelteksten, så læseren ikke motiveres til at forholde sig til, hvad der egentlig står, men i stedet læser for at kunne sætte kryds på listen med de rette meninger og holdninger.

Fælles for disse grunde er, at det gør bibellæsning til en intellektuel disciplin, som den almindelige dansker ikke orker at give sig i kast med. Bibelen er ikke længere lukket inde bag en tung kirkedør, men bag et spind af teologi og intellektualisering.

Og spørgsmålet er, om vi har brug for at genopdage reformatorernes glæde over Bibelen for igen at se den som en brugsbog, som menigmand kan læse i og få et reelt åndeligt udbytte ud af. Kan vi igen give mennesker frimodigheden til at læse Bibelen ”ligefremt”?

Religion og tro er blevet noget, vi kan tale med hinanden om. Vi er måske stadig lidt religionsforskrækkede, og vi er helt sikkert religionskritiske – det er en del af vores moderne kultur. Men den større åbenhed for tro og religion kan også være åbningen til, at en ligefrem læsning af Bibelen, kan vinde indpas. Spørgsmålet er, om vi tør slippe Bibelen løs som en bog for den almindelige dansker?

Et godt eksempel på, hvordan det kan gøres, er ”Jeppesens bibelskole” på Radio24syv. Jeg har fulgt sporadisk med i programmet og er begejstret for initiativet! De to studieværter læser Bibelen fra ende til anden og kommenterer det, de læser.

Samtidig er de gode eksempler på en danskers umiddelbare tilgang til Bibelen: en spændende tekst, som vi læser på vore egne præmisser. Og disse præmisser er netop præget af førnævnte teologiseren og intellektualisering. De to værter, Jeppesen og Ugilt, har erklæret, at de ikke er troende, og når man lytter til deres kommentarer til bibelteksterne, er der da også en forholdsvis religionskritisk undertone.

Men hvad ville der ske, hvis Jeppesen, Ugilt og vi andre i stedet læste Bibelen på dens egne præmisser? Altså som en historisk og religiøs tekst, der taler fra og om en åndelig virkelighed. Hvis vi nu turde læse uden at have travlt med at splitte teksten ad i småstykker og kalde det for røverhistorier? Eller hvis vi frigjorde den fra et færdigt teologisk system?

Jeg tror, at vi ville blive udfordret – intellektuelt, menneskeligt og åndeligt. Det er i hvert fald min egen erfaring. Det største problem ved en distanceret læsning af Bibelen er nemlig, at den skygger for Bibelens og kristendommens kerne og drivkraft:

Evangeliet om Kristus! Hvis vi går på opdagelse i Bibelen på dens egne præmisser, bliver bibellæsningen meget mere interessant, end når den er pakket ind i en intellektuel og teologiseret tåge. Så kan jeg nemlig spørge, hvad den siger om mig selv, min Gud og min verden.

Bibelen er en åndelig tekst, og når vi tør læse den som sådan, så siger den os ting, som vi ikke kunne sige os selv. Sjældent som en åndelig ud af kroppen-oplevelse, men oftest som en påmindelse om, hvad det er, den kristne tro drejer sig om: at Gud elsker verden så højt, at han sendte sin egen søn i døden for at være sammen med sin skabning.

Bibelens egen historie, bliver på den måde det bærende.

Hvis vi bruger Jesus som tolkningsnøgle, får Bibelen meget bedre sammenhæng, og det bliver tydeligere at se, hvad der er det særlige ved den. Det lyder måske banalt og søndagsskolefromt. Det er det på sin vis også, men hvis vi ønsker mest mulig mening, så er dette vejen at gå. At læse Bibelen som en religiøs tekst er langt mere interessant og vedkommende og gør Bibelen til en brugsbog og ikke en lærebog. Man kan vel sige, at læsningen bliver autentisk, fordi man læser i overensstemmelse med tekstens intention.

Tag for eksempel skabelses- og syndefaldsberetningen. En central tekst i Bibelen. Hvad sker der, hvis vi bruger Jesus som tolkningsnøgle til den? For mig at se bliver det til en stærk beretning om, at et menneskes værdi motiverer Gud til at iværksætte en ambitiøs plan om genoprettelse af det brudte.

Eller hvad kan beretningerne om Jesu undere i evangelierne sige os, hvis vi accepterer, at de er overnaturlige, i stedet for at bortforklare det som opdigtede historier? Hvilke pointer ligger der bag Jesu helbredelser og dødeopvækkelser, hvis vi læser dem som øjenvidneberetninger? Hvad er evangeliet i det?

Indrømmet – alle disse pointer springer ikke nødvendigvis ud af teksten, bare fordi vi læser den ligefremt og umiddelbart. Men at læse Bibelen på dens egne og ikke vore præmisser gør noget ved os. Det udfordrer både intellektet og styrker troen. Der findes et væld af gode redskaber til at læse Bibelen på dens egne præmisser.

Læseplanen fra Bibelselskabet er et sådant redskab, fordi det skaber en ramme om bibellæsningen, og guider én gennem Bibelen. I Bibellæser-Ringen har vi forsøgt at gøre det samme, ved i 50 år at udgive læseplaner til henholdsvis børn, unge og voksne.

Flere og flere bliver beriget af langsom og kontemplativ læsning. Lectio Divina er et godt eksempel på det. Her mediterer man over en tekst og lader den bundfælde sig gennem bøn. Andre igen vil hellere være digitale.

Her er appen BibelTid en mulighed, som gør bibel-læsning lettilgængelig, og har man lyst, kan man invitere andre med ind i en digital bibelstudiegruppe, så man kan støtte og udfordre hinanden i læsningen.

Forskellige former for daglig bibellæsning har for nogle været en fast del af deres trospraksis, som de har prioriteret højt i en mere eller mindre travl hverdag. Måske er det sket i fællesskab med familien ved aftenbordet, eller det har været et privat og personligt aftenritual, inden man lagde sig til at sove.

Det har de fleste oplevet som en glæde, men for nogle blev det desværre til død rutine eller en fromhedsøvelse, som de skulle leve op til. Det må vi i Bibellæser-Ringen tage vores del af skylden for. For til trods for at intentionen med vores arbejde er at inspirere og hjælpe til bibellæsning, er vi for nogle også blevet en negativ stemme. En stemme, som gjorde bibellæsning til noget tungt. Et krav, man skulle leve op til.

Men bibellæsning er ikke en disciplin, beregnet for de særligt fromme eller dem med stort overskud. Det er i stedet et privilegium, som gælder for os alle – uanset om vi læser en gang dagligt, månedligt eller årligt. Bibelen er en brugsbog, der som et venskab kun bliver bedre af at blive prioriteret ofte.

Lasse Holmgaard Iversen er cand.theol. og landsleder for Bibellæser-Ringen, som i 50 år har udgivet læseplaner til henholdsvis børn, unge og voksne