Prøv avisen
Kronik

Black Friday er forbrugskultens sorte messe

I morgen er det Black Friday. Og det er i sandhed en sort dag, for forbrug er et fængsel, der gør os syge, ensomme, forvirrede og ulykkelige, mener forfatter Sanne Bjerg. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Sanne Bjerg, Forfatter

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi narres til at tro, at vi er frie, når vi følger den første, den bedste impuls til at købe, men virkeligheden er tværtimod, at vi mere end nogensinde er slaver af dem, der styrer, hvornår og hvordan vores impulser bliver aktiveret, skriver forfatter Sanne Bjerg

I MORGEN ER DET Black Friday. Forbrugskultens sorte messe. MobilePay, kontaktløs betaling, click and collect, one-click. Markedet har alle interesser investeret i at overbevise os om, at teknologier, der gør det nemt at købe, giver os mere frihed.

Men forbrug er ikke frihed. Tværtimod. Forbrug er det fængsel, der gør os syge, ensomme, forvirrede og ulykkelige. Black Friday er i sandhed en sort dag. Forbrug er den heroin, som vi er blevet gjort afhængige af. Hooket op døgnet rundt til et intravenøst drop via smartphones med shopping-app’er og kviklån.

”Vi giver bare folk det, de vil have,” siger man som forklaring på at sælge vold, porno, dårlig kvalitet, hurtige meninger, nemme løsninger og så videre. Med strømme af toptilister forføres vi til at tro, at alle andre ”vil” den forplumrede suppe af rabiate meninger, dårlige produkter, voldsporno og så videre. Men hvad er det for et ”vil”? Hvad er det for en vilje, der har styret de forbrugsvalg, som algoritmen viser os, at de andre har taget? Tilsyneladende er forskellen mellem impulskøb og velovervejede valg glemt eller gået i opløsning.

Hvem tager sig stadig tid til at overveje? Hvem har nok kontrol over deres opmærksomhed til at vælge at overveje?

Med et marked, der har brugt enorme ressourcer på at forske i den neurovidenskab, der skal til for at udføre den mest subtile mindhacking, er der ingen ende på, hvor præcist fristelserne med afhængighedsskabende forbrug kan plantes. Jo mere forvirrede og bedøvede vi er, des lettere er det at hijacke vores hjerner til forbrug.

Vi er blevet narret til at forveksle det at følge en impuls, et glimt af begær, med at ville noget. Vi bliver forført af illusionen om, at det impulsive køb er et udtryk for handlekraft og effektivitet. Vi føler os kompetente og beslutsomme, når vi klikker køb.

Vi gør det ikke, fordi vi er dumme. Vi gør det, fordi alle, der vil sælge os noget, har brugt maksimale ressourcer på at hacke vores sind, vores neurokemi, så de ved, nøjagtig hvordan de kan trigge vores begær (blandt andet ved at fodre vores lave selvværd), aktivere vores handlingsimpuls – og sidst, men ikke mindst manipulere hjernen til at springe over den besværlige proces, det er at overveje, om det nu egentlig er en god idé at følge den impuls og bruge 3000 kroner på en ny køkkenmaskine, når vi lige har fået en ekstra varmeregning og egentlig havde besluttet, at vi havde brug for at gå ned i tid på jobbet for ikke at gå ned med stress.

Alt er designet til at få os til at droppe den ”besværlige omvej” via det præfrontale cortex, der engang var det, der hed det frie valg, den frie vilje.

Vi narres til at tro, at vi er frie, når vi følger den første, den bedste impuls (til at købe), men virkeligheden er tværtimod, at vi mere end nogensinde er slaver af dem, der styrer, hvornår og hvordan vores impulser bliver aktiveret.

Indtil for 20 år siden havde man, om ikke andet, mulighed for at mærke sin kerne, for at tænke sig om, når man var på lokum.

Med smartphones (der direkte er designet til at skabe afhængighed) i enhver lomme, og dermed internettets globale marked lige ved hånden 24/7, kræver det et bevidst, aktivt valg at skabe rum til at lade sindet finde sin egen vej igennem følelser, tanker, beslutninger – såvel om ens eget liv som om fremtiden for kloden.

Når app’er som Wish, der vil sælge dig alt, hvad du tror, du drømmer om, har direkte adgang til dine virtuelle penge i det splitsekund, hvor de har aktiveret impulsen til at købe, har du reelt ingen frihed til at styre, hvilket liv du vil leve.

Du klikker, du køber, du mangler penge, du må arbejde mere, du bliver mere stresset, din impulskontrol svækkes yderligere, samtidig med at din følelse af enten forurettelse over dit elendige job eller din følelse af at have fortjent at blive forkælet vokser, så det føles stadig vigtigere at købe noget, så du køber igen, køber mere og mere og mere.

NÅR MAN FØLGER de nyeste tendenser inden for teknologisk forretningsudvikling, kan man se, at der er et ønske om at bringe skærmene endnu tættere ind på os.

Hvis vi tillader markedet at fortsætte med at styre den teknologiske udvikling i den retning, er perspektivet, at fremtidige generationer ikke har en chance for at vide, at den tekst eller det ikon, der kommer frem inde i brillen, eller på øjets linse, ikke er en del af virkeligheden, men er et indgreb, fra magt eller penge, der vil manipulere vores adfærd, så den plejer markedets interesser.

Jo tættere på vi lader de medierende skærme komme, des mindre rum er der tilbage til pauser, hvor man kan genskabe kontakten med sig selv – kontakten med den kerne, som man er nødt til at kunne mærke for at foretage frie valg. For at have en fri vilje.

LÆG DERTIL DE miljømæssige konsekvenser af, at alt det billige plastic, vi føler os frie til at købe, først skal transporteres fra Kina, med hvad det har af CO2-omkostninger. Derefter går det snart i stykker og bliver en del af den tsunami af affald, der er ved at oversvømme kloden – dels fordi det er lavet i elendig kvalitet for at blive så billigt, at det går under selvkontrollens radar, dels fordi hele forbrugs- og vækstmaskinen kun fungerer, hvis vi kan forføres til at købe en ny igen og igen og igen, med stadig kortere intervaller.

Og så vil jeg undlade at komme ind på de langsigtede sociale og politiske konsekvenser af, at mennesker overalt i Den Tredje Verden slider sig op ved at udvinde ressourcer og mineraler til produktionen, mens mennesker i Den Anden Verden – Kina, Indien og så videre – slider sig op ved at sætte plastic og chips sammen på stadig nye måder, for at vi i Den Første Verden kan få tilfredsstillet vores umættelige sult.

En sult, der tilsyneladende bare vokser, bliver et bundløst hul i vores sjæl skabt af den akkumulerede frustration, der vokser indeni, når de købte ting aldrig nogensinde kan give os den tilfredsstillelse, som de lokkede med. Fordi den tilfredsstillelse, den lykke, vi drømmer om og længes efter, i virkeligheden er al den ro, det nærvær, den kontakt og intimitet, den meningsfuldhed og eksistentielle fylde, som hele det her cirkus af effektivitet og forbrug har berøvet os.

BLACK FRIDAY er i sandhed en sort dag, som for (eventuelle) fremtidige civilisationer vil ligne en bizar selvmordskults skræmmende og absurde ritualer.

Hver eneste gang vi klikker ”køb”, bidrager vi til miseren. Vi bliver nødt til at erstatte vores destruktive konsumkultur med en livsbekræftende kultur. En kultur med værdier, der understøtter vækst i livskvalitet i stedet for i forbrug.

Hvis vi vil hele os selv og verden, bliver vi nødt til at stoppe det marked, der splitter alting i atomer for at omsætte og tjene penge.

Det er tid til en frihedskamp. En kamp, hvor vi først og fremmest generobrer vores egen frie vilje til at vælge. Til at vælge bevidst og reflekteret. Vælge en livsstil, der ikke gør os syge. Vælge en livsform, der ikke suger alt liv ud af planeten.