Bertel Haarder: Borgerlige skal lære at tænke moralsk. Her er 12 teser

Ved folketingsvalget blev de borgerlige slået tilbage. Alt taler for, at vi bruger de næste år til at genopfinde de borgerlige dyder. Kun hvis vi argumenterer moralsk, har vi en chance. Det skriver Bertel Haarder, som kommer med sit bud på det nye borgerlige projekt

BORGERLIGHEDEN HAR LIDT SKADE af fire års skænderier mellem de borgerlige partier. Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har fokuseret på kolde, udsigtsløse skattelettelser, som Dansk Folkeparti og et flertal er imod.

Venstre har været så optaget af at trække stemmer over midten, at det har udvisket profilen. Og Dansk Folkeparti har skabt træthed ved at tage patent på Dannebrog og sætte lighedstegn mellem værdipolitik og udlændingepolitik.

Værdipolitik er alt muligt andet end udlændingepolitik. Værdipolitik har med samfundssind og moral at gøre. Hvis der er et ”værdifællesskab” mellem Venstre og Dansk Folkeparti (som Claus Hjort Frederiksen (V) for år tilbage kom for skade at nævne), så består det i, at Dansk Folkepartis bagland grundlæggende er borgerligt. Derfor reagerer dets vælgere negativt ved valgene, når partiet kissemisser med venstrefløjen.

Alt taler for, at vi bruger de næste år til at genopfinde de borgerlige dyder. Kun hvis vi argumenterer moralsk, har vi en chance over for godhedsindustriens forkæmpere, der i valgkampen igen tog patent på at være de gode over for de onde liberale, der kun tænker på deres trækprocent og vil lade den enkelte sejle sin egen sø.

Venstrefløjen slipper alt for let af sted med at ”kæmpe” for flere penge til alt det gode uden at fortælle, hvem der skal betale, og hvad det koster samfundet og almenvellet, hvis deres løfter skal opfyldes. Man kan lige så godt sige, at det er dem og deres klakører i organisationsverdenen, der er egoister og sætter velfærden på spil.

Heroverfor skal de liberale og borgerlige repræsentere den nationale helhed og den ”uorganiserede almeninteresse”.

Jeg har derfor formuleret 12 borgerlige teser, der alle har et moralsk udgangspunkt og en moralsk begrundelse.

Det moralske er afgørende for at fravriste centrum-venstre-partierne deres succes med at bruge andres penge og lefle for dem, der prøver at tage monopol på medmenneskeligheden. Borgerligheden står værn om almeninteressen.

Formuende folk, der har meget og bestemmer meget, har en særlig moralsk forpligtelse over for samfundet. De har pligt til at se ud over deres egen næsetip og tage vare på samfundsinteresser, hvad enten der er tale om iværksættere, direktører, bestyrelsesmedlemmer eller folkevalgte.

Ledelse er også moralsk ledelse. Hvis kaptajnen på broen drikker, skal man ikke undre sig, hvis mandskabet drikker. Højt sygefravær er ofte et resultat af dårlig ledelse og et svigt af almeninteressen. Det samme gælder dem, der som Dovne Robert og andre ikke vil yde til fællesskabet.

Dovne Robert, Nets-direktørerne og Danske Bank kan tage hinanden i hånden som borgerlighedens værste fjender. Det er ikke nok, at en handling er lovlig. Den skal også være ordentlig. En handel er kun god, hvis begge parter finder den god.

Samfundet holdes kun sammen, fordi alle ikke udnytter de sociale ordninger og skattesystemet til det yderste.

”Gør din pligt, kræv din ret,” står der på de gamle fagforeningsfaner. Det er borgerligt samfundssind.