Prøv avisen

Carl Bloch - en dansk kunstner i populær udlændighed

Carl Bloch, Transfiguration. Foto: Wikimedia Commons

Religiøs kunst Man finder næppe religiøse billeder af Carl Bloch i noget dansk hjem i dag, men blandt mormoner i staten Utah i USA er den næsten glemte danske kunstner et stort hit

"Har i danskere religiøse billeder på væggen i jeres hjem?" Et interessant spørgsmål, ikke sandt? Har vi danskere det? Nej, det har vi selvfølgelig ikke - længere. Og hvis vi har det, så er det noget med russiske ikoner, lidt katolsk kitsch, krucifikser, Jomfru Maria'er, måske med selvlysende glorier eller gamle broderier med skriftsteder i sølvtråd på sort fløjl.

Spørgsmålet blev stillet til mig forleden af en kurator for religiøs kunst ved Brigham-museet i Utah. Helt rigtigt, ja! Museet ligger i staten Utah, hvor 97 procent af indbyggerne er mormoner. Og helt rigtigt, museumsinspektøren var også mormon!

Og grunden til, at hun og fire andre universitetsfolk befandt sig i Danmark og interviewede mig om vores brug af religiøse billeder i hjemmet, var, at Brigham-museet fra november 2010 til maj 2011 planlægger en stor Carl Bloch-udstilling, hvor der blandt andet skal udstilles fem af hans i alt otte originale altertavler, som udlånes fra Danmark og Skåne.

Jeg var blevet indkaldt som stand-in i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København, fordi begge præster var på ferie, og jeg som kunsthistoriker og præst i en nabokirke formodedes at vide noget om Carl Blochs religiøse malerier, herunder den store "Opstandelsesaltertavle" i Sankt Jakobs Kirke.

Med skam at melde vidste jeg ikke ret meget andet, end at jeg som konsulent ved anskaffelse af ny kunst til kirker har været med til at skrotte ældre altertavler med Carl Bloch-kopier, malet af hans elever, som "sødladen, utidssvarende og værdiløs" kunst.

Aftenen før mit møde med filmholdet fra Utah havde jeg prøvet at læse mig lidt ind på Carl Bloch, som jeg bortset fra de mere eller mindre dårlige altertavlekopier, mest huskede for billedet af Christian II på Sønderborg Slot, portrættet af H.C. Andersen og så "Opstandelsesaltertavlen", hvor kunsthistorikeren Julius Lange mente, at "englenes vingefjer var så livagtigt malet, at man troede mere på dem end på englene".

Af min søgning i diverse kunsthistorier fremgik det, at Carl Bloch var født 1834, elev af Marstrand, havde studeret i Rom 1859-1864, var død 1890 og nok sin generations mest populære danske maler.

I 1865 var brygger Jacobsen ved at genskabe Frederiksborg Slot som et nationalhistorisk museum efter slottets brand i 1859. Han lod sig inspirere af Blochs popularitet og bestilte 23 motiver fra Jesu liv til indsættelse i panelerne i Det Kongelige Bedekammer over Frederiksborg Slotskirke.

Bloch udførte denne serie af mindre billeder på kobberplader (1865-1885), malede otte altertavler, delvist efter model herfra, samt færdiggjorde Marstrands historiske billeder til festsalen på Københavns Universitet. Jeg læste også, at mange malere i den efterfølgende generation gerne selv havde villet male altertavler, men i stedet fik bestilling af indremissionske menigheder i Jylland på at male kopier efter Blochs "bedekammermotiver" - i passende formater til de lokale alterrammer.

På nettet fandt jeg endvidere store mængder af reproduktioner af Carl Blochs religiøse billeder, som kunne erhverves fra firmaer i Utah. Desuden så jeg, at det nye mormontempel i København var udsmykket i 2003 i Thorvaldsens og Blochs stil.

Kuriøse oplysninger, der ikke forandrede meget ved min oprindelige indstilling til Bloch, nemlig at hans altertavler næppe siger danskerne meget i dag, og at de kirker, der kun har senere kopier som altertavler, er heldige, fordi Nationalmuseet her muligvis vil tillade en udskiftning.

Om Brigham Young University læste jeg, at universitetet ligger i Provo, Utah, har 34.000 studerende, og at museet ejer 17.000 forskellige kunstværker og den største samling af religiøs kunst i verden.

Hvad angår mormoner, er de evangelisk kristne og meget bibeltro. Stifteren af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som de kalder sig, er Joseph Smith, der i 1830 efter en religiøs vision fandt den såkaldte Mormons Bog, der skulle vise, at kristendommen også var en amerikansk religion.

Men som sagt sad jeg altså hin torsdag morgen i Sankt Jakobs Kirke over for den kolossale Bloch-altertavle sammen med nogle mennesker, der var kommet hele vejen fra det inderste USA og over Atlanten for at lave en udstilling med Carl Blochs altertavler og en film om, hvordan vi danskere har det med Blochs religiøse billeder i dag.

Forhistorien var, at Brigham Young University i 2002 erhvervede Carl Blochs fem gange fire meter store altertavlemaleri "Bethesda Dam", malet til Københavns Indre Missions hovedsæde, Bethesda, 1884. Da der manglede 25 procent af finansieringen til en tiltrængt renovering af Bethesda, købte Brigham-museet billedet for differencen – 3,5 millioner kroner!

Filmholdet bestod af fem veluddannede, yngre mennesker. De holdt helt klart af Bloch og havde alle reproduktioner af hans billeder hængende på væggen hjemme i Utah. Og mens kameraet snurrede, bad man mig forholde mig til altertavlen med Jesus, der træder ud af klippegraven, flankeret af to engle med – helt rigtigt – formidabelt livagtige vingefjer. På begge sider blomstrer hvide liljer. Foran Jesu fødder ses en terning, som viser en sekser: et hint til soldaterne, der kastede lod om Jesu kappe, eller et symbol på, hvad opstandelsen betyder for os?

JO MERE JEG KIGGEDE på altertavlen, des mere forekom det mig, som om Jesus ikke blot kom ud af klippegraven, men frigjorde sig fra den gråbrune klippebaggrund og næsten selvlysende svævede ned mod mig fra koret.

Var det Blochs skyld? Eller var det mine fem tilhørere, der "faciliterede" mit forhold til opstandelsesbilledet? Det slog mig, hvor meget vi påvirkes af de mennesker, vi oplever sammen med. Jeg forstod et øjeblik, hvorfor kirkens menighedsråd ikke havde villet låne deres altertavle ud til udstillingen.

Og så var det, at spørgsmålet om danskernes brug af religiøse billeder i hjemmene kom op. Tankevækkende, at man næppe finder et eneste religiøst olietryk af Carl Bloch i noget dansk hjem i dag! Er det mon, fordi vi danskere ikke er religiøse mere? Næppe, 59 procent af befolkningen siger, at de tror på Gud. Men måske er det, fordi vi i den grad lever i en show off-kultur. Et godt eksempel er kronprinseparrets nyindrettede Amalienborg-palæ med helt nutidige kunstudsmykninger. Danskernes hjem indrettes i dag som showrooms, der skal vise, hvordan vi gerne vil opleves af vore omgivelser. Og religion er åbenbart ikke en del af den identitet, vi ønsker os.

Filmholdet fra Utah tilbragte en uge på tur rundt til de kirker, som har billeder og altertavler af Bloch. Hensigten er nemlig at genskabe de enkelte kirkers stemning. Foran hver altertavle opstilles bænkerader, hvor man kan sidde og meditere over de enkelte motiver.

Det største øjeblik for filmholdet var dog, da de af provstisekretæren på Østerbro modtog de 23 motiver fra Det Kongelige Bedekammer på Frederiksborg i sort-hvid gengivelse, hun havde arvet fra en gammel søndagsskolelærer og – som en slags kitsch – sat i ramme. Da vores mormoner så dem, genkendte de dem som de fototypier, de havde læst om, blev brugt som gaver ved bryllupper og konfirmationer i Danmark - dansk, religiøs brugskunst.

Oplevelsen med de fem troende udstillingsarrangører har igen fået mig til at overveje, hvorfor vi mon har denne distance til religion. Hvorfor vi i dag kun står ved de kristne billeder, hvis de opleves gennem noget så eksotisk som ikoner. Men måske kan Blochs Jesus-billeder få en renæssance, hvis vi kigger ind gennem vores egne vinduer med udlandets begejstrede øjne.

Anne-Mette Gravgaard er kunsthistoriker og sognepræst i Davids Kirke i København

JESUS: RESURRECTION. Oil on Canvas by Carl Bloch (1834-1890).
Billedet er malet af den danske maler Carl Bloch (1834-1890 og forestiller en engel, der trøster Jesus i Getsemane Have, umiddelbart før han bliver taget til fange. - Foto: Wikimedia Commons
Christian II, 1481-1559 (malet af Carl Bloch i 1871)