Prøv avisen

Dåbsmanual en milepæl i folkekirken

Kristendom er en gør det selv-sag, og lægges der ingen spor ud, som børn og voksne selv kan følge ind i kristne tros- og praksisformer, fordufter kristendommen for os, mener dagens kronikører

DEN 15. JANUAR I ÅR blev det sat et foreløbigt punktum for mere end 30 års stridigheder omkring folkekirkens dåbspraksis. En ny anordning om dåb i folkekirken afløste den helt forældede dåbsforordning af 30. maj 1828. Sammen med den nye anordning blev der udsendt en vejledning fra biskopperne om dåb i folkekirken. Her slås det fast, at folkekirken lige så fuldt er forpligtet på at skabe rammer for oplæring som på at døbe.

I dag, den 21. maj, følges der op med "Dåbsmanual" med opskrifter til arbejdet med dåb og dåbsoplæring i folkekirken. Den er udarbejdet af en gruppe nedsat af "Folkekirkens Dåbshilsen", der er en aktivitet under Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster og redigeret af undertegnede. "Dåbsmanual" søger at skabe overblik over erfaringer og muligheder omkring folkekirkens dåbspraksis og dåbsoplæring.

Efter en indledning om situationen omkring dåb og dåbsoplæring gennemgås kirkens mange engagementsformer før, under og efter dåben: hjælp til beslutning om dåb, forberedelser før dåben, valg af gudforældre og faddere, kontakt til henholdsvis børn og forældre efter dåben, indledende konfirmationsforberedelse, børnekor, det frie kirkelige børnearbejde, kirkens tilbud til børn i institutioner og skoler samt konfirmationsforberedelse. Som bilag bringes den nye dåbsanordning og biskoppernes vejledning.

"Dåbsmanual" er en milepæl i folkekirkens historie. Også formmæssigt fremstår den som en unik udgivelse i kraft af illustrationerne af keramikeren Ursula Munch-Petersen, blandt andet kendt for "Ursula"-stellet, og maleren Erik Hagens, blandt andet kendt for Esbjergevangeliet. Sammen har de skabt en forunderlig og overdådig figurverden til denne bog.

"Dåbsmanual" er muliggjort af Folkekirkens Udviklingsfond. Ved sin første uddeling i december 2006 bevilgede fonden manualens produktionsudgifter. Derfor er den udsendt gratis fra Teologisk Pædagogisk Center via provstierne til alle 4500 menighedsrådsformænd, sognemedhjælpere og præster i folkekirken.

"DÅBSMANUAL" ER ET godt udtryk for folkekirkens arbejdsform. Så sent som i Betænkning 1491 om folkekirkens lokale økonomi fra august 2007 overvejes det, om målsætning og strategier for folkekirkens arbejde burde fastlægges eller i hvert fald godkendes centralt, sådan som det sker i vores nabokirker.

Den mulighed er ikke tillokkende: "Hvis udgangspunktet for folkekirkens virksomhed fortsat er det lokale niveau, og hvis der forsat skal fastholdes et lokalt ansvar for og medejerskab til de mål, der arbejdes ud fra, er det vigtigt, at udgangspunktet også i arbejdet med mål og visioner er lokalt i det enkelte menighedsråd og det enkelte provsti" (side 171).

"Dåbsmanual" samler og viderebringer erfaringer og giver teologiske og pædagogiske opskrifter. Det er op til sognemenighederne selv at bedømme og beslutte, hvordan arbejdet skal gribes an i det enkelte sogn. Ikke blot fordi den folkekirkelige tradition er sådan, men også fordi der er grund til at tro, at de bedste resultater opnås, når menighedsråd, sognemedhjælpere og præster tager ansvar både for at lave målsætningen og at gennemføre den lokalt.

Hertil kommer, at de indsatsformer, der er gode det ene sted, ikke nødvendigvis også er det alle andre steder. Man må stikke fingeren godt ned i den lokale jord og tage bestik af de ressourcer, man lokalt har til rådighed, før man lægger sig fast på, hvilken indsats der skal gøres omkring dåb og dåbsoplæring i det enkelte sogn.

Den norske kirke har siden 1991 haft store fælles planer for dåbsoplæring. Kirken har ikke sine egne penge, men må søge dem hos stat og kommune. I henhold til den norske grundlov af 1814 er kongen eller staten nemlig forpligtet til at sørge for folkets kristelige opdragelse. Staten har da også givet mange penge til kirkens dåbsoplæringsprogrammer i de senere år. Men den gør det ikke uden mange fælles planer og evalueringer.

I TYSKLAND, HVOR kirkernes medlemstal er gået drastisk tilbage siden Murens fald, har den evangeliske kirke besluttet, at der nu skal satses massivt på dåb og dåbsoplæring. Med den ledende biskop, Wolfgang Huber, i spidsen har man udsendt en omfattende vejledning om dåbsarbejdet til sognene, "Die Taufe Orientierungshilfe zu Verständnis und Praxis der Taufe in der evangelischen Kirche" (Gütersloher Verlagshaus 2008).

Kirkerne i Norge og Tyskland har hver deres udfordringer. Men hvordan er situationen i Danmark? På den ene side er der en kvalitet og kreativitet som næppe før i sognenes arbejde med børn og konfirmander. Forholdet mellem folk og kirke er fortsat under bedring efter nogle vanskelige år i kølvandet på 1970'ernes store nedgang. Der er en større åbenhed over for kirke og kristendom, som dog ledsages af en betydelig uvidenhed.

På den anden side skal man ikke overse, at dåbsprocenten fortsat går ned med en halv procent pr. år. Det skyldes et stigende antal børn af indvandrere, men også et stigende antal, hvis gammeldanske forældre ikke er medlemmer af folkekirken eller i hvert fald ikke bringer deres børn til dåb.

Dåbsprocenten var i 2007 på 74,5. Konfirmationsprocenten har i mange år ligget to-tre procent under dåbsprocenten. Den var for 2007 cirka 72 procent. Omkring 1993, hvor 2007-konfirmanderne er født og døbt, lå dåbsprocenten på 80. Hertil kommer, at to-tre procent af de unge døbes lige forud for konfirmationen. I 2007 døbtes der i alt 2732 10-14-årige på landsplan.

Man kan ikke heraf drage den slutning, at 10 procent af de døbte ikke går til konfirmationsforberedelse. Der skal antageligt modregnes for en vis indvandring af udøbte børn, som ændrer lidt på billedet. Men der er hvert år mange døbte, som ikke konfirmeres måske 5000 pr. årgang.

Selv om Kirkeministeriet nu leverer en statistik, der er på niveau med den, vi havde før Tove Fergos (V) ministertid, er der her én af de mange ting, som statistikken ikke belyser særlig klart. Vi har heller ikke ajourførte tal for, hvor mange børn i 3. klasse, der går til indledende konfirmationsforberedelse. Den seneste undersøgelse kom frem til omkring en tredje del af børnene på årgangen.

I 2007 VAR DER 8810 fortrinsvis yngre døbte, der meldte sig ud af folkekirken. Svenske undersøgelser viser, at man melder sig ud, når man opdager, at kirken, dåben og kristendommen ikke betyder noget for én. Konfirmation og kirkemedlemskab er ikke salighedssager, men udmeldelsestallene kan være et vigtigt signal: Ingenting lever af ingenting. Det gør dåbens betydning heller ikke. Har man aldrig hørt om dåbens betydning, får den ingen betydning. Sådan er det for mange, antageligt for mange flere end dem, der melder sig ud.

Man kunne drage den konsekvens, at nu skal alle kræfter sættes ind på at få procenterne op for mini- og maxikonfirmander. Selvom der gøres en del og sikkert kunne gøres mere, er det imidlertid helt sikkert, at vi ikke kan komme tilbage til en situation, hvor en hel årgang af døbte møder op til konfirmationsundervisning på tur og række. Den tid er forbi for altid.

Hertil kommer, at det ofte er begrænset, hvad konfirmationsundervisningen er værd, hvis de unge ikke møder opbakning fra deres forældre og/eller kammerater. Derfor må der i dag sættes ind over en meget bred front, hvor forældrene inddrages på linje med børnene.

Kristendom er en gør det selv-sag. Lægges der ingen spor, som børn og voksne selv kan følge ind i kristne tros- og praksisformer, fordufter kristendommen for os. Men alene kan man ikke være kristen. Samspillet mellem hjem og kirke (og på deres præmisser skole og institutioner) er afgørende her. Det er grundtanken i "Dåbsmanual".

Jørgen Demant er sognepræst i Kongens Lyngby, Birgitte Thyssen er sognepræst i Mørkhøj og Hans Raun Iversen er lektor ved Københavns Universitet. De har redigeret "Dåbsmanual", som udkommer i dag på Unitas Forlag