Prøv avisen

Da Anker trodsede Gestapo

Den tidligere statsminister Anker Jørgensen fylder i dag 91 år. Foto: Sisse Stroyer Denmark

Anker jørgensen fylder 91 år i dag den 13. juli. I en tid, hvor Europa stod i flammer og vor egen verden var ved at gå under, var unge af støbning med til at udfordre tyskerne gennem dristige illegale aktioner og sikre, at Danmark ved befrielsen kom ud af krigen på de allieredes side

Netop i disse måneder er det 70 år siden, at den unge Anker Jørgensen fra Amager i sommeren 1943 gik ind i modstandskampen mod nazismen og med livet som indsats trodsede den tyske besættelsesmagt.

Midt under besættelsen gjorde Anker Jørgensen tjeneste ved telegraftropperne i Hellerup, men den 27. juli 1943 14 dage efter sin 21-års-fødselsdag blev han overført til Næstved Kaserne som værnepligtig gardehusar, menig 686.

Det var under en aktion en måned senere, at modstandsmanden Poul Kjær Sørensen blev taget til fange af tyskerne og dømt til døden ved en tysk krigsret. Han blev henrettet den 28. august 1943 den første henrettelse af en frihedskæmper i Danmark under Besættelsen. Henrettelsen førte til store demonstrationer, der spredte sig til hele landet, og regeringen måtte opgive samarbejdspolitikken med besættelsesmagten.

Dagen efter, den 29. august 1943, erklærede den tyske værnemagt militær undtagelsestilstand og gennemførte aktioner over hele landet for at afvæbne det danske forsvar. Også kasernen i Næstved blev stormet af tyske tropper, og netop den nat havde Anker Jørgensen vagten ved hovedindgangen. Omkring klokken fem om morgenen blev han afløst, men han havde flere gange meldt til vagtkommandøren, at han havde set mistænkelige lysglimt inde i Kalby Ris-skoven 400 meter borte.

Kort tid efter ramte byger af mortergranater kasernens bygninger, der også blev beskudt med maskingeværer. Det regnede med knust glas og tagsten, græsarealerne omkring kasernen blev hullet af granatsprængninger, og heftige ildkampe brød ud. Som flere andre steder i landet blev der i Næstved ydet væbnet modstand fra de danske soldater, men selvom de forsvarede sig bravt, var der intet at stille op.

Efter en times kampe fik den danske kommandant ordre til at lade sine soldater overgive sig, og det blev Anker Jørgensen og en hornblæser, den senere så kendte trompetist Knud Hovaldt, der måtte gå i spidsen med det hvide flag, en hvid dug på et kosteskaft, mens kuglerne fløj om ørerne på dem. Signalet for overgivelse blev spillet, kampene indstillet og tabene gjort op.

Som Anker et par dage senere skrev i et brev til sin kammerat Svend Aage Hedmann: Naar jeg skriver dette Brev, er det som Krigsfange ... Kampen, hvis man kan kalde den det, kunde jo kun ende med et Resultat. Tyskerne var tre, hvor vi var en.

Kampene ved Næstved Kaserne kostede flere danske soldater livet, mens adskillige blev hårdt sårede. Også tyskerne led alvorlige tab.

Efter hjemsendelsen fra kasernen sluttede Anker Jørgensen sig til modstandsbevægelsen i hovedstaden, fast besluttet på at gøre en forskel. Allerede som 17-årig havde han indmeldt sig i Socialdemokratiets ungdomsafdeling i Sundby, men han affærdigede uden tøven Vilhelm Buhls berygtede antisabotagetale, hvor landets førstemand havde fordømt modstandsbevægelsens sabotageaktioner og opfordret til at angive sabotørerne til politiet.

Anker Jørgensen skulle blive meget aktiv i det illegale arbejde, selvom han efter krigen forsøgte at nedtone betydningen af sin egen rolle og undgå forsøg på helgenkåring: Jeg har aldrig udøvet de store heltegerninger

LÆS OGSÅ: Hvordan finder man ud af, om man er ørn eller hare?

Med livet som indsats blev han leder af en større modstandsgruppe, der modtog våben og ammunition ved Gribskov i Nordsjælland, nedkastet fra engelske fly. De mange kasser med våben, svenske Husquarna-maskinpistoler, blev læsset på lastbiler og transporteret videre til et stort illegalt våbenlager på loftet over Toftegårds Bio i Valby. Direktøren her var Kai Holm, den folkekære skuespiller, der også var aktiv i modstandsbevægelsen.

Fordeling af de mange våben til mindre depoter i kældre, lofter og private lejligheder indgik i modstandsarbejdet, og i marts 1945 fik gruppen under Ankers ledelse til opgave at fjerne et omfattende værnemager-kartotek fra Handelsministeriet på Sct. Annæ Plads.

Lørdag den 24. marts gik den dramatiske aktion i gang, hvor ni af modstandsgruppens medlemmer deltog. Mens Anker fik gennet ministeriets ansatte næsten 30 mennesker sammen i et lokale og holdt dem op med sin politipistol, gik de andre modstandsfolk i gang med at læsse det omfattende kartoteksmateriale ned på et par lastbiler i gården. Kartoteket kunne herefter indgå i retsopgøret mod værnemagere efter krigen.

I de hektiske befrielsesdage stod Ankers modstandsgruppe for arrestation og afhentning af formodede stikkere og værnemagere. Andre specialopgaver var bevogtningen af Dagmarhus, tyskernes berygtede hovedkvarter, og hele området omkring Paladsteatret.

En af de sidste dage i april 1945 kun få uger før frihedsbudskabet fra BBC nåede til Danmark gennemførte Gestapo en razzia på Knippelsbro. Flere medlemmer af Ankers gruppe kom i ildkamp med tyskerne, blandt andet hans bedste ven og nærmeste medkæmper, Svend Aage Hedmann.

I Anker Jørgensens dagbog fra dengang hedder det: Torsdag den 26. April. Svend Aage og Svend Olaf Lange og Ernst Arleth er i dag dødeligt saarede ved Ildkamp med Gestapo. Der kom Bud til mig på Kursus, og jeg tog straks til Sortedamsdosseringen og tømte det Lager af Vaaben, der fandtes der. Lørdag den 28. April. Jeg kan ikke faa ind i mit Hoved, at S.Aa. er død. Da jeg fik det at vide, rystede jeg over hele Kroppen

Gestapo slæbte den hårdt sårede Svend Aage Hedmann til Vestre Fængsel, hvor han døde den næste dag. Efter Befrielsen i maj 1945 blev gravene ved henrettelsespladsen i Ryvangen åbnet, og der blev fundet 202 lig, begravet af tyskerne. Anker Jørgensen måtte identificere hans lig i Ryvangen.

Forfatteren Alex Frank Larsen har beskrevet, hvorledes frihedskæmpere med armbind i blåt, hvidt og rødt efter Befrielsen bar en kiste med Svend Aage Hedmanns jordiske rester hen til hans sidste hvilested på Solbjerg Kirkegård på Howitzvej. Bag kisten gik Hedmanns forældre og unge kone. Anker Jørgensen trådte frem til kisten og holdt en bevægende tale over sin kammerat, der gav sit liv for en befrielse, han aldrig kom til at opleve.

Selv klarede Anker Jørgensen sig igennem modstandskampen, og i månederne efter Befrielsen havde den nu 23-årige Anker som talsmand for sine soldaterkammerater flere møder med den nye forsvarsminister, Ole Bjørn Kraft, og socialminister Hans Hedtoft omkring sociale forhold for de ekstra indkaldte.

Han blev adskillige år senere i 1964 valgt til Folketinget. Samme år blev han redaktør af arbejdsmændenes Fagbladet for i 1968 at blive valgt til formand for 250.000 arbejdsmænd og specialarbejdere.

I 1972 chokerede Jens Otto Krag alt og alle ved dagen efter folkeafstemningen om EF at gå af som statsminister og pege på Anker Jørgensen som sin afløser. Om morgenen den 4. oktober 1972 kunne den tidligere arbejdsmand vågne op i lejligheden på tredje sal på Borgbjergvej og som en anden Jeppe i baronens seng knibe sig i armen: han var blevet landets nye førstemand.

40 år efter Befrielsen, den 4. maj 1985, holdt Anker Jørgensen, nu tidligere statsminister, en tale i forbindelse med en mindegudstjeneste i Frederiksholm Kirke. Han mindedes de modstandsfolk, der mistede livet under Besættelsen, og sin faldne kammerat Svend Aage Hedmann: Svend Aage spekulerede meget på, hvordan Danmark ville se ud efter Befrielsen () Vejen er så lang til fred og frihed. Men vi mennesker må rejse os og gøre vejen kortere inden det er for sent.