Prøv avisen
Kronik

Dåben er blevet foreløbig

Foto: Bjarke Ørsted

Forældre føler ikke længere en forpligtelse over for barnedåben, men de føler sig forpligtede til at tage et autentisk valg. Både forældre, der vælger dåb, og forældre, der fravælger dåb, ser den desuden som foreløbig, inden barnet selv tager stilling ved konfirmationen

I 1960'erne følte de fleste forældre sig forpligtede til at døbe deres børn, viste religionssociologen Per Salomonsens undersøgelser. Til gengæld følte de sig ikke forpligtede til at følge op på dåben og opdrage deres børn i den kristne tro.

I dag har meget ændret sig. Forældre føler ikke længere en forpligtelse over for barnedåben, men de føler sig forpligtede til at tage et valg, viser den nys udgivne rapport ”Dåb eller ej?”, som Folkekirkens Videnscenter har finansieret, og som er udført af Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet.

Der er i dag ikke ret meget, der giver sig selv omkring det at få et barn, og forældrene skal tage stilling til valg af alt fra vuggestue til vaccinationsprogram - og altså også barnedåb. Beslutningen om barnedåben lå tidligere i familietraditionerne, men er i dag blevet forældrenes eget valg. Og det valg giver de videre til deres børn.

Undersøgelsen har resulteret i rapporten ”Dåb eller ej?”. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1042 forældre med hjemmeboende børn under 18 år, og kvalitative interviews med 25 småbørnsforældre bosat i Sydhavn Sogn i Københavns Stift. Rapporten peger på tendenser blandt yngre forældre i dag.

Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse tegner et billede af forældre, for hvem dåben er et valg. Faktorerne bag valget er, at dåben ses som en tradition, som en markering af, at barnet får navn, og som en del af det at være dansk, men valget i sig selv er ikke en tradition. Særligt de yngste forældre i undersøgelsen ser dåben som en kulturel markering mere end et religiøst ritual. Spørgeskemaundersøgelsen fungerer som en klangbund for interviewdelen, hvor der stilles helt skarpt på småbørnsforældres holdninger til barnedåb i dag.

De 25 forældre fra Sydhavn Sogn lægger vægt på både det nationale og det kristne i barnedåben, men de er ligesom mange forældre i spørgeskemaundersøgelsen enige om, at nok kan de lade barnet døbe som lille, men i sidste ende skal barnet selv vælge. Det er ved konfirmationen, at det rigtige valg finder sted. Dåben er blevet foreløbig. Det egentlige valg har således flyttet sig fra dåben til konfirmationen - ud fra de interviewedes opfattelse at bedømme.

Forældrene fra Sydhavn lever i storbyen og er som alle moderne mennesker underlagt individualiseringens grundvilkår, hvor man selv må og skal skabe mening i sit liv. Forældrene lever forholdsvis løsrevet fra familie og det sted, hvor de er vokset op, og der er næsten ingen forventninger fra bedsteforældre eller venner om, at de skal vælge at få barnet døbt.

Det vigtigste for alle er, at småbørnsforældrene træffer det rigtige og autentiske valg: det valg, som de kan mærke er rigtigt, og som de kan stå fuldt og helt inde for.

Det kan kræve forhandling blandt forældrene. For er vi to nu enige om, hvad der føles rigtigt og autentisk? Hjemme hos interviewdeltagerne Mette og Lars blev der diskuteret frem og tilbage, for Mette er vokset op i tæt kontakt med folkekirkens børneaktiviteter, mens Lars er udøbt og vokset op uden ret meget kontakt med religion. Mette og Lars endte med at vælge barnedåb for deres børn, fordi det havde så stor betydning for Mette. Beslutningen afspejler en tydelig tendens i undersøgelsens interviews: Forældrene forhandler for at finde den helt rigtige beslutning for deres børn - og den forælder, som har de stærkeste følelser, vinder.

Tæt og langvarig kontakt med folkekirken gennem børne- og spejderaktiviteter og kirkekor har betydning for, om forældrene vælger dåb for deres børn, ligesom det også betyder noget, om venner og familie bruger kirken til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse/bisættelse. Men den endelige beslutning kunne tilsidesætte alt, for det vigtigste var at tage et valg, begge forældre - eller den af dem, for hvem valget betød mest - kunne stå ved.

Folkekirkens aktiviteter som babysalmesang har i undersøgelsen ingen betydning for beslutningerne om barnedåb. En mor som Kristina havde sammen med sin mand Peter taget en klar beslutning imod barnedåb, men hun gik alligevel med mødregruppen til babysalmesang. Både for hende og for andre var tilbuddet om babysalmesang i højere grad et kulturtilbud end en kirkelig aktivitet. Kun en enkelt mor, Karen, havde valgt dåben som en konsekvens af deltagelse i babysalmesang og relationen til præsten.

Den gode nyhed er, at selvom kontakten til det lokale sogn generelt ikke er særlig stor, er der masser af velvilje over for folkekirken generelt fra forældrenes side, også fra forældre, der havde fravalgt dåb. De forældre, som deltog i folkekirkens aktiviteter for familier og børn, var rigtig glade for deltagelsen og roste arbejdet højt.

Hvad er de praktisk-teologiske perspektiver for folkekirken af dåbsundersøgelsens konklusioner?

1) Forhandlingssituationen: Rapporten viser at det endelige valg sjældent tages på baggrund af viden eller argumenter for eller imod barnedåben. Forældrene forhandler, og den forælder, som har de stærkeste følelser, bestemmer, om det bliver dåb eller ej. En anden ny undersøgelse viser, at der er en stor åbenhed overfor eksistentielle overvejelser i forbindelse med graviditet og fødsel.

Lektor i sundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet Christina Prinds har forsket i gravides og nybagte mødres forhold til tro og religion og fundet, at der i gruppen er en stor åbenhed over for eksistentielle spørgsmål, bøn og tro. I Sydhavn Sogn har man på den baggrund etableret ”Samtaler for gravide”, hvor gravide sammen med præsten får mulighed for at forholde sig til den transformation af deres liv, de står over for.

I Vor Frue Sogn i København henvender præster sig til nybagte forældre, som er medlemmer af folkekirken, for at vise kirkens interesse for den nyfødte og få en dialog om eventuel barnedåb. Kan folkekirken ad disse eller andre veje byde sig til som samtalepartner i forældrenes forhandling om dåb eller ej?

2) Dåbens betydning står svagt blandt dem, der vælger den til. Forældrene kender ikke ret meget til indholdet af dåben. Alle, både forældre, der vælger dåb, og forældre, der fravælger dåb, ser den desuden som foreløbig. Dåben er efter kirkens opfattelse derimod en etablering af et livslangt forhold mellem Gud og menneske, menighed og individ, men sådan forstås dåben ikke blandt de yngre forældre.

Kan man i folkekirken i højere grad kommunikere barnedåben som en identitetsmarkør? For hvilken forskel gør det i et menneskeliv at være døbt? Og er det muligt for kirken at bringe sin opfattelse af dåben i spil i forældrenes overvejelser? Eller taler kirken primært om dåb til dem, der allerede har besluttet sig for at få barnet døbt?

Man kan så i sidste ende spørge, hvordan barnedåben er gået fra at blive opfattet som en pligt til et tilbud eller et tilvalg? Folkekirken har ubetinget dåbspligt for præsterne, og det betyder at enhver, der ønsker det, kan få sit barn døbt. Dåben er altså blevet en rettighed, som kan sammenlignes med retten til skolegang og behandling på et sygehus.

Men når forældre sætter deres børn i skole eller melder dem ind i fodboldklubben, følger der en hel masse forpligtelser med. Hvorfor gælder det ikke også for barnedåben?

Birgitte Graakjær Hjort er ph.d. og center- og afdelingsleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Karen Marie Leth-Nissen er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet”Dåb eller ej?”. Rapport om småbørnsforældres til- og fravalg af dåb. Udarbejdet af cand.theol. og ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen og religionssociolog Astrid Krabbe Trolle, september 2014 - maj 2015. Rapporten kan downloades på www.ku.teol.dk/cfk/daabellerej og http://www.fkuv.dk/videnscenteret/. Alle navne på informanter er anonymiserede

Birgitte Graakjær Hjort Foto: Lars Aarø
Karen Marie Leth-Nissen