66 procent af småbørnsforældre uden for København vælger at få børnene døbt. Men hvordan forholder de sig egentlig til barnedåben?
Det har været det store spørgsmål i den landsdækkende undersøgelse, som jeg for Center for Kirkeforskning har samarbejdet med Kirkefondet om de seneste år.
Undersøgelsen er baseret på interviews med 27 forældre fra hele Danmark uden for København. Forældrene var bosat i Dalum Sogn i Fyens Stift, Jerslev-Hellum-Mylund sogne i Aalborg Stift, Nykøbing Falster i Lolland-Falsters Stift, Oppe Sundby-Snostrup Sogne i Helsingør Stift, og Them Sogn i Aarhus Stift. De var således fordelt over hele landet i forskellige typer stifter og områder.
Rapporten fortsætter arbejdet fra rapporten ”Dåb eller ej?”, som byggede på interviews med 25 forældre fra Sydhavn Sogn i København, og som jeg udgav sammen med religionssociolog Astrid Krabbe Trolle i 2015. Rapporten viste, at småbørnsforældrene gennemgående var meget individualiserede, og at de valgte barnedåben til og fra, som det gav mening i deres eget liv. De nye interviews viser, at forældre bosat uden for København er individualiserede på samme måde som de forældre, vi interviewede til ”Dåb eller ej?” i 2015.
Med individualiserede skal forstås, at forældrene på landet, i de små sogne, i de mindre byer, i forstæderne og købstæderne helt på samme måde som storbyforældre overvejer og gennemtænker, hvordan deres familieliv skal være. De overtager ikke automatisk en livsform fra deres forældre, og deres forældre forventer bestemt heller ikke, at de skal leve det samme liv som dem.
I dag har de fleste af os overtaget en forestilling om, at enhver må skabe sit eget liv og stå på mål for det. Vi er rimeligt enige om, at ingen af os kan bestemme, hvordan en anden skal leve sit liv, og hvilke værdier vedkommende vil bruge som ubevidste eller bevidste rettesnore. Det gælder også mellem forældre og børn, særligt de større børn og unge voksne.
Småbørnsforældrene har selv fået ansvar for at vælge konfirmation til eller fra, da de havde den alder. Og på samme måde i dag. Bedsteforældrene står i baggrunden og bakker de nybagte forældre op, lige meget om de vælger barnedåben til eller fra.
Den generation, som får børn nu, er født cirka 1985-1995, og de har været genneminstitutionaliserede fra spædbarnsalderen. De er vokset op i familier, hvor mor og far begge har arbejdet. De har tilbragt det meste af deres vågne tid sammen med andre jævnaldrende børn og professionelle voksne. Institutions- og skolelivet har således været med til at danne dem som mennesker. Og har betydning for, hvordan de orienterer sig, når de skal finde ud af, hvad de selv skal gøre. De ser på familien, ja, men de ser også på de grupper, som de er del af, både konkret og mere abstrakt i form af meningsfællesskaber.
Vi er nemlig alle udsat for en form for social baggrundsstråling, som påvirker vores livsvalg i positiv eller negativ retning. I tidligere generationer kom baggrundsstrålingen hovedsageligt fra familie, venner og lokalmiljøet, hvor vi havde det meste af vores sociale liv. Den del er i dag svagere, mens baggrundsstrålingen fra institutioner og medier, særligt de sociale, er blevet meget stærkere.
Småbørnsforældrene skal altså navigere mellem at gøre det, som føles rigtigt for dem, og samtidig forholde sig til og endda forsvare deres valg over for det kollektiv, som de er del af. Det gælder både familie og venner, og de grupper man føler sig knyttet til gennem interesser og værdier, både fysisk og online. Bag ved disse orienteringspunkter er de samtidig udsat for den sociale baggrundsstråling, som virker mere umærkeligt ind på deres livsvalg.
De nybagte forældre skal, ligesom da de fandt et sted at bo, finde ud af, hvordan det nu skal være med dem og barnet og folkekirken. Og nok har folkekirken været et ”mentalt bagtæppe” for dem gennem deres opvækst, som Peter Gundelach, Margit Warburg og Hans Raun Iversen beskrev det i ”I hjertet af Danmark” fra 2008.
For de fleste af forældrene i undersøgelsen har folkekirken været en del af lokalsamfundet. Det var der, hvor de kom, når der var et nyt barn i familien, eller en fætter, som skulle konfirmeres. Nogle af dem har gået til kirkekor eller spejder i kirken, og de ved alle, hvor kirken er. Alligevel bruger de nybagte forældre kræfter på at diskutere barnedåben med hinanden. De ønsker ikke at være hyklere, som vælger barnedåb, fordi ”det gør man”. Man skal mene noget med det. De vil kunne stå på mål – sammen – for en beslutning for eller imod dåb og for den måde, de vælger at fejre deres barns fødsel på.
Det med hykleriet fylder. Flere af forældrene i undersøgelsen har følt sig presset til konfirmation for en bedsteforælders skyld. Ja, for selvom det blev sagt, at de selv skulle vælge konfirmationen, så fik de også at vide, at farmor ville blive meget ked af det, hvis det ikke blev til en fest med kirke. Derfor er de imod, at deres barn skal døbes.
De kan ikke stå inde for, at de selv blev konfirmeret, og vil have, at deres barn skal vælge selv. Det er alle forældre i øvrigt enige om, lige meget om barnet blev døbt eller ej: Barnedåben er foreløbig, og det er barnets eget valg i konfirmationsalderen, som afgør forholdet til folkekirken og troen.
I danske, norske og svenske spørgeundersøgelser er forældre blevet spurgt, hvad der var de primære årsager til valg af barnedåb, og overalt er ”tradition” den store topscorer. Men vi ved ikke, hvad forældrene egentlig tænker på, når de vælger svaret ”tradition”.
”Dåb i dag”-undersøgelsens interviews peger på, at ”tradition” ikke betyder, at de vælger det samme som deres forældre. ”Tradition” betyder, at de har forholdt sig til den måde, man har gjort tingene på i deres egne familier. Og så har de set ud over det og forholdt sig til, hvordan andre gør. Det, man gjorde i deres barndomsfamilier, er en inspiration, men de overtager ikke traditionen, de forhandler den og sammensætter deres egen traditionspakke.
For familierne i resten af Danmark står det grundlæggende valg mellem barnedåb eller ingen fest. Der er ikke mange, som har været til navnefest eller lignende. Så hvis man vil have fest for barnet, så bliver det en barnedåb. Men ikke fordi de gamle i familien bliver kede af det! Det bliver en barnedåb, fordi det er det, som føles rigtigt for de nybagte forældre.