DEN VESTLIGE CIVILISATION er truet. Danmark er truet. Indefra som udefra. Indefra har særligt det liberale verdenssyns tro på eksistensen af universelle værdier lagt kimen til mange af nutidens globale konflikter. Udefra skabes der pres fra migranter, som ønsker del i den velstand, som vi gennem generationer har skabt. Verden ville være langt fredeligere, hvis flere insisterede på det nationalkonservative værdisæt.
Ethvert samfund er komplekst. Det har en unik historie. Over tid har det formet en fælles kultur og nogle dertilhørende fælles norm- og moralbegreber. Uden disse fælles begreber efterlades vi uden nogen fælles referenceramme at navigere efter, og vi bliver derfor fremmede for hinanden.
DANMARK ER MIT FÆDRELAND. Det siger noget om, hvor jeg kommer fra, og hvilken konkret kontekst jeg anskuer verden fra. Det minder mig om det fællesskab, som er primært – nemlig det danske. Min fornemmeste opgave er at træffe politiske beslutninger, som danner grobund for, at næste generation kan vokse op i et godt og trygt samfund.
Denne respekt for det overleverede er nationalkonservativ. Kan jeg blot bidrage til, at Danmark også i de kommende generationer vedbliver med at være et godt og trygt sted at vokse op, så har jeg gjort mit.
Selvom Dansk Folkeparti gennem årene har fået lagt en dæmper på den samlede tilstrømning, og selvom vi har fået grænsekontrol og udviser mange kriminelle udlændinge, så er indvandringen fortsat en katastrofe for vores fællesskab.
Jeg kan blot nævne parallelsamfund, hvor kvinder undertrykkes, at ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i diverse kriminalitetsstatistikker, og at beskæftigelsesfrekvensen er alarmerende lav for denne gruppe. Ud over de enorme konsekvenser, det har socialt og kulturelt, efterlader den ikke-vestlige indvandring en årlig regning på 36 milliarder kroner.
ALT DETTE TIL TRODS har et flertal uden om Dansk Folkeparti modarbejdet mange af vores initiativer, omend vi er kommet igennem med en del forslag. Vi er oppe imod en naiv og forfængelig insisteren på den vellykkede integra- tion.
Det er på høje tid, at vi stopper op. Af Danmarks Statistik fremgår det blandt andet, at der i 2018 befinder sig i omegnen af en halv million personer med rødder uden for Europa i Danmark. I marts 2017 kom det ligeledes frem, at 21,6 procent af alle børnefødsler var børn af ikke-etniske danskere. Dertil kan lægges, at der i 2060 ventes at være 867.000 indvandrere og efterkommere i Danmark.
For blot 10 år siden regnede man med, at det forventede antal indvandrere fra ikke-vestlige lande i 2050 ville være 340.518. Et tal, vi sørgeligt nok allerede har nået her i 2018. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor galt det havde været, hvis Dansk Folkeparti ikke var her.
Gør vi ikke noget, vil den danske befolkning langsomt, men sikkert ændre karakter, måske endda blive udskiftet. Og det land, som hedder Danmark, vil ikke længere bygge på danske værdier og dansk kultur. Derfor har Dansk Folkeparti igennem lang tid presset på for et paradigmeskifte.
Og med finansloven for 2019 lykkedes det så omsider at få regeringen med til at sætte en ny kurs for dansk udlændingepolitik. En kurs, der skal bringe Danmark tilbage på rette spor.
Med paradigmeskiftet er vi helt inde ved maskinrummet af Danmarks udlændingepolitik og skrue på tandhjulene. Love og formålsparagraffer skal omskrives. Midlertidighed skal være midlertidighed. Det er således kun omkring 10 procent af de 100.000 asylansøgere, der er kommet til Danmark over det sidste årti, der efterfølgende er rejst hjem. Fremover skal disse mennesker vende hjem igen, så snart det er muligt. Disse mennesker skylder deres eget fædreland at vende hjem og hjælpe til med genopbygningen. Og vi skylder vores fædreland at sikre, at de rejser hjem.
DERFOR SKAL MYNDIGHEDERNE fremover understøtte overgangen fra at have haft opholdstilladelse i Danmark til at skulle udrejse. Konkret betyder det, at flygtninge skal deltage i et selvforsørgelses- og hjemsendelsesprogram i stedet for et integrationsprogram, ligesom de skal underskrive en erklæring om, at opholdet i Danmark kun er midlertidigt. I forlængelse heraf vil flygtninge ligeledes løbende blive informeret om opholdets midlertidige status.
Og så skal vi have bedre styr på, hvem der opholder sig i Danmark. Derfor styrker vi udlændingemyndighedernes ressourcer, så de bedre kan afdække snyd med opholdstilladelser, pågældendes identitet og andet misbrug. Generelt skal myndighederne gå til grænsen af de konventionsmæssige forpligtelser, hvad angår inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse. Det vil sende et utvetydigt signal til omverdenen om, at Danmark anlægger en konsekvent linje.
Som tidligere nævnt er udgiften til ikke-vestlig indvandring en yderst bekostelig affære. Derfor skal det ikke være attraktivt for fremmede at leve på offentlig forsørgelse. Her er en nedsættelse af satsen for den nye selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse helt afgørende.
VI SKAL HAVE ET OPGØR med det liberale menneskesyns intolerance over for det nationale fællesskab. Vi skal erkende, at den danske kristne kulturarv har forrang i Danmark. Sammenhængskraften er ganske enkelt truet i det øjeblik, multikulturalismen råder, hvor resultatet uundgåeligt vil blive splittelse, frustration og et stigende konfliktniveau i samfundet generelt.
Vi skal derfor bekæmpe den stigende islamisering af vort elskede fædreland, Danmark. Det er vores pligt som danske borgere.
Til mine kolleger på Christiansborg vil jeg sige, at det er jeres pligt som repræsentanter for danskerne at sætte Danmark først. Vi skal turde udvise lederskab, også selvom der er modstand mod beslutningerne.
Og så skal det være slut med, at der er så lidt kontrol med udlændinge, der er uønsket i Danmark.
Derfor vil vi ud over paradigmeskiftet også gennemføre en lang række andre og markante initiativer, der skærper forholdene for uønskede udlændinge. Ikke mindst etablerer vi et helt nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt. Udrejsecenteret kommer til at huse personer på tålt ophold, afviste asylansøgere, der begår kriminalitet, udviste kriminelle og fremmedkrigere.
PARADIGMESKIFTET er et nybrud i måden at tænke på og har potentiale til at vende udviklingen, så flere returnerer til deres oprindelsesland. Naturligvis gør vi os ingen illusioner om, at det her er det ”endelige” redskab. Selvfølgelig skal det ligesom al anden politik overvåges og justeres løbende. Men hvis vi forpligter hinanden på den kurs, vi nu har lagt, og samtidig har fokus på at nedbringe antallet, der kommer hertil, så tror jeg oprigtigt på, at det kan lykkes.
Og med lykkes mener jeg, at vi beskytter det Danmark, vi kender. Ikke fordi vi påstår, at alting bare er bedre i Danmark, men fordi vi elsker og nærer en dybtfølt forpligtelse for vores fædreland. Fordi vi sætter vores egne medborgere før alverdens mennesker.
Derfor er der brug for et stærkt Dansk Folkeparti.