Prøv avisen

De 10 nye bud til unge i det 21. århundrede

Jørgen Kvist giver 10 bud på, hvordan de store formålsord for kirkeligt børne- og ungdomsarbejde kan se ud i 2014. Arkivfoto. Foto: Kasper Palsnov/ Denmark

Vi lever i en tid, hvor de gamle autoriteter ikke længere kan regne med automatisk opbakning og lydhørhed. Autoriteter skal med andre ord retfærdiggøre sig og forklare, hvorfor andre bør lytte. Det gælder også i kirken ikke mindst blandt børn og unge der her får nogle brugbare bud med på vejen fra dagens kronikør

PAVEN, KONGEHUSET OG DBU lever i en verden, hvor deres autoritet ikke længere er givet på forhånd. Selv disse store og traditionsrige institutioner skal hele tiden svare på, hvilken forskel de gør. Hvad er deres raison detre? Hvad får jeg ud af det, spørger forbruger-mennesket. Eller mere afdæmpet formuleret: Hvilken forskel gør pavens ord, kongehusets tafler og DBUs landskampe for mig som mennesket i 2014?

LÆS OGSÅ:
Kirken kan rumme de unge, for den eksistentielle nysgerrighed er intakt

Også traditionsrige frivillige kirkelige organisationer (og kirken i det hele taget) lever under de vilkår, at det, vi siger og gør, skal give mening og have relevans for nutidsmennesket. Har det ikke det, er vi fortid.

For en organisation som KFUM og KFUK taler vi først og fremmest i form af aktiviteter. Målet er at give børn og unge gode ord fra Gud, kammerater og involverende aktiviteter. I vedtægterne er det formuleret i store og formelle ord.

Grundfortællingen er, at en begravelse blev lavet om til en opstandelsesfest, at festen stadig er i gang, og at børn og unge kan blive en del af dén fest. Det er fint. Men det afgørende er, om det lykkes at omsætte de store ord til konkret liv og aktiviteter, der giver mening i et 2014-liv.

Her følger 10 bud på, hvordan de store formålsord for kirkeligt børne- og ungdomsarbejde kan se ud i 2014, og på, hvilket input de har til det at leve som menneske. På lange strækninger er der på det konkrete aktivitetsplan masser af sammenfald og samarbejder med andre ngoer, der arbejder på et almenmenneskeligt grundlag. Men nogle steder er tonen, tilgangen, menneskesynet og håbet anderledes. Vejen til de 10 bud er brolagt med en række teologiske og analytiske mellemregninger, som her er udeladt.

1. For alle. Alle er velkomne. Økonomisk, social, kulturel, seksuel, etnisk eller religiøs forskel gør ingen forskel i den måde, hvorpå man skal møde et menneske. Alle har lige værdi og skal behandles med værdighed. Fællesskabet bliver stærkere af, at alle forskelle er repræsenteret.

Alle deltager i oprydningen og rengøringen. Det kan man ikke købe sig fra med særstatus eller bede en aupair-pige ordne. Ingen skal nemlig kun det sure. Derimod har alle fortjent en stor bid af udfordringer og oplevelser.

2. Du er elsket og udfordret. Du er elsket så meget, at du kan være mindre optaget af dig selv. Som skabt og elsket af Gud er mennesket sat fri til at være mindre selvoptaget. Altså: Du er taget imod, uanset hvordan det går dig i X Factor.

Gud kræver alt, og Gud tilgiver alt. I denne spænding mellem trygheden ved at være elsket og udfordringen ved at blive afkrævet et ansvarligt liv, lever mennesket sit frie og forpligtede liv.

3. Tag ansvar for det, du har magt over. Tag masser af ansvar for dig selv og din omverden, men lad dig ikke tynge af ansvar for det, du ikke har magt over. Unge har mange muligheder at vælge mellem, når de skal planlægge deres liv. Det er godt. Men det betyder også, at de bliver tillagt meget ansvar for deres livssituation. Ofte for stort et ansvar. Især i forhold til deres personlige liv, men også i forhold til globale spørgsmål, som med kommunikationsteknologi er kommet tæt på.

Børn og unge kan komme til at tage ansvar for ting og forhold, som de slet ikke er ansvarlige for og ikke har magt over. Tag masser af ansvar for det, du har magt over, og lad det andet ligge. Bær på det, du skal bære. Læg det andet fra dig gerne i Guds hånd.

4. Frygt ikke. Frygt ikke! er evangeliets hovedbudskab til mennesker. Både jule- og påskeevangelierne indeholder tilråbet, udråbet, beskeden: Frygt ikke!.

Frygt ikke er kristendommens vigtigste input til et 2014-menneske, der hele tiden skal være opdateret på Facebook og i det hele taget skal være på. Uanset antallet af bumser, en truende skilsmisse eller økonomi skal du ikke frygte, men have tro og tillid.

Viden kan give tryghed, men stor viden kan også fremkalde frygt, fordi man ganske enkelt har kendskab til mere, end man lige kan overskue til daglig: naturkatastrofer i Sydamerika, politiske opstande i Filippinerne og tørke i Sahara.

At have taget Frygt ikke til sig er ikke det samme som at leve overfladisk og lalleglad. Påtag dig endelig masser af krævende ansvar og kombinér det med tilsvarende mængder af frit mod til at tage det næste skridt.

5. Sig tingene, som de er. Sig det, som det er. Eller vigtigere: opsøg fællesskaber, hvor man kan sige tingene, som de er. Basal ærlighed er alt menneskeligt samlivs byggesten. I dette at sige det, som det er, ligger en afklarethed med, at vi som mennesker lever med sårbarhed, at vi kommer til kort og erfarer egen utilstrækkelighed.

6. Livet er for kort (og godt) til mange ting. En gang sagde en dansk håndboldtræner, at livet var for kort til kvindehåndbold. Det var noget sludder, men i hans talemåde var der en pointe. Nemlig den, at der er rigtigt meget, som livet er for kort og for godt til: for lange køer, for lange processer, for lange møder, for små konflikter, for små sko ... og en hel masse andre ting. Er man klar på, hvad livet er for kort til, bliver man skarpere på, hvad det skal bruges til.

7. Du er o.k. men ikke perfekt og det skal du heller ikke være. Du er o.k. som den, du er. Du er ikke perfekt. Det er kun Gud. Du er ikke ham, og det skal du heller ikke være. Drop derfor at bruge alt for meget af dit livs tid på perfekthedskonkurrencer med kategorier som skønhed, rigdom, karriere, moral og krop.

At være menneske er at leve med begrænsning, at erfare, at man svigter og forfejler sit mål. Men du skal naturligvis uddanne dig og bruge alle dine talenter og evner til det yderste på at gøre gavn for dig selv, dit medmenneske og verden.

8. Noget og nogen er større end dig. Dit liv er mere ærligt end din Facebookprofil, sjovere end dit cv og mere end din ønskeseddel. Brug tid på tilværelsens helt store spørgsmål om, hvorfra, hvorfor og hvorhen.

Når man møder det, der er større end én selv, bliver man menneske/voksen det større er for eksempel medmennesket, Gud, historien, faglig fordybelse, fortællingen og naturen.

9. Eksistentiel åbenhed. Tilværelsen er fyldt med større og mere uforudsete ting end i et Excel-ark. Lad os sammen gå på jagt efter dem. I forhold til børn og unges liv og tro drejer det sig ikke så meget om at give de rigtige svar, som det drejer sig om at kunne levere byggestenene til, at de kan bygge en meningsfuld tilværelse og have et brugbart religiøst sprog. Eksistentiel åbenhed er en del af et menneskes dannelse.

10. Livet er ingen selvfølge. Du har fået livet givet. Du skal derfor tage imod det som givet, men ikke tage det for givet. Lev ansvarlighedens liv i forhold til naturen, biologien og planeten. Det drejer sig om det daglige personlige liv, livet i foreningen, i klubben, i skolen og på jobbet. Og det drejer sig om det politiske liv i kampen for en retfærdig fordeling af klodens ressourcer og for en grøn økonomi.

Bag disse 10 bud ligger udfordringen til det kirkelige civilsamfund om med stolthed at være til på nye måder i en tid, der efterspørger dets værdier og aktiviteter. Og bag dem ligger ønsket om, at civilsamfundet herunder den kirkelige del heraf står stærkere over for et utæmmet marked, der jævnligt ender i kriser, og i forhold til en stat, der har tendens til at forstene i et system.

Bud kan både være en ordre og et udkast. Ovenstående 10 bud er et udkast, som gerne må mod siges og forbedres.

Jørgen Kvist er generalsekretær i KFUM og KFUK i Danmark