De nye danske tv-serier

Hvilken tv-udsendelse havde flest seere i år 2000? Finalen ved EM i fodbold? Håndboldkvindernes guldkamp ved OL i Sydney? Dronning Ingrids begravelse? Nej, ingen af dem. For svaret er 9. episode af »Rejseholdet«. 1.642.000 danskere fulgte med, da Ingrid, I.P., la Cour, Fischer og Gaby opklarede efterårets sidste sag. Med et gennemsnitligt seertal på godt 1,4 millioner seere var »Rejseholdet« den mest populære af de nye danske tv-serier, tv-stationerne lancerede i efteråret. Men også TV 2's »Hotellet« og TV 3's »Skjulte spor« havde mange seere. »Hotellet« blev i gennemsnit set af 950.000 danskere, mens omkring 360.000 fulgte med i »Skjulte spor«. Danskproducerede serier er blevet populære og er dermed vigtige for kanalerne i deres indbyrdes konkurrence. Man kan købe udenlandske serier til priser, der ligger langt under, hvad det koster at producere danske serier, men dels har public service-kanalerne (DR og TV 2) en særlig forpligtelse over for dansk dramatik, dels er serierne i dag vigtige for kanalernes indbyrdes profilering. Det er således ifølge administrerende direktør Lars Bo Andersen TV 3's erklærede, strategiske mål med »Skjulte spor«, at man dels vil op i »dramaseriernes superliga« og dels ønsker at opnå »troværdighed og pålidelighed« blandt seerne. Det er nyt i det danske tv-billede, at tv-serierne er blevet konkurrenceparametre, og det er en ny tendens, at serierne produceres med en udpræget arbejdsdeling og i et meget højt tempo i alle produktionsled. DR er godt en uge om at optage et afsnit af »Rejseholdet«. TV 2's produktionsselskab Jarowskij, der fra hjemlandet Sverige har stor erfaring med serieproduktion, laver et afsnit af »Hotellet« på to dage, men så arbejder man også parallelt med to instruktører. Det sker efter devisen: »Kvalitet til discountpris«. For TV 3 optager Nordisk Film, der har engageret sig i en lang produktion af tv-fiktion for første gang siden »Matador«, 10-12 minutter af »Skjulte spor« om dagen. Minutprisen hos DR er 45.000 kr., mens den på de to andre serier ligger 10-12.000 kr. lavere. Det er også forholdsvis nyt, at tv-stationerne tænker meget bevidst i, hvilke grupper af danskere man gerne vil nå med sine serier. Denne målgruppe- eller segment-tænkning er med i hele processen og viser sig f.eks. i, hvilke helte- og konflikttyper de enkelte serier arbejder med. Det er derfor langtfra tilfældigt, når DR lader sin hovedperson være en yngre kvinde, der skal arbejde sig ind i en mandsdomineret verden samtidig med, at hun på privatfronten har to børn, som hun på et tidligt tidspunkt i serien bliver eneforsørger for, eftersom hendes mand dør. Det er tilsvarende heller ikke tilfældigt, at TV 3's »Skjulte spor« er langt mere actionpræget end de øvrige serier. For TV 3's centrale målgruppe ligger blandt unge, selvforstået handlekraftige mennesker, hvis kulturforbrug retter sig mod hårdtslående film med Bruce Willis og Jean Claude Van Damme. Nogle vil kalde det kynisk, andre se det som et sundt udtryk for en orientering mod seernes ønsker, og under alle omstændigheder kan man godt glemme enhver forestilling om romantiske kunstner-idealer. Både »Rejseholdet« og »Skjulte spor« hører til blandt en af tv-seriens ældste og mest populære genrer, politiserien. Groft sagt lægger »Rejseholdet« sig op ad en britisk tradition, og noterer man sig, at lederen af rejseholdet er en kvinde, rinder serierne med Helen Mirren som Jane Tennison (»Mistænkt«) én i hu. Inspirationen til »Skjulte spor« er derimod hentet i amerikanske tv-krimier og i gyser- og actionfilm som »Seven«, »Dødbringende våben« og »Ondskabens øjne«. Begge serier lægger sig klart nok også i kølvandet på den store interesse for kriminalstoffet, der i dokumentarprogrammernes verden giver sig udtryk i magasiner som »Kriminalmagasinet«, »Station 2« og »Efterlyst«. TV 2's »Hotellet« derimod ligger i forlængelse af en anden tradition inden for tv-seriens snart 50-årige historie. »Hotellet« er en familiesaga, der har visse træk til fælles med tv's sæbeoperaer (og med Thomas Vinterbergs »Festen«), men derudover knytter den an til den centrale strømning i 1990'ernes kultur- og mediebillede, hvor mysticisme og overnaturlige kræfter hører hjemme. Til de meget tydelige forbilleder hører tv-serien om »Riget« samt Stephen Kings bog og Stanley Kubricks film »The Shining«, der på dansk meget apropos hedder É»Ondskabens hotel«. Men der er selvfølgelig én serie, man fornemmer bag alle de tre nye. Den er hverken en politiserie, en familiesaga eller en fortælling om det mystiske. Den udspiller sig - som de tre nye serier - i nutidens Danmark, foregår som de omkring en arbejdsplads og interesserer sig midt i sine dramatiske optrin for etiske problemstillinger. Ja, det er »Taxa«, alle nye danske seriers forudsætning: »Rejseholdet« er direkte produceret som DR's afløser for »Taxa«, og det lå også i opdraget til »Hotellet«, at man skulle prøve at nå de samme popularitetshøjder, som forbilledet »Taxa« havde. Bag kameraerne er der mange personsammenfald mellem »Taxa« på den ene side og især »Rejseholdet« og »Hotellet« på den anden, og foran kameraerne ser man i »Skjulte spor« to af de bærende kræfter fra »Taxa«, Peter Gantzler og Peter Myg-ind. »Taxa« var med sine 56 afsnit det helt store gennembrud for den langtløbende primetime-serie, og serien havde tilmed held til at gøre en markant ny, visuel tv-stil til søndagskost for familien Danmark; en stil, der tidligere enten hørte til avantgarde-filmen eller til lærebøgernes »nej-det-må-du-ikke-afsnit«. Ligesom »Taxa« er de nye serier lange. »Rejseholdet« er annonceret i 30 afsnit, TV 2 har bestilt to gange 30 afsnit af »Hotellet«, og på »Skjulte spor« er man i gang med at lave 14 nye afsnit oven i de 11, vi så i efteråret. De tre serier bærer alle præg af den nye tv-stil og er som »Taxa« optaget i det relativt nye, filmagtige 16:9-format. Alle serierne er føljetoner. Det enkelte afsnit kan således ikke stå alene, sådan som tilfældet var i den nu klassiske episodeserie om »Huset på Christianshavn«. På den anden side fortæller de næppe én lang, afsluttet historie, sådan som f.eks. den gamle »Ka' De li' østers?« gjorde det. Som føljetonserier fortæller de historier af meget varierende længde. Nogle af historierne kan strække sig over hele seriens længde. Sådan var det f.eks. i »Taxa« med fortællingen om Krone Taxas kamp mod City Bilen og med de historier, der knyttede sig til hovedkarakterernes personlige problemer, f.eks. Verners alkoholproblem. Andre af historierne strækker sig over et mindre antal afsnit. I »Skjulte spor« holdt fortællingen om seriemorderen (Søren Pilmark) efterårssæsonens afsnit sammen, og i »Hotellet« nåede historien om, hvad det var for et brev, Erik Faber modtog inden sit selvmord i 1. afsnit, sin foreløbige afklaring i efterårets sidste episode. Så er der historier, der kun løber over nogle få episoder (f.eks. handlede »Rejseholdets« sidste to afsnit om opklaringen af den samme forbrydelse), og endelig er der så elementer, der nok er strukturelt genkommende, men som udspiller sig i forskellige variationer hver gang. Den slags ses tydeligst i »Hotellet«, der i sine såkaldte »gæstehistorier« hver gang introducerer en eller flere nye personer, der - inden de forsvinder igen ved episodens slutning - forstyrrer hotellets rytme og ofte rejser etiske problemer for de ansatte - og for seerne. Det er altså ganske komplicerede fortællestrukturer, disse serier arbejder med. Når det er sagt, må man selvfølgelig også spørge: Hvad handler serierne om? For at gøre det kort kan man konstatere, at alle tre serier tager udgangspunkt i nutidens Danmark og - via deres personer - diskuterer nutidige, danske problemer. Familie- og kærlighedslivet står centralt, men også de etiske problemer, som »Taxa« startede med at sætte på tv-seriens danske dagsorden, er vigtige. Ser man på arten af de forbrydelser, rejseholdet opklarer, er der altid tale om forbrydelser, du og jeg kunne have begået. Det er det, der ligger bag seriens produktionsmotto: »Man jager et bæst, men fanger et menneske«. Forbryderne i »Skjulte spor« derimod er udspekulerede, sygelige planlæggere: seriemordere, pædofile, nazister. Mottoet for »Skjulte spor« kunne være: »Man jager et bæst, og man fanger et bæst«. »Hotellet« har også sine forbrydere, men de er perifere i forhold til de personlige konflikter i og mellem især seriens krumtap, familien Faber, selvom sønnen Nikolaj - ligesom i sin tid René i »Taxa« - og kokken Jimmy kan have et anstrengt forhold til loven. I »Hotellet« følger vi de tre voksne søskendes forhold til hinanden, til deres kærester, til hotellet og til moderen. Alle har noget, de skjuler for de andre. Den største hemmelighed - indtil videre - er moderens, for - som det viser sig - var hendes mand steril, hvorfor han ikke er børnenes biologiske far. Men også personerne i gæstehistorierne har deres hemmeligheder. De er sjældent af kriminel art, men handler om sygdom, død, angst, kærlighed og andre melo-dramatiske klassikere. Med »Rejseholdet«, »Hotellet« og »Skjulte spor« er produktionen af danske tv-serier gået ind i en helt ny fase. Med afsæt i »Taxas« succes og med baggrund i en industriel produktionsform trækker de i langtløbende formater med et væld af fiktive fortællinger om nutidens danskere fulde huse foran tv-skærmene. I forståelsen af, hvor den brede, danske kultur står i begyndelsen af det nye årtusinde, er de derfor, alene ud fra en kvantitativ betragtning, langt vigtigere at beskæftige sig med end alle andre fiktioner. universitetslektor og filmanmelder